MENU
21. October 2017

Hvilke fossile reserver skal forblive i undergrunden?

Karl Marx, Bloomberg og Saxo Bank er enige

12. februar 2017 Ansvarlige investeringer, Erhvervsfilosofi.dk #2, 2017, årgang 3, Finanssektor, NGO

MS: Svanemærkning for investeringsfonde kan blive gamechanger

Det er almen logik, at investeringsmarkedet er styret af penge, men med fremkomsten af grønne og sociale fonde har investorerne fået et håndtag, som gør det muligt at kanalisere investeringerne derhen, hvor afkastet også er samfundsgavnligt.

Markedet har dog vist sig at være uigennemskueligt, og mange har søgt efter pålidelige informationer til støtte i navigationen mellem det store udbud af fonde. En undersøgelse, som Mellemfolkeligt Samvirke gennemførte i 2016, peger på store huller i investeringsbranchen, når det gælder menneskerettigheder. Derfor ser organisationen det som en kærkommen håndsrækning, at et nyt mærke vil hjælpe forbrugerne til at finde frem til de samfundsansvarlige fonde, selv om hjælpen kommer fra en anden kant.

Der findes ikke et mærke nu, som er tilstrækkelig transparent og troværdigt til at vejlede forbrugerne om, hvilke fonde der er ansvarlige

Det nye mærke har ambitioner om at sætte en standard for grønne fonde ved at sætte kriterier op for, hvornår en investering kan siges at være miljømæssig holdbar. Det er måske overraskende, at en organisation, som kæmper for mere retfærdighed for mennesker overalt på kloden, fatter interesse for  et miljømærke, men det skyldes, at det ikke er et hvilket som helst mærke, men miljømærket Svanen.

Svanen ser det som intet mindre end et skridt mod en ny standard for investeringsfonde, som under prædikatet ‘Nordic Swan Ecolabelled Investment Fund’ får mulighed for at flashe over for deres kunder, at de er mere miljøvenlige eller bæredygtige end deres benchmarks.

Det nye initiativ tager sit udspring i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor alle erhverv arbejder systematisk og progressivt med miljømæssig bæredygtighed. Her er behovet særlig stort for investeringsbranchen. Som rørledning for kapital ud til alverdens virksomheder kan investeringsfondene nemlig mere end andre gøre en forskel på godt og ondt, og det giver dem i sagens natur en særlig placering i forhold til opfyldelsen af målene. Men det forudsætter samtidig, at de, der føder kapital ind i ledningen, har mulighed for at se, hvor ledningen fører hen, så de kan stoppe tilførslen, når den ender det forkerte sted.

Det er med dette formål for øje, Svanen er gået ind i arbejdet med at opstille krav for investeringsfonde. Med  miljømærket Svanen på porteføljen kan investeringsfonde få et gennemafprøvet, uafhængigt og troværdigt stempel på, at netop de reelt skiller sig ud fra mængden af fonde. Forbrugere med et overskud på kontoen får en klar og simpel vej til finde fonde med en bæredygtig profil. Som en spiral for opadgående karma vil det stimulere virksomheder til at gøre mere grønt for få adgang til midlerne – for når grønt blandes med grønt, bliver det mere grønt.

Vores undersøgelse viste, at trods de gode intentioner ligger det på et meget lavt niveau, hvor meget fondene dokumenterer det, de gør inden for menneskerettigheder

Det er en udvikling Troels Børrild, politisk rådgiver med speciale i investeringer i Mellemfolkeligt Samvirke, følger nøje. Der er en stor og voksende efterspørgsel efter mere bæredygtige investeringsfonde, men ligesom ulven er en dårlig hjælp for fårehyrden, mangler der uvildig vurdering af fondenes bæredygtighedsprofiler, mener han med henvisning til mærkningsordninger som Morningstar. Og det vil Svanen give.

”Der findes ikke et mærke nu, som er tilstrækkelig transparent og troværdigt til at vejlede forbrugerne om, hvilke fonde der er ansvarlige, og hvilke der ikke er. Svanen har den genkendelighed og troværdighed, der skal til for at få den nødvendige gennemslagskraft på markedet og gøre det muligt for forbrugerne at finde frem til de fonde, der tager et dokumenteret samfundsansvar. Vi tror, Svanen har potentialet til at løfte ansvarlige investeringer, og derfor hilser vi initiativet velkommen,” siger Troels Børrild.

Det står sløjt til med åbenheden

Det er ikke et udsagn, Troels Børrild griber ud af den blå luft. I Mellemfolkeligt Samvirkes undersøgelse fra 2016 blev det entydigt og med evidens påvist, at der er behov ‘det ekstra’. Undersøgelsen blev lanceret i anledning af 5-året for vedtagelsen af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, forkortet UNGP.

Undersøgelsen zoomede ind på 15 pensionsselskaber, som tilsammen forvalter en broderpart af de 2.700 milliarder kroner, den danske investeringsbranche råder over i aktiver. For at tage det positive først kunne undersøgelsen konkludere, at alle selskaberne tilkendegav en klar ambition, om at menneskerettighederne blev respekteret af deres portefølje. På den anden side stod det sløjt til med åbenheden, og trods det åbenlyst rimelige i at forvente, at menneskerettighederne respekteres som en selvfølgelighed, måtte de alle bekende, at de ikke var kommet i mål med indarbejdelsen af retningslinjerne.

Så der er plads til forbedringer, påpeger Troels Børrild: ”Vores undersøgelse viste, at trods de gode intentioner ligger det på et meget lavt niveau, hvor meget fondene dokumenterer det, de gør inden for menneskerettigheder. Vi må samtidig erkende, at det er en stor opgave at rette op – selv om det helt banalt drejer sig om at få fondene til at opfylde det, de lover deres kunder. Vi mangler noget så fundamentalt som transparens i investeringerne, og at fondene er åbne om arbejdet med aktivt ejerskab og tager konsekvensen, når de konstaterer, at menneskeretsnormer systematisk overtrædes.”

Her kommer Svanen ind i billedet med gennemskuelige krav, som branchen og dens interessenter har været budt ind til at fastsætte. Oveni garanterer det statsanerkendte miljømærke, at sker der overtrædelse af kravene, får det konsekvenser i form af inddragelse af licensen til flage med mærket. Og med en genkendelighed på 90 procent i Norden og varer med mærket i stort set alle butikker, er det et godt afsæt til at slå igennem.

”Vi tror på, at Svanen virkelig kan blive en gamechanger for branchen,” siger Troels Børrild, som ser det som den største styrke, at vi som forbrugere får et stærkt redskab, vi kan have tillid til og kan bruge uden at være eksperter: ”Når Svanen går ind i investeringer, får vi endelig det mærke, som mange har ventet på, fordi investeringsmarkedet er så uigennemskueligt. Der bliver så at sige lagt et lag oven på det investeringstekniske, så det bliver muligt også for almindelige forbrugere at vælge de investeringer, som de moralsk og holdningsmæssigt kan stå inde for.”

Bæredygtighed ‘in progress’

Svanekriterierne er endnu ‘in progress’, men gennem den høringsrunde, de nu befinder sig i, er det muligt at få en indsigt i dem og give sine holdninger tilkende.

Som den overliggende barre er der indlagt lav eller ingen tolerance over for blandt andet våben, tobak, genmodificerede planter, fossile brændsler og statsaktier fra lande, der er underlagt sanktioner eller forbundet med høj grad af korruption. Tilsvarende – og det er her, interesserne mellem Svanen og Mellemfolkeligt Samvirke bliver sammenfaldende – må der ikke investeres i virksomheder, der udgør en åbenlys risiko for systematisk og grov overtrædelse af de internationale normer og konventioner for arbejdstager- og menneskerettigheder.

Det er alt sammen sød musik i Troels Børrilds ører, selv om han gerne ser en klar henvisning til UNGP.

”Svanen er et skridt i den rigtige retning. Vi er godt klar over, at man godt kunne ønske sig mere, men vi mener, at de kriterier, der er sat op nu, har den rette balance i forhold til på den ene side at kunne gennemføres og være opnåelig som startniveau for branchen, på den anden side at gøre en forskel i forhold til det nuværende niveau.”

Det havde Troels Børrild og de andre fremmødte god lejlighed til at tilkendegive på et møde i Miljømærkning Danmark i starten af februar. Og med den støtte, de kommende kriterier fik, er det ganske forståeligt, at Svanen ser lyst på fremtidsmulighederne. Hele 10 fonde regner ordningen med at få ansøgninger fra inden for det første år, og inden år 3 løber ud, skulle der gerne være 100 fonde, som bærer mærket. Det ser Troels Børrild dog ikke som en overvurdering.

”Vi tager hatten af for Svanens ambitioner, og med den pragmatisme i forhold til markedet, de har lagt for dagen, er der gode muligheder for, at de kan nå et langt stykke af vejen. Det er en omfattende opgave, og der er mange stopklodser, som kan bremse farten eller afspore processen. Men som det eneste mærke, der balancerer mellem noget, der er muligt, og noget, der er godt nok, fortjener det al den støtte, det kan få. Der er mange usikre og sorte investeringer, og det kommer os alle sammen til gode, hvis vi får et mærke, som kan sikre mod utilsigtede misforståelser.”

Svanen afslutter den offentlige høring den 27. februar 2017. Blot tre dage efter, den 2. marts, afholder CSR LINK konferencen Responsible Investment, som med en lang række solide keynote speakers giver konferencen et unikt indblik i den bæredygtige del af investeringsverdenen med emner som social investment, infrastructure and environment, global environment og innovation.


Læs mere om konferencen her: http://www.csr-link.dk/?page_id=1865
Erhvervsfilosofi.dk´s abonnenter kan deltage til reduceret pris på kr. 999,00 via tilmelding til dette link: http://www.csr-link.dk/?page_id=2139

Dokumenter til høring i forbindelse med Svanens kriterier for miljømærkede fonde:
http://www.ecolabel.dk/da/aktuelt/hoeringsforslag-og-afstemninger/hoeringer-paa-svanen/2016/12/investeringsfonde

Mellemfolkeligt Samvirkes brancheanalyse om ansvarlige investeringer, danske pensionsselskaber og menneskerettigheder:
https://www.ms.dk/sites/default/files/udgivelser/brancheanalyse_om_ansvarlige_investeringer.pdf

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *