MENU
17. November 2017

Flere CSR-frontløbere lider af metaltræthed

MS: Svanemærkning for investeringsfonde kan blive gamechanger

12. februar 2017 Erhvervsfilosofi.dk #2, 2017, årgang 3, Impact, Klima

Hvilke fossile reserver skal forblive i undergrunden?

Yasuni ITT, et overvældende naturområde i Ecuador, rejser det spørgsmål, de internationale klimaforhandlinger indtil nu er gået i en stor bue uden om: Hvilke fossile reserver skal forblive uudnyttede i undergrunden for altid? Ehvervsfilosofi.dks klimaskribent, Jens Hvass, har fulgt sagen i årevis. Her kommer beretningen.

Ecuador er et fattigt land med stor udlandsgæld. Samtidig har Ecuador en natur med en nærmest overvældende artsrigdom, og ingen steder var den større end i et område kaldet Yasuni ITT. Der var blot det dilemma, at der i jorden under dette nærmest overjordiske paradis på jord var fundet olie – endda store mængder olie.

Overalt, hvor der anlægges veje, følger civilisationen trop

Samtidig var der nogle få år ind i dette årtusinde en spirende forståelse af, at verden ikke bare kunne brænde alle sine kendte fossile forekomster af, hvis man ville undgå at ødelægge levevilkårene for fremtiden. På den baggrund opstod der i 2007 planer om at søge at bevare Yasuní ITT, som man regner med har verdens højeste biodiversitet, som naturreservat, hvilket samtidig kunne sikre levevilkårene for nogle af verdens sidste ukontaktede naturfolk, som levede i dette område. Til gengæld skulle Ecuador have en eller anden kompensation for at bevare Yasuní urørt, så landet endda kunne få et vist mål af udvikling.

I udgangspunktet var det en stor og stærk idé, et vigtigt greb. Håndteringen af Yasuní kunne være blevet en vigtig model for, hvordan vi organiserer det vigtige (og stadig ubesvarede) spørgsmål, hvilke af de kendte fossile reserver der skal forblive ubrugte, og hvilke der skal bruges i den korte fase, hvor det globale samfund skifter til vedvarende energi. Men fra at der i begyndelsen var en vis interesse for projektet, viste det sig uoverkommeligt at få de tilstrækkelige beløb på bordet.

Måske prisen var for høj – da den videre forfølgelse af projektet blev afblæst, var der kun givet tilsagn om 4 procent af de 3,5 milliarder amerikanske dollar, som projektet var sat til at skulle koste. Men sandsynligvis var den vægtigste grund, at der forelå efterretninger, som viste, at Ecuadors præsident, Rafael Correa, samtidig med at han søgte denne form for finansiering til Yasunís bevarelse, var i fuld gang med at anlægge veje i området – det vil sige forberede det til olieudvinding og ‘civilisering’ – og havde forhandlinger kørende med kineserne om at overtage retten til olieudvindingen for at kunne betale landets efterhånden omfattende udlandsgæld.

Projektets videre skæbne blev forseglet, da Correa i 2013 aflyste al videre fundraising for Yasuní-projektet og satte oliekoncessionerne i området på auktion. Det førte til store folkelige protester, og der blev iværksat en underskriftsindsamling, som krævede en folkeafstemning om bevarelsen af Yasuní ITT. Men det fik Correa forpurret med en række ret bananstatsagtige indgreb. Yasuní overlevede auktionen, for så vidt at ingen ved den efterfølgende auktion bød på den blok, som havde været betragtet som central for Yasuní ITT-parken. Præsident Correa kunne herefter have valgt at holde hånden over området. Men han replicerede tværtimod, at Ecuador så blot selv kunne hive olien op. Og her i løbet af sommeren 2016 har det nationale olieselskab Petroamazonas indledt udvindingen.

Præsident Rafael Correa fik forpurret bevarelsen af Yasuní ITT

Ifølge Petroamazonas’ hjemmeside forventer man for 2016 indtægter på 100 millioner dollar fra de nye boringer og 750-800 millioner dollar for 2017. Det anslås, at 41 procent af Ecuadors oliereserver er at finde i blok 43. Man er startet i den nordligste udkant af området. Foreløbig er der etableret 4 af 40 planlagte boringer langs den anlagte olieledning. Men det er planerne gradvist i de kommende årtier at etablere olieudvinding i hele området.

Omkring halvdelen af Ecuadors indtægter stammer fra olie. Sammen med en række andre olieproducerende lande er Ecuador derfor hårdt presset af de seneste års lave oliepriser. Men denne olie kan udvindes for under 12 dollar per tønde, så selv med de nuværende oliepriser er der en vis økonomi i udvindingen.

Petroamazonas og Ecuadors regering siger samstemmende, at man vil gøre det skånsomt over for miljøet og påpeger, at det kun vil være en tusindedel af området, som bliver direkte påvirket. Men Kelly Swing, som leder Tiputini Biodiversity Station i området, fortæller til Mongabay, at oliearbejderne direkte får udpeget den store koncentration af vildt. Mange vender derfor efterfølgende tilbage som jægere. Erfaringen er entydig: Overalt, hvor der anlægges veje, følger civilisationen trop. Når først vejene er anlagt, kommer civilisationen væltende, ikke bare oliefolk og olieledninger, men skovhuggere, jægere og skattejægere. Nå farmerne rykker ind, accelereres transformationen fra frodig regnskov til soya- og kvægbrugslandskab.

Dette er en ofte deprimerende udvikling. For selv om den nuværende regnskov ser nærmest overjordisk frodig ud, viser det sig, at når først tømmeret er fjernet, og resterne er brændt af, er jorden forbløffende ufrugtbar. Den forunderlige biodiversitet, som har udviklet sig på området gennem store dele af klodens historie, kan være væk på foruroligende kort tid.

Foreløbig er der ‘kun’ udvundet olie i Tiputini, som udgør den nordligste del af blok 43. Så kerneområdet i det, som længe var planlagt at skulle være biodiversitetsparken Yasuní ITT, er endnu uberørt. Måske kommer Ecuador til fornuft og standser udvindingsplanerne i tide. Måske kommer der en ny regering, som lytter til befolkningen, og som har en forståelse for, at området bør gøres til naturpark, uanset at det internationale samfund har svigtet med finansieringen.

Problemet begrænser sig ikke til Yasuní ITT, der er tilsvarende sager i Peru

Siden planerne om en naturpark blev opgivet i 2013, har der bogstavelig talt været lagt slør ud over området. Det er sat under militær beskyttelse, overflyvning er ikke tilladt, og detaljer er sløret på Google Maps. Samtidig har ingen ngo’er eller videnskabsfolk fået lov at monitorere, hvor skånsomt man rent faktisk er i stand til at gennemføre udvindingen. Men Mongabay har nu erhvervet sig et satellitfoto, som viser, at der umiddelbart nord for området er anlagt en olieledning. Det er langs denne, at de første boringer vil blive gennemført.

Kelly Swing siger, at påvirkningen i de dele, hvor man allerede har indledt udvindingen, er ganske betragtelig, for man laver indledende undersøgelser i et kæmpe gridnet med få hundrede meters afstand. Hun vurderer på den baggrund, at op imod 80 procent af området er under et vist mål af påvirkning.

Dette ville for en stor del kunne undgås, hvis man i stedet brugte en såkaldt inland-offshore-model, hvor man så at sige betragter urskoven som et hav og henter olien ud via helikoptere og pramme. En sådan udvinding kunne reducere miljøpåvirkningen markant, men ville samtidig være betydelig dyrere. Og selv helikoptere har en ganske voldsom påvirkning i områder, hvor der igennem årtusinder har hersket dyb stilhed.

Ifølge Kevin Koenig, som er leder af Amazon Watchs aktiviteter i Ecuador, har selv inland-offshore-modellen en betydelig miljøpåvirkning.

“In places that are so ecologically fragile and culturally sensitive as Yasuni, even best industry practices – if followed – would not properly protect the forest and its peoples. Yasuni is a place that should simply be off limits to drilling,” siger han til Mongabay.

Problemet begrænser sig ikke til Yasuní ITT. Tværtimod er der tilsvarende sager i Peru, hvor man har indledt eftersøgninger af olie i områder beboet af endnu ukontaktede naturfolk.

Det virker absurd blot at fortsætte den slags destruktive adfærd i en tid, hvor verdenssamfundet har erkendt, at størstedelen af de nu kendte fossile reserver, bør forblive i jorden. Vi er nødt til at finde måder, hvorpå vi kan sikre, at op imod 80 procent af alle fossile reserver forbliver uudnyttede. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at man holder sig fra Arktis, og at man holder sig fra et sted som Yasuní, hvor en enestående biodiversitet og naturfolks levevilkår er på spil.

Foreløbig har præsident Correa friholdt den centrale del af det, som var tænkt som Yasuní naturpark. Måske han hemmeligt håber på, at der kommer en løsning, hvor det internationale samfund bliver i stand til at fordele rettighederne til udvinding og ikke mindst bliver i stand til at sikre et vist mål af kompensation til et land som Ecuador for at lade sin olie blive liggende uudnyttet hen.

Måske det kunne finansieres via en afgift på økonomiske transaktioner. Måske det kunne finansieres af den klimaaftale for luftfarten, som netop er aftalt, og som stadig mangler at blive detaljeret, men som synes at sigte på at finansiere beskyttelse og genskabelse af klodens skovarealer.

Indtil nu har vi blot boret om kap. Men i erkendelsen af at op imod 80 procent af alle kendte ressourcer skal forblive i undergrunden, rejser Yasuní det spørgsmål, de internationale klimaforhandlinger indtil nu er gået i en stor bue uden om: Hvilke fossile reserver skal forblive uudnyttede i undergrunden for altid?

Seneste udvikling

John Vidal skriver den 26. oktober 2016, at The Guardian har kommunikeret med Ecuadors regering om olieudvindingen i Yasuní. En talsmand for regeringen siger, at en kombination af den nyeste boreteknologi og strenge miljømæssige krav tilsammen demonstrerer, at det er muligt at udvinde olien uden miljømæssige problemer.

Petroecuador borer vandret ud fra et centralt sted i stedet for at lave mange enkeltboringer, og flaring – afbrænding af gasser fra boringerne – er forbudt. Samtidig er der forbud mod kolonisering i forbindelse med udvindingen.

Tre olieledninger er blevet gravet ned, og vegetationen har fået lov til at reetablere sig, og det har været forbudt at røre økologisk set særlig vigtige gamle træer. Adgangsvejen (the path) er blot fire meter bred, der er passage både over (i trækronerne) og under (hvor vandløb passeres). Disse ruter er ikke befæstede, så de gror til efter brug. Ethvert tegn på kolonisering vil blive betragtet som misligholdelse fra operatørens side med risiko for inddragelse af udvindingsaftalen.

Alt i alt en adfærd, som ligger lysår fra den måde, man indtil nu har hentet olien ud af urskoven.

“Thanks to the Yasuní initiative, the awareness and commitment of the Ecuadorian population to the care of the Amazon, and the environment in general, has grown enormously. As a result, the Amazon in Ecuador is better cared for than ever before,” siger talsmanden fra den equadorianske regering til The Guardian.

Alt i alt lyder det, som om der har været gjort reelle anstrengelser.

En række ngo’er og videnskabsfolk sætter dog åbent spørgsmålstegn ved, om det i længden kan lade sig gøre uden miljøpåvirkning. Og i takt med at disse ‘nænsomme’ udvindinger i de kommende år rykker længere ind i Yasuní-området, vil både biodiversiteten og nogle af de sidste ukontaktede indianerstammer uundgåeligt blive forstyrret. Blot en enkelt influenzavirus vil kunne volde voldsom skade.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *