Den nye økonomi bliver realiseret via det statssponsorerede forskningsprojekt FLOK Society (Free, Libre, Open Knowledge Society). Projektet er en del af en større handlingsplan, National Plan for Good Living, der skal forbedre levevilkårene og velfærden i landet. Grundlaget skal være et samfund baseret på fælles, åben og fri viden. Målet er en postkapitalistisk økonomi funderet på uudtømmelige ressourcer såsom viden og bæredygtig teknologi i stedet for dens nuværende afhængighed af finitte naturressourcer som f.eks. olie. Peer production er midlet hertil.
[quote float=”left”]De offentlige samarbejds- og delefællesskaber skal i størst mulig udstrækning være fri for f.eks. virksomhedsrivaliseringer og intellektuel ejendomsret. Uddannelsessystemet skal baseres på åbne peerbaserede tekstbøger og uddannelsesressourcer. Sundhedssystemet ligeså med patenter, forskning i medicin, teknologier etc.[/quote]Følger man Michel Bauwens, grundlægger af P2P Foundation og forskningsleder af FLOK Society, er fordelene ved peer production da også mangfoldige, og tilpasningen af markedsorienterede virksomheder til den (relativt) nye produktionsform burde ikke overraske. På den ene side genererer markedet en indkomst for de frivillige peerproducenter, og på den anden side får virksomhederne et bedre og billigere produkt. Kvaliteten af produktionen kan hæves igennem frivilligheden og autonomien, der hører med til arbejderens ”selvtildeling” af opgaver, da det typisk bygger på interesse og passion. Markedsproduktets kvalitet er i kontrast hertil relativ til konkurrenters og dets bytteværdi, og arbejderens motivation vil – i visse tilfælde – være pligt- frem for lystdrevet.
Idégrundlaget bag er tydeligt i opposition til det neoliberale paradigme. De marxistiske konnotationer tydeliggøres eksempelvis, når Yochai Benkler, ophavsmanden til peer production license, kalder det en tredje produktionsform, der med tiden vil erstatte kapitalismen igennem kommunitært ejerskab overproduktionsmidler.
De offentlige samarbejds- og delefællesskaber skal i størst mulig udstrækning være fri for eksempelvis virksomhedsrivaliseringer og intellektuel ejendomsret. Uddannelsessystemet skal baseres på åbne peerbaserede tekstbøger og uddannelsesressourcer. Sundhedssystemet ligeså med patenter, forskning i medicin, teknologier etc. Patentløse produktdesign vil videre kunne mindske omkostningerne, både hvad angår penge og klimabelastning samt af den fysiske produktion i industrien og agerbruget. FLOK Societys opgaver vedrører udarbejdelsen af fundamentet for de institutionelle rammer og socialpolitiske infrastruktur, således at samarbejdsnetværkenes betingelser er til stede.
Lignende initiativer på ikke blot civilniveau, men også som et statsligt anliggende ses andre steder i verden. Seoul har f.eks. udnævnt sig selv til sharing city, hvor delefællesskaber storstøttes, og projekter igangsættes, der ikke kun angår produktion, men også ’kollaborativt’ forbrug og distribution.
Men hvad så med Danmark? Det kan siges kort. Christiansborgs mangel på initiativer er larmende. I den seneste bæredygtighedsstrategi – der omfatter både økonomisk, social og grøn udvikling – nævntes det nye økonomiske paradigme ikke én gang. Trafikstyrelsen politianmeldte i samme ånd samkørselstjenesten Haxi for nylig. Velstanden og velfærden i Danmark er af en anden slags, og på flere måder ligger peerværdierne allerede i vores politiske og økonomiske system. Andelsbevægelsen er et historisk eksempel herpå. Det ændrer dog ikke på, at Danmarks CO2-udslip er stort i forhold til vores størrelse, og at den økonomiske ulighed er voksende. Ny værdi- og fællesskabsorienteret tænkning i produktion vil i fremtiden blive nødvendigt.
[box]Produktionsformen peer production er allerede implementeret i andre og velkendte økonomiske systemer, herunder i flere private virksomheder. Det kan tage form af sponsorater, hvor frivillige producenter får en indirekte indkomst uden ansættelse. Det er tilfældet med Linux, hvor 75 procent modtager betaling for at skrive koder – hovedsagelig af IBM, der i 2001 begyndte at indrette stort set alle aspekter af virksomheden og dets produkter efter Linux’ styresystem.[/box]