MENU
18. December 2017
Danske Bank

Danske Bank vævende om ansvarlige investeringer

Hvilke fossile reserver skal forblive i undergrunden?

12. februar 2017 Corporate, Erhvervsfilosofi.dk #2, 2017, årgang 3, Finanssektor

Flere CSR-frontløbere lider af metaltræthed

Flere af Danmarks største CSR-frontløbere har i de seneste uger offentliggjort resultater for årets samfundsansvarlige bedrifter. Der tegner sig flere steder det billede, at CSR-frontløberne har mistet tidligere tiders bæredygtige fremdrift. Der spores hos flere af selskaberne bag de beskedne udviklinger i bæredygtige nøgletal en vis metaltræthed og måske et muligt strategiskifte på CSR-fronten.

Erhvervsfilosofi.dk har forevist lektor Kristian Høyer Toft fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet flere af de største virksomheders bæredygtighedsresultater. Han vurderer, at mange virksomheder nu står over for store omkostninger, hvis de skal skabe yderligere CO2-reduktioner og andre bæredygtige udviklinger.

Der er ved at ske et skifte i virksomhedernes CSR-tilgang

“De manglende fremgange i bæredygtighedsindekser kan skyldes, at man i en årrække har kunnet høste de lavthængende frugter i form af relativt lette reduktioner i udledninger, det vil sige decoupling mellem GHG og økonomisk vækst. Nu er man nået til et punkt, hvor der kræves nye teknologier, typisk omstilling til nonfossile energikilder, hvilket kan være omkostningstungt på kort sigt,” siger Kristian Høyer Toft.

Novozymes nedjusterer

Efter ikke at have indfriet en række 2016-mål, nedjusterer Novozymes sine kortsigtede bæredygtighedsmål for det kommende år.

Novozymes holder fast i de langsigtede bæredygtige mål for 2020, men nedjusteringen af 2017-forventningerne er et tegn på, at bæredygtighedskonkurrenceevnen i stigende grad kæmpes på marginaler. Det kræver en insisterende ledelse og et produkt, der i sig selv leverer yderligere bæredygtighed til kunderne.

Novozymes har begge dele – læs særskilt bæredygtighedsanalyse af Novozymes her – men det kan stadig blive svært for selskabet, mener Kristian Høyer Toft.

”Novozymes vil have sværere ved at nå samme forbedring, da man formentlig er afhængig af vækst og investeringer i eksempelvis USA, der er faldende ifølge deres årsrapport 2016,” siger Kristian Høyer Toft.

Novo Nordisk når ikke bæredygtige mål

I Novo Nordisk, der tidligere var Danmarks bæredygtige darling, må topledelsen acceptere, at bestyrelsen skærer i årets incitamentsbonus, blandt andet fordi selskabet ikke indfrier en række ikkefinansielle målsætninger.

“Medlemmerne af koncerndirektionen modtog 27 procent af den maksimale aktietildeling under den langsigtede aktiebaserede incitamentsordning. Fradraget i aktietildelingen skete som følge af, at virksomheden ikke opfyldte salgsmålene, og fordi visse ikkefinansielle mål ikke blev opfyldt,” skriver Novo Nordisk i årsrapporten.

Samfundsansvar bevæger sig i en stadig mere politisk retning

Novo Nordisks tidligere bæredygtige førerposition er under pres, og selskabet har med blandt andet retssager om påståede prisaftaler i USA senest måttet konstatere, at samfundsansvar bevæger sig i en stadig mere politisk retning, der kræver helt andre kompetencer end dem, CSR-afdelingen traditionelt besidder.

Den tredelte bundlinje er ikke længere den enestående Novo-fortælling, der giver point hos investorer, og Novo Nordisks bæredygtige image er tyndslidt, eftersom det bliver sværere og sværere at skjule, at Novo Nordisk-produktet er symptombehandling af livsstilsygdomme og ikke et reelt bidrag til bæredygtige løsninger på verdens problemer.

Novo Nordisk har desuden gennem en årrække neddroslet i hvert fald det symbolske ledelsesansvar, blandt andet ved ikke at genbesætte direktionen med en lige så markant CSR-kompetence som den, Lise Kingo stod for i sin Novo Nordisk-tid.

Mærsk vil have regulering

Hos A.P. Møller-Mærsk erkender man i årets CSR-rapport, at der er brug for nye regulative krav, hvis det fortsat skal være meningsfuldt at reducere yderligere i CO2-emissioner. Det koster selskabet mange penge at opretholde den bæredygtige profil, og markederne ­– finansielle såvel som produktmarkeder – reagerer ikke synligt på marginale bæredygtige resultater. Arbejdet med miljø- og klimaforbedringer kan hurtigt blive en barriere frem for en konkurrencefordel, hvis rammebetingelser ikke tilsigter præcise og ens konkurrencekrav.

”Mærsk melder jo klart ud, at man ønsker at frasælge hele olieudvindingsdelen af virksomheden for i stedet at fokusere på transportdelen. I Mærsk stiger udledninger til trods for fald i omsætning,” siger Kristian Høyer Toft.

De manglende lovkrav betyder, at konkurrenter, der ikke er så langt på CO2-reduktioner, vil høste fordele i fremtiden, når de forventelig går med på den grønne bølge. Derfor ønsker Mærsk, at myndighederne skærper lovgivningen og dermed indirekte beskytter Mærsks bæredygtige stærke position.

”It is A.P. Moller – Maersk’s position that the shipping sector now needs global regulation and standards more than ever, as it is becoming increasingly challenging for individual companies to continue to drive significant improvements in CO2 efficiency on their own,” skriver Mærsk i sin CSR-rapport.

Mærsk har ligesom Novo Nordisk med sagen om skibsophugning af frasolgte skibe under usle forhold mærket, at opmærksomheden fra omverdenen i stigende grad rettes mod politiske og etiske handlinger.

Ingen fremskridt for ikkefinansielle nøgletal i Danske Bank

Hos Danske Bank synes CSR-rapportens eneste ambition at være én lang fortælling om bankens fortræffelige samfundsansvarlige image.

Hvad angår konkrete nøgletal, er der ingen nævneværdige fremskridt, og det er gemt godt af vejen, at banken kun investerer 0,34 procent af sine AuM i impactinvesteringer, der proaktivt understøtter bæredygtighed og går videre end PRI-principperne, der ikke i sig selv sikrer andet, end at banken arbejder med ESG-forhold. Desuden har banken valgt kun at oplyse delvist og uklart om sine ansvarlige investeringer – se analyse.

Man kan klart spore en tendens til, at virksomhederne påtager sig et større ansvar

Danske Banks træghed understreges ved, at verdensmålene får en særlig fremtrædende plads. Men banken benytter dem stort set kun som blåstempling af allerede eksisterende initiativer om blandt andet økonomisk uddannelse til børn og bedre understøttelse af iværksættere. Initiativer, som banken allerede har iværksat, og som ikke har meget at gøre med ånden i verdensmålene om at løfte den tredje verden.

Stigende kløft mellem CSR-afdeling og topledelsen ambtioner

I sidste udgave af Erhvervsfilosofi.dk kunne vi påvise, at de nordiske large cap-selskaber i de sidste tre år samlet set har øget deres bæredygtige konkurrenceevne målt som ESG-score.

Men den opadgående trend drives udelukkende af den store mellemgruppe, det vil sige virksomheder, der hverken har de højeste eller de laveste ratinger. De traditionelle CSR-frontløbere blandt C20-selskaberne udvikler sig altså på ESG-parametre langsommere end alle andre large cap-selskaber.

Ceo i boardmanagement.dk og CSR- og bestyrelsesekspert Birgitte Mogensen mener ikke, at der er tale om decideret metaltræthed, men mere, at bestyrelserne i højere grad deltager i debatten om samfundsansvar, og det stiller nye krav til CSR-funktionerne.

”Jeg tror faktisk ikke, at det er virksomhederne, der er gået metaltræt. Tværtimod er der masser af røre om vigtigheden af en bæredygtig og ansvarlig samfundsudvikling, senest i Davos’ WEF – World Economic Forum. Men der synes at være en stigende kløft mellem, hvad virksomhedernes CSR-afdelinger indsamler af informationer og rapporterer om i CSR-rapporten, og hvad topledelsen ønsker sig af ambitionsniveau for at bedrive responsible leadership. Måske det er på tide, at virksomhederne kigger ind i sig selv og finder en indre disruption på CSR-organiseringen,” siger Birgitte Mogensen.

Administrerende direktør Kenneth Hald fra CSR-netværket Green Network er enig i den organisatoriske pointe.

”Der er ved at ske et skifte i virksomhedernes CSR-tilgang. Det er for de største blevet sværere at differentiere sig på absolutte CSR-nøgletal og vil i fremtiden mere komme til at handle om, hvor dygtige alle medarbejderne er til at arbejde med samfundsansvar og de cirkulære indsatser i forhold til produkter og holdninger. Det kræver en anden kapacitet end den, vi traditionelt har set,” siger Kenneth Hald

Flere CSR-frontløbere i Danmark ser med andre ord ud til at have svært ved at finde en ny samfundsansvarlig identitet, og det er generelt endnu ikke lykkedes at løfte CSR-strategierne til næste niveau, hvor nye innovative produkter eller løsninger er i centrum, og verdensmål og forretningsstrategi smelter sammen.

Dertil kommer, at konkurrencefordelene ved at være CSR-førende på den bæredygtige agenda måske ikke længere er helt så lukrativ som tidligere. En stadig svag økonomisk vækst og større politisk usikkerhed, kombineret med at flere mellemstore virksomheder har styrket den bæredygtige profil, gør, at de største ikke længere er alene om at drive den bæredygtige agenda.

”Når man ser på årsrapporterne, så synes jeg, det er klart, at alle virksomhederne dækker særdeles mange områder. Og, det er her, man kan se, at virksomhederne begynder at arbejde mere ’politisk’. For eksempel er orienteringen mod Paris-aftalen (COP 21) og de nye SDG’er eksempler herpå. Ligeledes er orienteringen mod at være dagsordensættende inden for eksempelvis regulering af udledninger et eksempel på, at virksomheder som Mærsk forsøger at påtage sig en politisk rolle. Så man kan klart spore en tendens til, at virksomhederne påtager sig et større ansvar i forhold til at respondere på offentlige bekymringer, som staten også burde tage sig af,” vurderer Kristian Høyer Toft.

Ydermere må det konstateres, at investorer med investeringsprincipper formuleret efter Unpri Associations vejledninger reelt ikke har stor betydning for de største danske selskaber. Hos Nordea udtalte head of sustainable finance Sasja Beslik således i et interview i sidste udgave af Erhvervsfilosofi.dk:

”(… ) ser vi ansvarlige investeringer som løsningsorienterede aktiver, der i sig selv bidrager til bæredygtighed, så er vi meget langt fra at kunne tale om et gennembrud.”

Incitamentet for de danske CSR-frontløbere til at fortsætte den interne bæredygtige udvikling kan dermed reelt endnu ikke begrundes i investorernes strenge krav, selv om der er bred enighed om, at presset i fremtiden vil stige. Vi mangler dog stadig at se, at investeringerne for alvor flyder i en proaktiv bæredygtig retning, og mange af de traditionelle CSR-frontløbere har svært ved at levere produkterne, der opfylder netop det potentielle behov.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *