MENU
19. August 2017

Problemet med CSR-rådgivere

Tænk, hvis Keynes genopstod

22. januar 2017 !, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk #1, 2017, årgang 3, Nye forretningsmodeller

Størst forretningspotentiale i verdensmål nr. 12

CSR-rådgivere er enige om, at FN´s sytten verdensmål generelt har givet dem øgede muligheder for at intensivere dialogen med potentielle kunder om virksomhedernes samfundsansvar.

Direkte adspurgt vurderer 14 af 15 adspurgte CSR-rådgivere i Danmark, at verdensmål nummer 12 – ”at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer” – nu og her rummer det største forretningsmæssige rådgivningspotentiale i forhold til nye opgaver. Det viser en rundspørge, Erhvervsfilosofi.dk har foretaget i CSR-rådgiverbranchen (forretningssupport), herunder de større revisionshuse med CSR-specifikke afdelinger.

Se oversigten over CSR-rådgivere i Danmark

Verdensmål nummer 12 er et af de mere konkrete mål, hvor flere delmål formuleres tydeligere i forhold til konkrete processer i virksomheder og organisationer.

CSR-rådgivernes vurdering af forretningspotentiale i verdensmål.

Delmålene har en række målsætninger, der umiddelbart passer godt ind i konsulentydelser. For eksempel er et delmål at ”fremme bæredygtige offentlige indkøbspraksis, der er i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter”, og et andet at ”opmuntre virksomheder, især store og transnationale virksomheder, til at arbejde bæredygtigt og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus”.

Det er med andre ord et verdensmål, der nemmere end de øvrige seksten verdensmål lader sig operationalisere i allerede bestående forretningsprocesser. For CSR-rådgiverne er det derfor en lavthængende frugt, der kan danne udgangspunkt for rådgivning.

Vi har i vores rundspørge også spurgt mere kvalitativt til, hvad branchen selv opfatter som de største udfordringer i forbindelse med FN’s verdensmål. Her formulerer 8 af 15 CSR-rådgivere, at virksomhederne enten ikke har budget til rådgivning eller slet ikke betragter CSR som et udviklingsområde. Dertil kommer, at flere CSR-rådgivere giver udtryk for, at der i egne rækker mangler kompetencer til at forstå det globale erhvervslivs udfordringer med bæredygtighedsdagsordenen (se anden artikel herom).

Rundspørget viser, at over halvdelen af rådgiverne har oplevet vækst i 2016.

Noget tyder således på, at CSR-rådgiverbranchen, der grundlæggende omfatter mange små aktører og enkelte lidt større afdelinger i større konsulenthuse, stadig er et stykke vej fra at blive inddraget i rådgivningen dybere i virksomhedens værdikæde. Dette på trods oplyser mere end halvdelen (57 procent), at de i 2016 har haft vækst, mens resten vurderer, at niveauet er det samme som året før. Ingen melder om tilbagegang. Hver tredie forventer at ansætte i 2017.

CSR-rådgiverne kan håbe på konkrete anbefalinger eller måske endda konkret lovgivning, når den danske regering fremlægger en handlingsplan. Spørgsmålet er naturligvis også, om udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) prioriterer en national handlingsplan for verdensmålene lige så højt som tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Også verdensmål nummer 13 – ”handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser” – vurderes af flere CSR-rådgiverne at rumme forretningspotentialer. 9 af 15 CSR-rådgivere anser verdensmål nummer 13 som en forretningsmulighed.

Nummer 13 er af mere globalt grænseoverskridende karakter, er mere kompleks og handler om den helt store udfordring: klimaindsatsen. Læser man måleindikatorerne for verdensmål 13, synes det umiddelbart i forhold til nummer 12 vanskeligere at se, hvordan CSR-rådgivere uden politikernes hjælp skal finde opgaver med udgangspunkt i nummer 13’s mål og delmål. Mange af delmålene og indikatorerne kræver med andre ord politisk indgriben.

CSR-rådgivernes vurdering af størst rådgivningsbehov i danmarks top-1000 virksomheder (Vurderet på ESG kategorier) 0=intet behov, 1=lille behov, 2=middel behov, 3=stort behov, 4=særdeles stort behov.

Indikatoren ”at fremme mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små østater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund” rummer dog visioner om kapacitetsudvikling og effektiv planlægning, som danske rådgivere har gode forudsætninger for at bidrage til.

Spørgsmålet er, om danske CSR-rådgivere så har kompetencerne og organisationsstruturen til at yde rådgivning om målet, der sigter mod større projekter, der skal løfte de mindre udviklede lande til et nyt niveau.

Landets CSR-rådgivere er generelt meget små og specialiserede, og kun få – hvis nogen overhovedet – er klar til at kunne levere ret meget i en global sammenhæng. Det er formentlig kun de store konsulent- og revisionshuse, Deloitte, E&Y, PwC og KPMG, der ville kunne mobilisere noget, der ligner et holdbart konsulentprodukt til en stor global kunde med bæredygtige visioner.

Rådgiverne vurderer da også, at behovet i markedet blandt top-1000 virksomheder er størst inden for rapportering, ledelsesetik og menneskerettigheder i relation til supply chain. De ser altså størst muligheder i interne forretningsprocesser og ikke nye store forandrings- og forretningsprojekter.

En ting er at rådgive og levere til en stabsfunktion, ofte uden budget og underlagt en større compliance-, kommunikations- eller marketingafdeling, noget andet er at spille med på større forandringsprojekter knyttet tættere til forretningsudvikling eller strategiske overvejelser om integration af bæredygtighed. Her mangler Danmark måske CSR-rådgivere med større visioner og forretningsdrive.

Blandt de største konsulent- og revisionshuse er der i Danmark en tendens til, at CSR-afdelingerne er drevet af ensomme ildsjæle. Det skete eksempelvis, da en KPMG-partner på CSR-området valgte nye græsgange som iværksætter –afdelingen lukkede efterfølgende på det nærmeste ned.

Eller også er forklaringen på den lidt stille tilværelse CSR-rådgiverne lever, at de bremses af ”at de nuværende markedsmekanismer, og dermed forretningsmuligheder, åbenbart ikke motiverer en frigivelse af virksomhedernes potentialer i den hastighed og omfang, vi har behov for, når vi skal sikre bæredygtige forbrugs- og produktionssystemer, der tillader os at operere inden for de planetariske grænser”, som Michael Zwinkey og Novozymes bæredygtighedsdirektør Claus Stig Pedersen skriver om verdensmål 12 i Steen Hildebrands bog ‘Bæredygtig global udvikling – FN´s 17 verdensmål i dansk perspektiv’.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *