Boganmeldelse

Blik for forandringer har været Klaus Riskær Pedersens særlige kompetence gennem efterhånden en lang og mangefarvet erhvervskarriere. Det blik forsøger han i bogen Socialkapitalisme – vær forberedt på forandringer at benytte til at udfolde en systemkritik af den frie markedsøkonomi, som han mener står på tærsklen af et paradigmeskifte.

Og hans ærinde lykkes ham på sin vis ved at påpege en lang række problemstillinger og skævheder i den frie markedsøkonomi, som de fleste af os intuitivt kan genkende. Men i sit vanlige høje tempo mister Riskjær flere steder også grebet om missionen, ganske enkelt fordi han er for løssluppen med argumentationen. Riskærs socialkapitalisme mangler derfor at gro sine egne rødder som et seriøst bud på fremtidens nye ”samfundskonstruktion”. Den ellers til tider visionære bog kommer ikke helt i mål, fordi den flere steder visner i gentagelser af noget, vi ved for forhånd, eller i påstande, som rejser flere spørgsmål, end de bygger fundament.

Bogens udgangspunkt hviler på en kritik af den frie markedsøkonomi, som ikke længere er tilstrækkelig til at løse vigtige samfundsopgaver. Riskær mener, at der ikke er sync mellem kapitalismens logik og den generelt stigende bevidsthed om samfundsmoral i befolkningen.

Han eksemplificerer pointen ved at beskrive, hvordan patentlovgivningen sikrer medicinalvirksomhedernes intellektuelle rettigheder, men som samtidig også medfører, at millioner af mennesker ikke har adgang til medicin og behandling. Og han peger på, at overeguleringen i den finansielle sektor tydeligt viser slagsiden af markedsøkonomiens manglende egenskab til selvregulering. Begge er områder, hvor Riskær viser læseren, at den demokratiske stats holistiske mission er umulig at kombinere med markedsøkonomiens fokus på ressourceoptimering og økonomisk vækst.

Det, der ifølge Riskær mangler, er en forbindelse mellem på den ene side det kollektive, befolkningens ønsker og forventninger, og på den anden side det private og den enkeltes velstand. Riskær synes, hvor besynderligt det end måtte lyde fra en højreorienteret finansmand, at have opdaget, at virksomheder kan drives uden hensyntagen til det omliggende samfund uden et moralsk ansvar for helheden. Han ser for sig, at befolkningerne nu er ved at opdage det, og at den nuværende samfundsmæssige konstruktion, hvor kapitalismen er altdominerende, ikke længere er langtidsholdbar.

Den gode nyhed fra Riskær og bogens stærke side er imidlertid, at den såkaldte digitale netværksøkonomi automatisk vil sikre en bedre balance mellem velstand og velfærd, fordi befolkningerne i stigende grad organiserer sig i netværk, der definerer sig selv uden om markedstransaktioner og rettigheder. I stedet orienterer netværksøkonomien sig mod moralske værdier, interessefællesskaber og bytteøkonomi. Disse netværk, påstår Riskær, vil få stigende magt og indflydelse på politikere såvel som erhvervsledere. Dermed anviser Riskær også sit bud på en løsning.

Netværksøkonomien kan flytte aktionærindflydelsen

For erhvervslivet betyder Riskærs påståede kommende paradigmeskifte, at virksomhederne tvinges til at disponere økonomisk overskud og ledelsesmagt mod velstandsskabelse frem for værdiskabelse. Årsagen er, at befolkningens rolle som forbruger, vælger, pensionsopsparer og netværksdeltager smelter sammen og udgør en aktiv og stærk stemme, der efter Riskærs opfattelse vil kunne udøve sin økonomiske og politiske indflydelse via pensionsselskabers ejerskab af de allerstørste virksomheder. Riskær forudser nemlig at, den stigende bevidsthed om velstand, ansvar og livskvalitet kombineret med kraften i netværksøkonomien kan flytte aktionærindflydelsen i de største virksomheder fra pensionsselskaberne til pensionsopsparerne selv.

Men netop her synes argumentationen at bære præg af hypotetisk gætværk konstrueret på baggrund af åbenlyse samfundstendenser, der hver især lyder rimelige, men ikke nødvendigvis vil føre til ”socialkapitalisme”. For det første er det kun relativt få virksomheder, der har pensionsselskaber som investorer. Det er kun eliten af børsnoterede selskaber og ofte uden majoritetsandele. For det andet er flere af de største selskaber delvist ejet af familiefonde, der har sikret sig over halvdelen af de stemmeberettigede aktier. Disse fonde bliver til stadighed rigere, og hvorfor så overdrage magten? For det tredje er det svært at forestille sig, hvordan befolkningen i givet fald via pensionsselskaberne vil være i stand til at mobilisere sig globalt og gennemtvinge magtafgivelsen.

Også på andre områder er Riskærs argumentation svævende. F.eks. skriver Riskær, at et paradigme er forestående, men samtidig hævder han, at markedsøkonomiens grundantagelser vil være uændrede, og at der blot er tale om en videreudvikling eller justering af markedsøkonomien. Et paradigmeskifte er vel netop defineret ved, at grundantagelser rives ned, og nye bygges op. Og det kan opfattes som naivt, når Riskær identificerer global outsourcing som en midlertidig omstændighed og udtryk for solidaritet til udviklingsøkonomierne samt en accept af, at moderne virksomheder kan skabe andre værdier end det, der blot kan måles og vejes.”

Upåagtet af den periodevise lette argumentation indpakket i Riskærs høje tempo og vidende væsen rammer bogen alligevel noget, vi måske alle har på fornemmelsen: forandringers tid. At noget må laves om. Men samtidig sløres fornemmelsen for forandringerne i Riskærs hang til at henvise til filosoffer, økonomer og organisationsteoretikere, der må stille op som rygdækning for Riskærs gode intentioner, blik for forandringer og ikke mindst diskutable argumentation.

Sprog:Dansk
ISBN-13:9788779737013
Sideantal:141
Indbinding:Bog, hæftet
Udgivet:17-09-2014
ISBN10:8779737013
FAUST:51286065
[/box]

 

Skriv et svar