Strategisk kommunikation baseret på ESG-analyse
Erhvervsfilosofi.dk tilbyder analyse og strategiske kommunikationsydelser baseret på “Environmental, social and governance” (ESG) analyser af fx konkurrenter, markeder, brancher, regioner, kunder eller leverandører.

Med en ESG-analyse kan du benchmarke din virksomheds bæredygtige mål op mod konkurrenter, markeder, kunder, branche, regioner eller leverandører. Dermed kan du se hvilke væsentlige datakilder, der indgår i analysen (som investorer også kigger på) og på den baggrund tilrettelægge dine CSR-indsatser og strategiske kommunikation.

Gennemsigtighed i datakilder
Analysen vil kunne vise din virksomheds bæredygtige samlede rating sammenfattet fra i alt næsten 500 dataleverandører – herunder bl.a. Thomson Reuters, EIRIS, IW Financial, MSCI, RepRisk, Trucost og Vigeo, samt væsentlige rapporteringsinitiativer som Global Compact, Integrated Reporting, Global Reporting Initiative og Carbon Disclosure Project – og pege på hvilke områder i ESG spektrummet, som skal have fokus eller styrkes i forhold til dine interessenters præferencer.
Analysen bygges individuelt
[unordered_list style=”tick”]- Benchmarking mod konkurrenter, kunder, branche, leverandører og markeder
- Hvilke virksomheder, der har de højeste ESG-ratings i din branche, land eller region
- Hvordan din virksomhed eller konkurrenter rangerer på 12 specifikke ESG-mål
- Hvilke rating-systemer, der har særlig betydning for din virksomhed
- Hvilke ESG elementer du kan bygge din strategiske kommunikation på
Nedenfor kan du selv foretage en overordnet generel søgning på mere end 16000 virksomheder og se virksomhedens rating i forhold til alle virksomheder.