Social ansvarlighed har en naturlig tendens til at vække følelser. Hvordan kan virksomhederne undgå at styre efter mavefornemmelser og mere efter rationelle beslutninger?
”Etik og moral kan føres tilbage til nogle grundlæggende moralske intuitioner eller mavefornemmelser for, hvad der er moralsk rigtigt og forkert, hvad der er etisk godt og ondt. Det betyder, at de fleste moralske og etiske diskussioner nok føres på et følelsesmæssigt grundlag, men det betyder jo ikke, at vores overvejelser og drøftelser skal føres ud fra følelser, snarere tværtimod. Moralfilosofien er som sådan en opvisning i rationel argumentation og analytisk raffinement.”
Flere virksomheder, som Ehvervsfilosofi.dk har talt med, finder det problematisk at vurdere, hvor langt ansvaret for social ansvarlighed rækker, og hvilke konsekvenser handlinger eller forsømmelser har. Hvilket filosofisk problem ligger bag?
”Konsekvensetikken er af gode grunde optaget af, hvad vi mener med, at handlinger har konsekvenser, og hvordan vi afgrænser, hvad der med rimelighed skal gælde som konsekvenser af en handling. Hvis en mand reddede Hitler fra druknedøden i Berlins Spreeflod, er han så ansvarlig for holocaust? De fleste vil være enige i, at det er urimeligt at drage manden etisk til ansvar for Hitlers senere gerninger. Jeg tror, det var den tidligere kinesiske leder Deng Xiaoping, der blev spurgt om, hvilke konsekvenser den franske revolution har haft, og han svarede noget i retning af: ”Det får vi se”. Svaret må være at stille sig selv to spørgsmål: Hvordan afgrænser man konsekvenserne af en handling i tid og rum? Og i forhold til hvem og hvad?”
Det findes en lang række etiske standarder og internationale guidelines, f.eks. FN’s global compact og OECD´s guidelines, som virksomhederne kan læne sig op ad, når de skal rapportere om social ansvarlighed. Hvad er din opfattelse af disse guidelines i relation til virksomhedsetik og erhvervsfilosofi?
”Det er udmærket, at ansvar og forpligtelser formaliseres i guidelines og regelsæt. Men etik angår jo både det, der omsættes til lovgivning og mere eller mindre skrevne moralske regler for rigtigt og forkert, og så overvejelser og drøftelser om det gode menneske, det gode samfund, den gode virksomhed, alt det gode, som ligger ud over og peger videre. Der synes jeg, at meget arbejde med ansvar og pligter i virksomheder bliver noget reduktivt, fordi det skal formaliseres og regelsættes på samme måde som virksomhedens øvrige tiltag. Samtidig skal man være opmærksom på, at man jo sagtens kan handle i overensstemmelse med lovgivning og regler, men alligevel foretage en handling, der er etisk kritisabel. Tænk bare på standardkommentaren, vi har fulgt reglerne til punkt og prikke som forsvar for alt lige fra skatteunddragelse til krænkelser af privatlivets fred.”
Debatten om den økonomiske udvikling og kapitalismens egenskaber kører på højtryk. Pikkety har med bogen Kapitalen i det enogtyvende århundrede nærmest fået rockstarstatus. Og selv vores egen Klaus Riskær Pedersen har bekendt sig og har udgivet bogen Socialkapitalime. Senest er bogen Klassekamp fra oven – den danske samfundsmodel under pres af journalist Lars Olsen udkommet. Alle tre bøger, der peger på det sociale ansvar og en ubalance i samfundet. Hvad mener du, det er udtryk for?
”Der er en interessant udvikling, hvor vi på den ene side ser stater, som i stadig højere grad benytter sig af erhvervslivets rationaler, og på den anden side virksomheder, som påtager sig ansvar og forpligtelser, som traditionelt er statens anliggende. Staten rationaliserer effektivt; man taler om drift og levering af offentlige ydelser, og arbejdsmarkedet og uddannelser rettes mod konkurrencen med andre stater. I Danmark skeler vi nogle gange misundeligt til deciderede konkurrencestater som f.eks. Singapore. Omvendt påtager virksomheder sig større og større ansvar og forpligtelser i forhold til uddannelse, miljø og menneskerettigheder. I større virksomheder har man også præsidenter og vicepræsidenter. Der sker en form for parallel assimilering, hvor traditionelt statslige forpligtelser indoptages i virksomheder, og hvor erhvervslivets krav om værdiskabelse og konkurrenceevne indoptages i staten. Det interessante er, om stater og virksomheder er i stand til en sådan strukturel forandring. Er konkurrencestaten stadig en stat? Er den socialt ansvarlige virksomhed fortsat en virksomhed? Eller bliver de til noget andet?”
Er det realistisk, at virksomhederne vil overtage rollen som vogter af samfundets sociale orden?
[toggle title_open=”Om erhvervsfilosof Rehne Christensen” title_closed=”Om erhvervsfilosof Rehne Christensen” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Read More” read_less_text=”Read Less” include_excerpt_html=”no”]Rehne Christensen arbejder gennem Filosofisk Firma med identitet, etik og organisationsudvikling i private og offentlige virksomheder. Rehné Christensen er cand.mag. i filosofi og dansk og indehaver af Filosofisk Firma.”For nuværende er det vel fortsat sådan, at i dilemmaet mellem bundlinje og socialt ansvar, vejer økonomiske hensyn og forpligtelsen over for ejerne tungere for virksomheden end sociale pligter og retfærdighed. Og det er vel også svært af forestille sig, at det ikke skal være sådan, så længe vi forstår det, vi gør, ved en virksomhed, nemlig et sted, der skaber økonomisk værdi. Og tilsvarende vil retfærdighed og sociale hensyn fortsat veje tungere end afkast og effektivitet for statens vedkommende. Men der er tydeligvis en udvikling, og måske det vil se anderledes ud i fremtiden. Måske stat og erhvervsliv simpelthen bytter roller, måske de glider sammen i en ny mellemting mellem stat og virksomhed.”
[/toggle]