MENU
24. October 2017

”Vores tilgang til digital omstilling er kultisk”

DSV følger Mærsk i ønske om strammere CO2-lovgivning

26. marts 2017 !, Erhvervsfilosofi.dk #4, 2017, årgang 3, Finanssektor, Interview, Omstilling

Kapitalismen undergår forandringer – den er ikke længere i sync

Klaus Riskær Pedersen, der som dristig firstmover har overrasket med en række kontroversielle start-ups, forklarer, hvordan decentraliseringen af pensionsformuer og en voksende organisering på Internettet vil føre til et økonomisk paradigmeskifte

Klaus Riskær Pedersen har aldrig været ked af det. Den 61-årige serieiværksætter og cand.merc. i finansiering og innovation er ikke en mand, som med fortrydelse ser tilbage. Da vi møder ham i hans herskabslejlighed på det fashionable Gammel Strand, er der  i den smagfulde indretning stort set ingen referencer til hans begivenhedsrige liv, der startede i et almennyttigt kvarter i Nærum. Man har snarere en fornemmelse af at sidde på et klassehotel eller det hedengangne Lysberg, Hansen & Therp.

Alt, hvad der sker, er synkronicitetsdrevet … tingene skal virke i en helhed

Medierne har tilsvarende haft svært ved at genrebestemme ham. Seriøs politiker i Europaparlamentet, serieiværksætter med en sikker næse for nye markeder, karismatisk receptionsløve eller udspekuleret narcissistisk selskabstømmer?

Firstmover med holdbare projekter

Set ud fra en erhvervsvinkel er det dog indiskutabelt, at Klaus Riskær med forretningsentrepriser som The Voice, Kanal 2, Infomedia, StemCare, Cybercity og senest et medicinsk cannabisforum i Uruguay ofte ser udviklingen før andre. Og bedst som vi har framed ham som indsat i et åbent statsfængsel, overrasker dansk erhvervslivs enfant terrible i glansrollen som moralens stemme i et erhvervsklima, der siden finanskrisen rigtig nok har haft moralske kvababbelser.

Riskær forudser, at borgerne – forbrugerne – er ved at blive så trætte af markedets ineffektivitet – tydeligst illustreret ved bankpakker og frosne husmarkeder – at vi ud fra internettets udvidede muligheder udvikler nye services og produkter, som taler den oldschool markedslogik, som var fremherskende i det 20. århundrede, midt imod.

Med reference til de indhug, som blandt andet open source har gjort i softwareindustrien, pladebranchen og andre sektorer, der plejede at hive eksorbitante fortjenester hjem, forudser Klaus Riskær, at vi står foran et paradigmeskifte, hvor borgerne samler sig og kræver indflydelse i forhold til de enorme (pensions)opsparinger, vi har samlet. Men hvordan kan man være sikker på, at det vil ske, spørger jeg Riskær, der for et par år siden vakte opsigt med bogen ’Socialkapitalisme. Vær forberedt på store forandringer’ (Tiderne skifter, 2014).

Kapitalismen er ude af sync

”Vi kommer ikke uden om, at kapitalismen er krumtap i en fortsat udvikling. Hvis vi ikke adresserer bundlinjeproblemstillingen, kommer vi ikke videre. Vi er nødt til at adressere dem, der ejer kapitalen eller bestemmer over den,” forklarer en engageret Klaus Riskær.

Vi er nødt til at adressere dem, der ejer kapitalen eller bestemmer over den

”Og huske på, at tiderne er anderledes nu. Ham, der er forbruger, er også ham, der sparer op. Og ham, der er opsparer eller ejer virksomheden, er også ham, der stemmer ved valgene. Netværksteknisk vil den moderne wired befolkning begynde at se sammenhænge mellem deres roller. De ser ikke længere sig selv som opsparer, vælger eller forbruger. De ser sig selv som hele mennesker. Med en selvbestemmelsesret.”

Befri stemmeretten!

”Indtil videre bruger de ikke stemmeretten. Man bør kunne koble sin fraktion af en stemme fra forvaltningen, så man kan udøve sin stemmeret. Herefter vil man i netværksgrupper kunne gå sammen og pulje sin indflydelse. Forestil dig, at en netværksgruppe pludselig går sammen og for eksempel finder ud af, at man tilsammen har 26 procent af aktierne i Danske Bank – og gør sin indflydelse gældende! Det er ikke sket endnu. Men det sekund, det sker, er det pludselig den almindelige opsparers moral, livsindstilling og holdning til tilværelsen, der bliver afgørende. Der er en afgørende forskel mellem den administrative kapitalist, der er sat til at administrere andre menneskers penge, og dem, der virkelig ejer. Virksomhederne vil stadig gå efter overskud. Men når de så har tjent deres penge, vil der opstå nye prioriteringer. Prøv at forestille dig, at ejerne pludselig slipper disse enorme ressourcer løs!”

De mennesker, der ikke ser sig selv som del af et fællesskab, bliver grufuldt overrasket

”Men kan man i hele taget få lov til at orientere virksomheder efter mere helhedsorienterede formål,” spørger jeg. ”Da Henry Ford i 1916 begyndte at sænke priserne på sin Ford T for at give samfundet del i et stort akkumuleret overskud, fik brødrene Dodge, der var minoritetsaktionærer i Ford Motor Company, rettens medhold i, at ”en forretningsvirksomhed er organiseret primært for at skabe overskud til sine aktionærer.”

”Ford har ikke haft nok aktier! Du kan i princippet vedtage, hvad du vil. Der er meget få virksomheder, hvor det står i deres vedtægter, at de er profitsøgende. Der står typisk, at de laver det og det. Essensen er, at aktionærerne kan lave det om, som de kan blive enige om. Det kræver en vedtægtsændring på en generalforsamling efter et dagsordensforslag. Det kan være, at generalforsamlingen pålægger bestyrelsen at anvende, hvad der svarer til 1 milliard kroner til for Novo Nordisks vedkommende at distribuere et gratis diabetespræparat i otte afrikanske stater. Så kan ledelsen sige, at vores overskud falder! Så vil de aktive aktionærer sige, der er jo nok ikke er så meget marked i forvejen i de otte afrikanske stater, hvor de ingen penge har.”

Synkronicitetsrummet forklarer forandringer

Men i et demokrati – uanset om vi taler Danmark eller USA, hvor vælgerne står parate til at stemme mod deres egeninteresser – hvordan vil du ha’, at de skal samle sig for at trumfe deres egeninteresser igennem som opsparere og kapitalister?”

Alt, hvad der sker, er synkronicitetsdrevet. Det er i synkronicitetsrummet, vi har de her ting. Synkronicitet er ikke kausalt forbundne omstændigheder, som udvikler sig i en fælles retning og skaber en fælles ny virkelighed. Når noget går en bestemt vej, men ikke er kausalt forbundet, er det filosofiens verden. Det er omstændigheder, du normalt ikke forbinder med hinanden, der i deres kombinatorik skaber et vektorspil og en vektorkraft, hvor en ny fælles retning opstår. Det er filosofi og fysik, vi snakker om. Når du nærmest autistisk får øje på de muligheder, der opstår subliminalt i folks underbevidsthed, så opstår de vektortendenser, hvor nye retninger, som finder styrke, opstår, fordi flere og flere samles om den, og til sidst har vi så en ny tendens og en ny retning, og til sidst så et cluster ud mod en ny trend. Det er en trend, som kræver energi og mængde. Jo flere der er i netværk, jo flere der er vant til at være i netværk – kommunikerer og interagerer – jo mere vil deres reelle indflydelse stige. De opstår med en mængde og en kraft – paradigmeskiftet er svaret.”

Serieiværksætter med seriefamilie

Mens vi taler, kommer der pludselig en lille pige på et par år stormende gennem stuerne. ”Far! Far!,”  lyder det henrykt. Henrykt er også faderen. Lyde af stilethæle på nabostuens plankegulve afslører, at barnets unge mor er fulgt med, og selv om der hurtigt opstår en drøftelse om pasning, affodring og sodavand, er det en fokuseret Klaus Riskær, der vender tilbage til sit manifest:

”Det er en fejlkorrigeret version af kapitalismen, som nu skal i gang. Der foreligger en helt ny situation i det øjeblik, et politisk parti foreslår, at pensionsopsparerne skal kunne anvende deres fraktion af en stemmeret for eksempel via NemID.”

Magtens træghed mod menneskenes behov

”Men politikerne og interesseorganisationer vil da kæmpe imod,” siger jeg.

”Politikerne og interesseorganisationerne har altid strittet imod og har altid tabt kampene,” ler Klaus Riskær.

”We are the righteous people. Det, vi gør, er det sande. Det, vi gør, er det smukke. Det, vi gør, er det rigtige. Derfor vinder det. Det gode vinder til sidst. Det er naturligt, at tingene skal virke i en helhed. Det er den måde, vi er kommet fra at være et jæger- og samlersamfund til at have en civilisation, hvor vi arbejder sammen i fællesskaber. De mennesker, der ikke ser sig selv som del af et fællesskab, bliver grufuldt overrasket.”

Hvor bogen ’Socialkapitalisme’ er Riskærs manifest, findes udviklingslaboratoriet i den tæt trykte ’Understrøm’ fra 2004. At initiativerne ikke nødvendigvis vækker glæde i hans gamle neoliberale segment, vidner Erhvervsfilosofi.dks anmeldelse af ’Socialkapitalisme’ om, hvor Riskærs argumentation karakteriseres som svævende, al den stund at kun et mindretal af virksomheder har pensionsselskaber som investorer, og disse ”som regel er uden majoritetsandele”.

Køb bøgerne eller download gratis

Anderledes positiv har dagbladet Information været, hvor han roses for at bruge ”sin kritiske og talknusende sans, som investorer og pengemænd er kendt for, direkte på de stadig mere åbenlyse fejl, der er indbygget i det kapitalistiske system.”

Helt i tråd med dette tankegods har Riskær lagt den engelske udgave af ’Socialkapitalisme’ og ’Understrøm’ til fri download på Socialkapitalisme.dk. og Understrom.com.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *