MENU
22. October 2017

Sundhedsinitiativer risikerer at underminere medarbejdernes trivsel

Rockwool stærk på bæredygtig udvikling blandt Nordic Large Cap

22. januar 2017 !, Ansvarlige investeringer, Erhvervsfilosofi.dk #1, 2017, årgang 3, Impact

Sasja Beslik: Den størtste fjende er short-termism

INTERVIEW: Sasja Beslik, head of sustainable finance i Nordea, er i gang med et strukturelt opgør, som skal uddanne både bankens medarbejdere og dens kunder til at indarbejde klimaforandringerne i alle forretnings- og investeringsbeslutninger. Den største udfordring for den finansielle sektor er ifølge Sasja Beslik ikke klimaforandringerne i sig selv, men den forældede kulturelle og politiske fokusering på kortsigtede mål, der gennemsyrer hele det finansielle system.    

Sasja Beslik, du har som head of sustainable finance i Nordea besøgt Jakobshavns Isbræ på Grønland, der er en af verdens hurtigst smeltende gletsjere. Hvad er formålet med kampagnen, som blandt andet Nordea har dokumenteret gennem videoer.

Vi prøver at oversætte klimarisici, og hvad det konkret betyder for vores investerings-strategier

”Klimaforandringer har direkte betydning for vores langsigtede risici i relation til vores investeringer og vil få meget stor impact på vores forretning. Målet var at forstå klimaændringerne på en helt konkret måde. Kampagnen skal således grundlæggende hjælpe os til at forstå de forandringer, der sker rundtomkring i verden, og hvilken betydning det har for vores forretning, vores kunder og de aktiver, vi investerer i. I Nordea har vi sat os for at implementere målepunkter for klimaændringer, så vi er i stand til at styre vores forretning i lyset af den virkelighed, der rammer os allerede i dag.”

Hvordan har Nordea tænkt sig at opstille mål for klimaændringer og relatere dem direkte til investeringsbeslutninger?

”Klimaforandringer er et globalt tema og har impact på tværs af vores investeringer. Hvis du har signifikante ændringer som kraftige vejrfænomener i nogle regioner, kan det via forsyningskæder påvirke helt andre steder, sektorer og brancher. Vi prøver at oversætte klimarisici, og hvad det konkret betyder for os, vores positioner og investeringsstrategier, til håndgribelige forretningstermer, som vi kan handle ud fra. Men det er et komplekst område med et matrixrisikounivers, der påvirker mange faktorer. Målet er at udvikle finansielle værktøjer og bæredygtige redskaber, der gør os i stand til at adressere klimaforandringer i alle de sektorer, vi er eksponeret i. Helt konkret vil vi gerne kunne identificere de virksomheder, der er en del af løsningen, og afvikle dem, der er en del af problemet.”

Hvad kommer det til at betyde for jeres investeringsstrategi?

”Vi er en af de få banker, der eksempelvis har gennemført et fuldt footprint af CO2-emisioner på alle vores investeringer. Men vi er endnu ikke i mål med at etablere specifikke CO2-målsætninger, og det er netop det, som vi med kampagnen er ved at udvikle. Kampagnen skal gøre os i stand til at forstå klimaændringerne, nedbryde dem på sektorniveau og efterfølgende definere konkrete investeringsmålsætninger. Og her forventer vi, at vores CO2-mål, på samme måde som vi har målsætninger om bedre performance i forhold til finansielle benchmark, skal outperforme sektorspecifikke benchmark, når de er udviklet.”

Hvornår forventer Nordea at lancere sektorspecifikke CO2-mål for investeringsporteføljer?

”Det er et spørgsmål, der er placeret på koncernniveau. Så jeg kan ikke formulere en tidshorisont for, hvornår vi vil lancere vores målsætninger. Men Nordea vil i 2017 have stort fokus på området, men det er stadig for tidligt at melde noget klart ud.”

I har allerede introduceret Nordea Invest Stars-fondene. Her formulerer I, at investeringskriterierne bag skaber et solidt fundament for et bedre langsigtet afkast. Hvordan arbejder I med investeringskriterier, der understøtter både afkast og bæredygtighed?

”Fjende nummer et i den finansielle sektor er short-termism. Da jeg var ceo for Nordea-fondene, besluttede vi, at investeringshorisonten for fondene skulle være tre til ti år. Det var første skridt på vejen til at gøre op med short-termism. Når det er sagt, så er det er ikke nok blot at se på investeringer i et nyt og længere perspektiv. Det kræver ligeledes, at forretningsstrukturer og processer, organisationskultur og beregninger følger samme logik og forandrer sig i samme takt.

Vi vil gerne kunne identificere de virksomheder, der er en del af løsningen, og afvikle dem, der er en del af problemet

Det betyder, at porteføljeforvalterne skal ændre deres målsætninger, ligesom det kræver dialog med klienter og kunder om perspektiverne for at vurdere økonomisk vækst i et long-termism-perspektiv. Dertil kommer, at lovgivere og regulatorer ikke altid er opmærksomme på, at den finansielle sektor har brug for tid til at omstille sig til mere bæredygtige perspektiver.”

Mener du dermed, at der er behov for mere regulering i forhold til ansvarlige investeringer og opstille mere håndfaste krav om langsigtede og bæredygtige investeringsperspektiver?

”Ja, vi skal have myndighederne til at forstå, at de spiller en betydelig rolle. Myndighederne ser generelt gerne, at den finansielle sektor investerer mere bæredygtigt. Men som det ser ud nu, har vi for eksempel ikke en pris på CO2-emissioner, hvilket i mine øjne er et stort problem. Når du ikke har en pris på CO2-emissioner, så har porteføljeforvaltere svært ved at værdiansætte og monitorere klimaudviklingen i deres investeringsstrategier. For det andet spørger myndighederne ofte os i den finansielle sektor, om vi kan rapportere om bæredygtige resultater. Svaret er, ja, det kan vi godt, og vi er i gang, men vi har brug for, at myndighederne lægger mere pres på vores kunder om at tænke i længere tidshorisonter og acceptere nye bæredygtige spilleregler.”

Hvordan påvirker I selv kunderne til at anlægge et nyt mindset, hvor kortsigtet afkast ikke er det eneste styrende?

”Vores forretning handler også om mennesker. Med det mener jeg, at vi selv internt i den finansielle sektor og dermed også i Nordea har et stort arbejde foran os i at uddanne og oplyse alle om, hvordan vi skal agere ud fra mere langsigtede logikker. Vi skal bruge både tid og kræfter på at overbevise dele af egen organisation om, at fremtiden skal være bæredygtig. Vi har udviklet mange redskaber til at minimere risici til at undgå virksomheder, der ikke er bæredygtige. Men det er ikke nok. Udfordringen går derfor i retning af at kunne identificere langsigtede løsninger som attraktive investeringsobjekter. I forhold til Star-fondene er strategien bag netop at kombinere de to strategier, det vil sige at undgå virksomheder, der efter ESG-kriterier ikke lever op til bæredygtige mål, og at søge mod dem, der leverer løsninger til en mere bæredygtig fremtid. Den type tilgang til investeringer er unik og har vist sig især for Nordea Invest Emerging Stars at kunne betale sig. Den investeringsstrategi kunne med fordel udfoldes på mange flere porteføljer og dermed skabe mere opmærksomhed blandt kunderne.”

Ifølge en opgørelse fra US SIF (Forum for Sustainable and Responsible Investment) over amerikanske ansvarlige investeringer bliver kun 1 af hver 50 investeret dollar placeret under en eller anden definition af responsible investments. Mange steder kan man læse, at bæredygtighed betaler sig i forhold til det økonomiske afkast. Hvorfor bliver flere investeringer ikke placeret i ansvarlige investeringer?

”En af de største udfordringer er som nævnt short-termism, som er en sygdom i hele systemet. Og jeg kalder det bevidst en sygdom. Jeg har været i denne branche i tyve år, og det er et strukturelt problem, der ikke kun er koblet til bæredygtighed, men i lige så høj grad til alle de processer, som aktører med forbindelse til den finansielle sektor tænker i og arbejder ud fra. Det er helt afgørende, at vi får ændret nogle grundlæggende antagelser om investeringer, hvis vi vil se flere ansvarlige investeringer.”

Har Nordea selv målsætninger for, hvor stor en andel af AuM der skal placeres i ansvarlige investeringer?

”Det er et vigtigt spørgsmål, fordi det også handler om, hvordan vi definerer ansvarlige investeringer. Definerer vi det udelukkende ud fra risici i forhold til eksempelvis kulindustri eller lignende stranded assets, så er mange midler i systemet allerede flyttet. Men ser vi ansvarlige investeringer som løsningsorienterede aktiver, der i sig selv bidrager til bæredygtighed, så er vi meget langt fra at kunne tale om et gennembrud. Vi har i Nordea flyttet mange midler i equity-investeringer i forhold til ansvarlige investeringer, men ikke ret meget i forhold til obligationer og fonde. Så det er svært at konkretisere helt præcist.

Den finansielle sektor har kolossal indflydelse

Ser vi i et nordisk perspektiv, kan vi sige, at vi på mange områder allerede på et fundamentalt risikoniveau overvejende investerer ud fra et princip om ansvarlige investeringer. I det samlede billede kan du sammenligne det med, når du køber et køleskab og skal vurdere energimærkningen. Hvis A er det mest energioptimale og D det mindst energioptimale, så befinder vi os nok et sted midtimellem. Vi har tal på vores investeringer, naturligvis. Men spørgsmålet handler i lige så høj grad om, hvad vi ønsker at forstå som en ansvarlig investering.”

Hvad betyder FN’s verdensmål efter din vurdering for udviklingen mod flere ansvarlige investeringer initieret af den finansielle sektor?

”De betyder rigtig meget. Vi har et studie på vej, hvor vi kigger på alle sytten mål, og hvad de konkret betyder for de sektorer, vi investerer i. Vi vil gerne se på, hvordan vi kan arbejde med målene, men man skal forstå, at det er meget langsigtede forandringer, vi her arbejder med. Så det er noget, der er på vej på lidt længere sigt, og som skal integreres i vores investeringsstrategier. Om fem års tid håber vi, at alle porteføljemanagere vil arbejde med impact investment og inddrage verdensmål og understøttende beslutningsprocesser i den sammenhæng.”

Erhvervsfilosofi.dk har længe brugt ESG-data til at analysere virksomheders niveau for bæredygtighed. Men kigger vi på mange af de lidt mindre nordiske banker, så er vores vurdering, at mange slet ikke har ESG-data på radaren. Hvorfor tror du, at det tilsyneladende kun er de største banker, der inddrager ESG-data på en mere struktureret måde?

”Der er mange flere små banker i Danmark end for eksempel Sverige på grund af den konsolideringsbølge, der har være i Sverige. Generelt tror jeg ikke, de mindre banker er bevidste om ESG-data og de muligheder, som disse data på godt og ondt giver. En forklaring kan være, at på EU-politisk niveau forsøger man at lægge pres på eksempelvis bilindustrien og andre sektorer for at styrke bæredygtige tiltag. Men tilsvarende bæredygtigt politisk pres eksisterer ikke i forhold til den finansielle sektor, og derfor orienterer mange mindre finansielle virksomheder sig heller ikke mod de ESG-værktøjer, der findes.

Det mærkværdige er, at den finansielle sektor har kolossal indflydelse. Vi kan formentlig påvirke bæredygtig adfærd langt hurtigere og mere effektivt end andre brancher, hvis vi blev pålagt det via krav til vores investeringer. Men det er tankevækkende, at der endnu ikke er nogen form for regulatoriske krav om inddragelse af ESG-data, og det er nok en af forklaringerne på, hvorfor mindre banker er meget lidt opmærksomme på den viden, ESG-data repræsenterer. Verden og den finansielle sektor har brug for de mindre banker til at bidrage, for det nytter ikke at stille krav til industrier, hvis den finansielle sektor er ligeglad. Det er ikke bare ærgerligt, det er både risikabelt for banker og deres klienter, hvis de ikke deltager i debatten om, hvordan vi kvalificerer bæredygtige mål og integrerer dem i investeringsanalyserne.”

Hvad er din vurdering af ESG-data og de produkter, som leverandørerne leverer?

”ESG-markedet udvikler sig hele tiden. Aktørerne konsoliderer sig, og selv om det stadig er et relativt nyt fænomen, så modnes produkterne i højt tempo. Der er dog også store problemer med ESG-data, fordi ingen tredjepart verificerer de oplysninger, som virksomhederne videreleverer til ESG-leverandørerne. Det er et stort problem for branchen og for den finansielle sektor, som skal tage beslutninger på baggrund af informationerne. ESG-vurderinger kan derfor også være en tikkende bombe, som ikke siger noget om virkeligheden. Desuden er ESG-ratinger generelt etableret på historik og fortæller ikke noget om udfordringer i fremtiden, og det kan være et problem set i en langsigtet investeringslogik.”

Hvordan benytter Nordea ESG-informationer?

”Vi har en af de største analyseafdelinger i Europa og benytter ESG-data som en second opinion i vores investeringsbeslutningsmodel, der fundamentalt bygger på en række branchekriterier. Helt konkret har vi netop efterspurgt oplysninger om virksomheder, der aktivt har deltaget i lobbyisme mod oplysninger om klimaforandringer. Den liste vil vi så kigge på og vurdere, hvordan vi forholder os til det.”

Er der efter din mening en direkte forbindelse mellem en høj ESG-rating og en god investering?

Nej, det er ikke altid så tydeligt, selv om det naturligvis indikerer en vis modenhed i forhold til en række processer. Faktisk kan man sige, at det kan være en fordel at investere i lavere ESG-ratede virksomheder, fordi der er større potentiale for skabelse af bæredygtig værdi og dermed måske også for større økonomisk værdiskabelse over tid. Niveaet af ESG giver kun en forståelse for modenheden og risikoeksponeringen.”

I forhold til Nordeas og mange andre bankers egen ESG-rating, som den udtrykkes af vores leverandør, er der relativt stor forskel på ESG-scoren for kategorierne ’miljø- og klima’ og ’community’ og ’filantropi’. Bankerne scorer højest på klima og miljø og lavere på samfundsengagement. I lyset af at den finansielle sektor siden finanskrisen har haft imageudfordringer med at genskabe tilliden til samfundet, burde det måske være omvendt. Hvordan vurderer du denne ubalance i ESG-scoren for mange i den finansielle sektor?

”I Nordea erkender vi den udfordring. Vi har forstået, at vi er nødsaget til at arbejde med ansvarlighed på tværs af bankens funktioner. Vi kan ikke kun udvikle tiltag inden for ansvarlige investeringer, selv om det er her, vi har størst direkte impact. Vi arbejder netop nu i Nordea på den side af sagen, forbi vi er betydelige aktører i samfundet. En af mine største udfordringer er at ændre forretningsstrukturer og organisationskultur internt. Mit team er netop blev løftet til group level og bliver nu en integreret del af alle forretningsområder på tværs af organisationen. Det er ændringer, som er sket i september, og vi har nu en plan for, hvordan vi skal gribe det an. For mig betyder det i praksis at ændre nogle af de samme ting internt, som vi har gjort inden for ansvarlige investeringer. Det betyder, at vi skal have mål og processer, der understøtter et nyt etisk og bæredygtigt mindset.”

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *