[dropcap]D[/dropcap]igitale konsekvenser: Finn Janning, dansk ph.d. og filosof, anmelder den fremadstormende sydkoreansktyske filosof Byung-Chul Hans seneste bog, ’I sværmen’. Janning skriver, at internettets sværmeri spolerer vores naive antagelse om at være fri. Digitaliseringen gør os effektive, men også åndeligt mindre. Når intet selekteres, når alt blot konsumeres, produceres og distribueres på en og samme tid, så forsvinder det eksklusive.
”Det narcissistisk-depressive subjekt hører kun ekkoet fra sig selv,” skriver filosoffen Byung-Chul Han i sin seneste bog ’I sværmen’. Han fortsætter: ”Sociale medier som Twitter og Facebook skærper denne udvikling, det er narcissistiske medier.”
[quote float=”left”]Twitter og Facebook er narcissistiske medier[/quote]Vi lever i en narcissistisk tid – og ligesom Narcissus ’drukner’ mange i deres eget selvbillede. Enten brænder de ud, eller også bliver de deprimeret. Ifølge Han er depression ”en narcissistisk sygdom”.
Buyng-Chul Han er født i Sydkorea i 1959, men rejste i sine unge år til Tyskland for at studere metallurgi. Dette studie var nu ikke andet end et røgslør, som Han brugte over for sine forældre, så de ville lade ham rejse. I stedet for metallurgi påbegyndte han en anden karriere: filosofi. Han kunne hverken læse eller tale tysk på daværende tidspunkt, men ikke desto mindre er han i dag professor i filosofi og kulturvidenskab ved Universität der Künste Berlin.
I 2010 fik Han sit kommercielle gennembrud, da han udgav bogen ’Træthedssamfundet’. Som titlen indikerer er der noget udmattende i tidsånden. Siden har han udgivet mere end ti bøger, blandt andet ’Transparenssamfundet’, der også er oversat til dansk.
[quote float=”right”]nutidens præstationssubjekt er gerningsmand og offer på en og samme tid[/quote]Størsteparten af Hans bøger er små hæfter med skarptslebne læsninger og tolkninger af samtiden. Han henter sin filosofiske inspiration hos Heidegger, Hegel, Nietzsche, Arendt Foucault, Barthes, Blanchot m.fl., som han applicerer på helt konkrete dagligdags emner såsom internettet, informationstræthed, positivitetens ulyksaligheder, eksistentiel udmattelse, dræbende narcissisme, transparens, kommunikation, magt, psykopolitik og så videre.
’I sværmen’ berøres alle disse emner, men bogen tager primært udgangspunkt i internettets sværm af informationer, likes og billeder, der påvirker vores måde at tænke og føle på.
”Den digitale kommunikation nedbryder generelt alle distancer,” skriver Han.
Hermed refererer han ikke kun til de fysiske distancer, som når jeg kommunikerer med min ven i Berlin, men også de mentale.
”Fraværet af distance fører til, at det offentlige og private sammenblandes,” skriver Han.
Det private rum – der, hvor jeg ikke er et objekt – forsvinder. Alt synes nemlig at blive et objekt midt i internettets sværmeri. Anonymiteten fordufter lige så stille. Det samme gør respekten, der netop forudsætter en vis anonymitet.
Nogle vil måske hævde, at de ikke er anonyme, men derimod en del af et netværk af venner. Måske.
Men ifølge Han udvikler disse virtuelle relationer aldrig et ’vi’. Vi er aldrig andet end narcissistiske øer. Internettet og dens digitale kommunikation finder sted nu, nu, nu. Dette fremmer mere kommunikation. Hele tiden. Hurtigere. Uden fordybelse. Internettet inviterer os til at oprette en profil, som vi derefter uophørligt optimerer. Jo flere likes eller retweets, desto bedre. Vi profilerer os hele tiden som kåde hunde i løbetid.
[quote float=”left”]På nettet handler det at tælle: Antallet af følgere, venner, likes, retweets[/quote]Det er denne evige kamp om at blive nogen, som ”udvikler tvang med hensyn til præstation, selvoptimering og selvudbytning! Mere frihed betyder dermed mere tvang, som Han skriver. Dette er et af nutidens store paradokser, da tvang og frihed traditionelt ikke går hånd i hånd. Men faktum er, at ”nutidens præstationssubjekt er gerningsmand og offer på en og samme tid.”
I stedet for marxismens idé om klasser og efterfølgende kapitalens udbytning af os, udbytter vi i stigende grad os selv. Det er mere effektivt, fordi vi gør det, mens vi bilder os ind, at vi er frie: ”Det nye menneske fingerer i stedet for at handle. Det vil kun lege og nyde.”
Internettets sværmeri spolerer ikke bare vores naive antagelse om at være frie, den gør os åndeligt mindre. Når intet selekteres, når alt blot konsumeres, produceres og distribueres på en og samme tid, så forsvinder det eksklusive. Sproget bliver eksempelvis fladere og fladere. Enten er det pil op eller pil ned, et smil eller fem tommeltotter. Ligeledes medfører kravet om transparens, at alt fortroligt minimeres. Fuld transparens hæmmer og begrænser politikere og andre beslutningstagere i deres vovemod – det handler jo om at få mange likes her og nu. Og ikke at ændre verden.
De, der nærer stor tiltro til internettets demokratiske muligheder, vil måske miste lidt af deres optimisme efter at have læst Han. For ham er internettet proppet med ligegyldig støj: ”Åndens medium er stilheden.”
Moralen er, at internettet gør os dummere, ikke smartere (apropos den falske varebetegnelse af smartphones). Den digitale kommunikation forstyrrer. Den er additiv, ikke narrativ. På nettet handler det ikke om fortælle, hvorledes noget hænger sammen, hvorfor noget er mere sandsynligt end noget andet. Snarere handler det om at tælle. Antallet af følgere, venner, likes, retweets etc.
Internettet giver selvfølgelig kendskab til alle mulige ting, men det fremmer ikke vores erkendelse. Enhver erkendelse er forbundet med noget smerteligt, noget negativt, og med tidens omklamrende positivitet er snart ingen erkendelse mulig. Hermed ikke sagt, at folk partout skal falde sammen med stress for at gøre sig nogle erkendelser om, hvad der er vigtigt i livet. Selve tilegnelsen af viden, det at gøre sig nye erkendelser, kræver ikke bare mod, men også en masse hårdt og til tider smertefuldt arbejde. Er du i tvivl, så sæt dig ned og læs i Søren Kierkegaards værker eller David Foster Wallaces ’Infinite Jest’.
Jeg kan kun anbefale Han. ’I sværmen’ inspirerer til lidt kritisk tænkning, men rummer også forløsning. Det er nemlig muligt at stå imod samtidens udvikling, der i stigende grad reducerer os til smilende lettere dumme forbrugere.
Selv om bogen er kort, anbefaler jeg at tage den i et par bider. På den måde kan du selv teste og vurdere, om Hans ideer og tanker passer. Give ham lidt modstand.
Et sted skriver Han: ”Det er ikke ’næstekærligheden,’ men narcissismen, der behersker den digitale kommunikation.” Hvor mange tommelfingre, vil du give sådan en sætning?
Topfoto under Creative Commons-licensen.