Ordningerne er i stort set alle danske tilfælde skruet således sammen, at virksomhederne undersøger sig selv og behandler eventuelle sager uden hjælp eller støtte fra en tredje, uafhængig operatør. Det øger mistilliden mellem ledelse og medarbejdere og afslører samtidig, at mange bestyrelser vælger troværdighed udadtil frem for tillid indadtil. Eller ikke er opmærksom på, at handlinger, der skal styrke tillid og troværdighed, kan være modsatrettede og føre til, at begge dele svækkes: Ingen medarbejdere anmelder oplevet svig i frygt for repressalier, og dermed opdager ingen uoverensstemmelserne, før det er for sent at redde troværdigheden.
[quote float=”right”]Selv om ordningerne skaber tryghed og troværdighed blandt investorer, så er der stor sandsynlig for, at medarbejdere ganske enkelt ikke indrapporterer uregelmæssigheder, fordi de har mistillid til systemet.[/quote]Ordningerne skal indberettes til datatilsynet for at sikre, at personfølsomme oplysninger ikke misbruges, når medarbejdere indberetter snyd og bedrag. Men kun 31 af 67 adspurgte virksomheder benytter en ekstern operatør til at modtage indrapporteringer, mens kun én virksomhed på forhånd giver operatøren mandat til også at undersøge selve sagen, viser en analyse fra Ingeniørforeningen IDA. Indrapporterer en whistleblower en virksomhed, vil den altså i første omgang udelukkende blive undersøgt internt af virksomheden selv. Whistleblowere, der indrapporterer sager, risikerer dermed at blive undersøgt af interne kollegaer med bestemte interne interesser – eller i værste fald af ledere, der selv er involveret i den sag, som whistlebloweren gør opmærksom på.
Der er en direkte sammenhæng mellem troværdighed og tillid. En af grundpillerne i den gængse opfattelse af samspillet mellem begreberne er, at troværdig sker gennem en række handlinger, hvor forventninger indfries. Troværdighed skal med andre ord opleves som konkrete tillidshandlinger, før nogen identificerer personer eller organisationer som troværdige. Omvendt peger tillid frem mod nye handlinger – det vil sige fremtidige begivenheder. Troværdighed skabes altså gennem gentagne handlinger, mens tillid er noget, der søges og spørges til, og som skal gengældes.
I det lys kunne det antyde, at der er fare for, at den troværdighed, virksomhederne opnår gennem den handling, det i sig selv er at etablere en ordning, ikke stemmer overens med den reelle effekt af ordningerne. Sagt på en anden måde: Selv om ordningerne skaber tryghed og troværdighed blandt investorer, så er der stor sandsynlig for, at medarbejderne twodigits game ganske enkelt ikke indrapporterer uregelmæssigheder, fordi de grundlæggende har mistillid til systemet.
Problemstillingen understøttes af en international analyse fra Eurofinance – Whistleblowing – does it pay to do the right thing – der viser, at hele 57 procent af 437 adspurgte finans- og administrationsmedarbejdere er enige i, at et pift i fløjten kan ødelægge karrieren i virksomheden og måske endda også være ødelæggende for fremtidige karriermuligheder andre steder. Dermed understøtter undersøgelsen, at whistleblowerordninger, som blandt andet anbefales af Komitéen for God Selskabsledelse kan skabe falsk tryghed for virksomhedens bestyrelse og ejere, samt at tilliden mellem ledelse og medarbejdere i virksomheder, der har indført whistleblowerordninger er under pres.