[dropcap]C[/dropcap]ollective impact: Flere nye danske initiativer med et helt nyt fokus på tværsektorielle samarbejder mellem ngo´er, virksomheder og hel- eller halvoffentlige organisationer har de seneste år set dagens lys med det ambitiøse formål at løse komplekse samfundsudfordringer. Såkaldte helhedsorienterede collective impact-projekter, hvis tankegods hentes fra Harvard Business School-professorernes Michael E. Porter og Mark Kramers ideer, inddrager aktører fra meget forskellige sektorer og forsøger at inkludere et lærings- og forandringsrationale som et dynamisk projektelement frem mod løsninger, der i mange tilfælde ikke kendes på forhånd.

[quote float=”right”]Collective impact-arbejdsformen, som vi har importeret fra USA, ser ud til at skabe resultater[/quote]

Collective impact er derfor også et opgør med den traditionelle donationslogik, hvor en kapitalstærk aktør udelukkende donerer bidrag til en organisation med et samfundsansvarligt ærinde. I collective impact-projekter bidrager alle aktører med ressourcer, er deltagende og arbejder frem mod et fællesmål, som alle kan spejle sig i.

Et eksempel er det Realdania-støttede initiativ collectiveimpact.dk, der i 2014 iværksatte tre initiativer: ’’Bygningsarven’’, ”Det åbne land” og ”Rummelighed for alle”. Projekt ’’Bygningsarven’’ har kun deltagelse af en enkelt virksomhed, nemlig Nykredit. Alle tre initiativer tager fat på strukturelle udfordringer, der kræver langsigtet fokus, videndeling og samarbejde på tværs af aktører. Initiativet er det første af sin art i Danmark:

”Realdania er, så vidt jeg ved, den første organisation, hvor vi systematisk har arbejdet med collective impact-arbejdsformen, som vi har importeret fra USA, hvor alt fra store de fonde og mindre ngo’er ser ud til at skabe resultater med den her tilgang,” siger tværgående sekretariatsleder for collective impact Mette Margrethe Elf til Ehvervsfilosofi.dk.

[quote float=”left”]Collective impact kan hjælpe os til at genopdage vores gensidige afhængighed og fælles ansvar for at løse komplekse problemer[/quote]

Collective impact bryder ifølge Mette Margrethe Elf med gængse samarbejdsformer og traditionelle målrationaler, der ofte viser sig at være utilstrækkelige i relation til samfundsudfordringer, som alle har en interesse i at løse:

”Collective impact egner sig til komplekse problemstillinger, hvor løsningen ikke ligger ligefor, men hvor vi trods alt ved, at vi er nødt til at sætte os sammen på tværs af sektorer og fagligheder for at løse en problematik med et langsigtet mål for øje. Derfor gør vi meget ud af at forstå problemstillingen og lade den være styrende for, hvem der er med, og hvad det fælles mål er. Vi er meget impactmålorienterede for løbende at kunne lære, altså følge, hvad der virker og ikke virker af de tiltag, vi sætter i gang. Så det her er langsigtet arbejde, hvilket dog ikke udelukker resultater på den mellemkorte bane,” oplyser Mette Margrethe Elf til Ehvervsfilosofi.dk.

Et andet eksempel er foreningen INSP. Et lokalt fællesskab i Roskilde, der skaber rammer for psykisk sårbare og tilbyder et alternativ eller supplement til det traditionelle behandlingssystem. Den tværgående platform arbejder for at skabe social, økonomisk og kulturel vækst ved at inddrage mange forskellige aktører. INSP samarbejder således på tværs af sektorer med så forskellige aktører som uddannelsesinstitutioner, foreninger, kultur- og erhvervsliv samt kommuner. INSP´s projekttilgang bygger på principperne i collective impact.

[quote float=”right”]Velfærdsmodellen har parkeret paratheden til at skabe tværsektorielle og tværfaglige løsninger[/quote]

”På mange måder kan man sige, at velfærdsmodellen har parkeret paratheden til at skabe tværsektorielle og tværfaglige løsninger. Nye samarbejdsformer som collective impact kan hjælpe os til at genopdage vores gensidige afhængighed og fælles ansvar for at løse komplekse problemer. Hos INSP har vi flere initiativer i gang, hvor virksomheder er inddraget og indgår i konkrete løsninger, men endnu ikke på strategisk niveau. Det tager tid at opbygge de relationer, den tillid og kapacitet, der skal til. Alle skal ligesom i bevægelse i samme retning og erkende de flere bundlinjer, vi skal blive bedre til at arbejde med. Vi skal væk fra per automatik at tænke, at den klarer kommunen. Der er masser af potentiale i samspillet mellem sektorerne,” siger direktør for INSP Anni Ehlers, som også er medinitiativtager til ’’Social X’’, et nyt initiativ, der søger at samle investorer, fonde, banker, store virksomheder m.fl. om at skabe større interesse, indsigt og investeringer i social virksomhed.

Også Bikuben Fonden er inddraget i collective impact-initiativer i samarbejde med Realdania, Helsefonden og Københavns Kommune. Fonden har støttet projektet ”Hjem til alle-alliancen” gennem en analyse af hjemløshed blandt unge i Danmark.

”Formålet er at skabe overblik over hjemløshed blandt unge i Danmark og i samarbejde med centrale danske aktører at fastlægge rammer, præmisser og fokusområder for en større tværgående indsats for at afhjælpe hjemløshed blandt unge i Danmark,” skriver fonden om projektet.

Sidst skal også Socialt Udviklingscenter (SUS) nævnes. Organisationen, der blandt andet støttes af A.P. Møller Fonden, arbejder med social innovation og sociale opfindelser. SUS har fokus på collective impact og nye metoder, tværfaglig indsats og brugerindflydelse.

Porter og Kramers fusion: collective impact

Collective impact har sin oprindelse i USA, hvor den velkendte Harvard-professor Michael Porter i samarbejde med professorkollega fra samme sted Mark Kramer i fællesskab udviklede begrebet og metoderne til at skabe shared value. Collective impact-modellen kombinerer Porters forretningsstrategiske forskning med Kramers filantropiske anskuelser. Porter og Kramer så et stort uudnyttet samfundspotentiale i at skabe en stærkere centraliseret styring og mere struktureret administrativ proces omkring projektfremdriften.

I deres fælles artikel udgivet på Harvard Press Review ”Philanthropy’s New Agenda: Creating Value”  fra 1999, som introducerede omverdenen for konceptet, skrev de blandt andet: ”Grant-giving foundations are intermediaries between the individual donors who fund them and the various social enterprises that they, in turn, support. But if foundations serve only as passive middlemen, as mere conduits for giving, then they fall far short of their potential and of society’s high expectations.”

Mark Kramer stiftede sammen med John Kania siden organisationen FSG.org, der har sat utallige collective impact-projekter i søen. Grundlæggende vil FSG løfte ngo-samarbejde med andre aktører i en mere fokuseret tværsektoriel retning:

”The social sector is filled with examples of partnerships, networks, and other types of joint efforts. But collective impact initiatives are distinctly different. Unlike most collaborations, collective impact initiatives involve a centralized infrastructure, a dedicated staff and a structured process that leads to a common agenda, shared measurement, continuous communication, and mutually reinforcing activities among all participants,” skriver organisationen på sin hjemmeside.

 

Photo by Michelle Tribe // Licensed Creative Commons

 

Skriv et svar