MENU
22. September 2017

Thyssen: Derfor presses virksomheder til at påtage sig stadig...

DIEH kritiserer mediernes fremstilling af CSR

22. januar 2017 Erhvervsfilosofi.dk #1, 2017, årgang 3, Refleksion

Adam Smith – moralfilosof og økonom

Claus Bratt Østergaard
Adam Smith
Informations Forlag, 2015 336 sider
Kr. 299,95
Anmeldelse v/ Lise Søelund, idéhistoriker og forfatter. Anmeldelsen er gengivet med tilladelse fra Dansk Filosofisk Selskab


Boganmeldelse: Man kan pænt give hånd, give en hånd med, være en andens højre hånd, holde hånden under nogen, have hånd i hanke med det hele, men den usyn- lige hånd kan vi takke en klog oplysningsfilosof for at tage hånd om, og det er Adam Smith (1723-1790) fra Skotland. Med hånden på hjertet kan man sige, at han har bidraget stort og enestående med sine værker Teorien om de moralske følelser fra 1759 og Nationernes velstand fra 1776, der til sammen kommer omkring moralfilosofiske emner og politisk økonomi.

Adam Smith blev snart og bliver fortsat læst i hele Europa og er en del af den europæiske kanon, som alle studerende inden for filosofi, statskundskab, samfund og kultur må om- kring. Claus Bratt Østergaard er vant til at formidle filosofiske og idéhistoriske emner, og det er ham, der giver os alle sammen en hjælpende hånd med Adam Smith i sin bog, hvor han diskuterer begge hovedværker. Det er forfatterens hensigt at sammenfatte de essentielle pointer i hovedværkerne, der sammenlagt udgør en samfundsfilosofi, og således præsentere os for Smiths tænkning på en forståelig og tilgængelig måde.

Den usynlige hånd hos Smith, som er blevet temmelig synlig i eftertidens meget flittige brug af den metafor, er en slags garant for at det altid vil gå godt.

Smiths værker springer ud af den skotske oplysning, men han havde også forbindelse med den franske oplysningskreds af filosoffer, så hans inspiration og videnindsamling er mangfoldig. Den moralfilosofiske debat fik for alvor luft under vingerne, da Smith kom med sit skrift om de moralske følelser, og hans grundantagelse er, at de følelser altid manifesterer sig i en social ramme.

Han var i konstant debat med de klassiske forfattere og trækker også på konkrete eksempler, som han selv konstruerer til lejligheden, så man bedre forstår følelsernes moralske struktur og effekt. I sine økonomiske betragtninger fremfører han idéen om en slags selvregulerende system, hvor økonomien var baseret på egne regler eller markedets regler, og reglerne var tidsufor- anderlige. Det er ganske vist snarere en illusion at tolke markedet ud fra en selvregulerende tendens, men trods det kan man godt bruge det som en tankemodel.

Det er Smith, der står i centrum for bogens diskussion, men andre forfatteres synspunkter lægges også frem, fordi deres holdninger ofte er beslægtede med eller har inspireret til Smiths arbejde og konklusioner. Vi hører fra Aristoteles, Thomas Aquinas, Thomas Mun, Thomas Hobbes, Bernhard Manville, John Locke, Isaac Newton, David Hume og mange flere.

Det er nogle gode fremstillinger af de kloge hoveders behandlinger af dybe temaer, men man skal også holde hovedet koldt for at følge med i den perspektiverende fremstilling, som eksempelvis angående Kant: ”Kant fremstiller altså ikke en begivenhed i tid, men bestemmer en analytisk erkendelsesmodel, der beskrives som et gennemløb fra et første punkt til et sidste. I ordningen af sit stof med henblik på at lægge det frem for læseren har Kant forvandlet sin erkendelsesmodel til det modsatte af, hvad den er: Den er blevet til en begivenhed. Han forholder sig til noget, der finder sted uden for tiden, og som egentlig slet ikke kan siges at finde sted, som om det befandt sig i tiden.” (s. 49). Det er helt sikkert nødvendigt at læse flere passager og muligvis hele bogen flere gange for at få et ordentligt udbytte.

Adam Smith har en fin og følsom tilgang til, hvordan man skal forstå andre mennesker

Østergaard fremhæver, at bogen ikke er en gængs akademisk fremstilling, men et essay om Smiths to værker inklusiv den epoke, som den indskriver sig i. Forfatteren anfører, at han læser Smith idéhistorisk, teorihistorisk og til tider litterært, og så kan man vist ikke forlange meget mere. Adam Smith har en fin og følsom tilgang til, hvordan man skal forstå andre mennesker, for han anfører, at det handler om sympati og empati i forhold til det andet menneske.

Man må forsøge at leve sig ind i, hvad det andet menneske står og taler for, for at forstå det emne, der er på dagsordenen. Nøjagtig som når man læser en bog, hvor man vil få mest ud af den, hvis man forsøger at anskue verden med forfatterens blik, men i ingen af nævnte tilfælde behøver man at sluge noget af det råt, man skal blot gøre sig umage for at få indsigt i, hvad der rører sig i det andet menneske.

Den usynlige hånd hos Smith, som er blevet temmelig synlig i eftertidens meget flittige brug af den metafor, er en slags garant for at det altid vil gå godt. Vi skal passe på os selv og vore nærmeste, mens den usynlige hånd vil tage sig af resten eller sikre, at vi undgår kaos og i stedet opnår kosmos eller orden i vores fællesskab og samfund.

Hos Adam Smith er følelse og fornuft præget af konflikt og gensidig afhængig- hed, og følelser er hos Smith samtidig en impuls, der motiverer den enkeltes eksistens. Skønt følelse og fornuft ofte er hinandens modsætninger, så er de som et gammelt ægtepar, der ikke kan undvære hinanden, og så går de en stund, man kunne fristes til at sige hånd i hånd.

Som økonom er man drevet af noget andet end moral, og det er ens egen gevinst

Smith taler i alle tilfælde for besindighed, og han er her påvirket af stoicismen, der altid tilsiger, at man lige tæller til 10, før man lader sit raseri blive til et raserianfald i udbrud. Man må forsøge at lægge bånd på de mest uregerlige følelser og lade fornuften få et ord med på vejen. De moralske følelser er i henhold til Smith af en sådan beskaffenhed, at det enkelte menneske interesserer sig for andres ve og vel.

Som økonom er man drevet af noget andet end moral, og det er ens egen gevinst: ”Det er ikke hans hensigt at fremme det almene vel, og han ved heller ikke, hvor meget han gør det. Ved at støtte den hjemlige industri frem for den udenlandske har han alene sin egen gevinst i tankerne, og han ledes i dette som i så mange andre spørgsmål af en usynlig hånd til at gavne et formål, som ikke indgår i hans hensigt.” (s. 19).

Sådan kan man se forskelligt på det alt efter, om man skriver om moral eller økonomi, og det er Smith da også blevet kritiseret for, men omvendt er det vel en større force, at man har mange strenge at spille på, end at man entydigt kun slår en enkelt tone an. Det var et bredt spektrum, som drev Smith til at skrive og forelæse om sine holdninger, og det var ikke altid med fokus på moralfilosofi og økonomi, for han bevægede sig i områder som sprog, litteratur, astronomi, logik og klassisk metafysik. Som han selv understreger, så vil et samfund aldrig kunne blive lykkeligt, såfremt det hele handlede om økonomi.

Almenvellet skulle altid medinddrages, og derfor måtte man studere de sociale strukturer og det emotionelle liv, som det hedder. Mennesker omgås simpelt- hen hinanden i et system af principper, der gør dem afhængige af hinanden og tillige fostrer en form for uselviskhed, hvor man er parat til at gøre noget for andre uden selv at få udbytte heraf.

Som han selv understreger, så vil et samfund aldrig kunne blive lykkeligt, såfremt det hele handlede om økonomi

I sit værk om nationernes velstand tager han et tilbageblik til en fiktiv eller utopisk fortid, hvor arbejdsdeling og byttehandel endnu ikke var nødvendig. Han siger, at i den primitive samfunds- tilstand, der sørger enhver for sig og sit, og derfor er det ikke nødvendigt at opsamle kapital eller at lagre ressourcer. Når man er sulten, så drager man ud i naturen for at nedlægge sit bytte, når ens tøj er slidt op, så finder man skind fra sine dyr til at lave klæder af, og når hytten bliver utæt, så reparerer man den med græstørv og grene. Den levevis er forsvundet på Smiths tid, for nu er der et formål med at handle økonomisk, hvilket vil sige at samle kapital og sikre den materielle standard, som man har oparbejdet.

Man er med de nye behov og krav nødt til at etablere en arbejdsdeling og værdisætte diverse ressourcer, så de kan købes og sælges på markedet, hvor-efter man kan konstatere, at den primitive tilstand er blevet afløst af en udviklet og indviklet form for økonomi: ”Men når arbejdets deling først én gang er blevet indført overalt, kan produktionen af en enkelt mands arbejde kun forsyne ham med en ganske beskeden del af hans mange forskellige behov.” (s. 177). Alt det går man ikke lige og tænker over, hvis ikke Adam Smith først havde tænkt det og nedskrevet det i sine to glimrende værker, og Østergaard dernæst havde formidlet det til os andre i hans essay.

Bogen er velegnet til almindelig opbyggelse for almindelige mennesker, men det kræver nærvær, vilje og ro at arbejde sig igennem de to dele, som bogen er inddelt i. Ellers er bogen oplagt for de studerende, der jo i mange studier har hr. Smith på deres litteraturliste, og de går snart rundt og peger med og på den usynlige hånd, og dermed er moralfilosofien og økonomien i de absolut bedste hænder.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *