Det er set før! At innovative ideer bliver til kreative virksomheder, der udfordrer bestående forretningsparadigmer gennem kombinationen af teknologiske muligheder, kreative tilgange til kunderne og en fornemmelse for tendenser og behov. Det er også set før, at myndighederne farer i flint, og at det etablerede erhvervsliv byder konkurrencen ‘pænt velkommen’ med politianmeldelser og dyre advokater. Og det er gudskelov også set før, at med tiden inkorporeres ideerne på bedste eller – om man vil – værste keynesianske facon, og den lige konkurrence finder sin ydmyge plads i markedskræfterne. Det er nemlig tæt på at være profeti, at markedsøkonomien ofte udfoldes som en skygge af sig selv, fordi den både vil den lige konkurrence og sikre, at de bedste værktøjer til profitmaksimering opretholdes.
Vi kender dynamikken fra bl.a. Napster og Pirate Bay, der i starten af årtusindskiftet udfordrede flere brancher og tilskyndede til både debat og erstatningssager om ophavsrettigheder og adgang til distributionskanalerne. I dag er lignende fildelingsvirksomheder som f.eks. Spotify og Netflix mere almindelige end public service-tv og -radio. Og vi oplever på femte år, at sagen mellem EU og Google om retten til brug af søgeinformation og data, igen afslører politikernes forvandling fra begejstring for den god idé til harme over, at den måske alligevel var lidt for god og konkurrenceforvridende.
[quote float=”left”]Så faktum er altså, at de danske myndigheder ikke ønsker brud på regler om befordring, men gerne handler med aggressivt skattespekulerende virksomheder, der så igen investerer i Uber, der så bryder befordringsloven.[/quote]Senest har teknologivirksomheden Uber bemærket sig som næste aktør til at udfordre både politikere og taxabranchens måske noget støvede image og rigide forretningsmodel. Trafikstyrelsen i Danmark og i flere andre lande har meldt virksomheden til politiet for at bryde personbefordringsloven. Brancheforeningen Dansk Taxi Råd kæmper for sine medlemmer, der sandsynligvis på et tidspunkt må se markedsøkonomiens profeti ske fyldest og erkende, at andre har bedre værktøjer til indtjening. Omvendt skal Uber i fremtiden formentlig sluge, at lige konkurrence trods alt ikke er så ringe endda.
Sagen er især interessant, fordi den afslører en række strukturelle og etiske dilemmaer. Sagen viser, hvor kompleks erhvervslivets inderste væsen kan være – til trods for at der på deleøkonomiens overflade hviler uskyldighed og sympati. Det er heldigvis i mange sammenhænge samfundsmæssigt indlysende rigtigt at optimere ressourceforbruget og at dele frem for at eje. Men bag forretningsmodellen – og især i tilfældet Uber – gemmer sig dilemmaer, der er identiske med dem, den rå markedsøkonomi også avler.
Brugernes dilemma
Ubers økonomiske strategi omfatter aggressive skattespekulationsplaner. Som led i virksomhedens ekspansive vækst på nye markeder har Uber i løbet af de seneste to år etableret et globalt netværk af holdingselskaber, som i både danske og udenlandske skatteeksperter øjne er en bevidst skattelystrategi. Ubers virksomhedskonstruktion kan spores tilbage til Bermuda, hvor virksomhedernes indkomstskat er nul. I Bermuda kan virksomheder hemmeligholde detaljer om indtægter, aktiver, passiver, ejerskab, og beskatning. Deleøkonomiske ambitioner synes for Ubers vedkommende altså kun at strække sig til brugen af applikationen. Det kommer på sin vis nok både forbrugeren og samfundet på CO2-barometeret til gode, men når det gælder Ubers egen indtjening, skal den absolut ikke deles med samfundet. Dilemmaet for brugerne er naturligvis, at de ikke både kan spare penge og ressourceoptimere og samtidig forhindre, at indtjeningen til Uber sendes i skattely. I den sammenhæng gør deleøkonomien alle til vindere – altså lige bortset fra fællesskabet.
Fra Berlins gader rapporteres det, at de certificerede taxachauffører tillige har telefoner med profiler på Ubers og andre lignende deleøkonomiske befordringsfirmaers tjenester. Det betyder i praksis, at når forbrugeren bestiller et lift via Ubers app, så vil han eller hun ikke opleve en privat bilist, som vil dele sin bil, men i stedet ofte møde en god gammeldags taxa, der tilbyder turen til vanlig og meget dyrere taxameterpris. Forbrugeren er altså ikke bedre stillet end tidligere, CO2-udslippet forbliver det samme, og deleøkonomien må vige for det, man kunne kalde omvendt piratkørsel. Dilemmaet er her, at forbrugeren ikke både kan insistere på en billigere Uber-chauffør i deleøkonomiens tjeneste med de samfunds- og ressourcemæssige fordele som bonus og samtidig komme frem til sin destination i tide. Brugeren kan ikke vælge begge dele. Den rå markedsøkonomi vinder, miljøet taber til både deleøkonomi og skæve konkurrencevilkår.
Myndighedernes dilemma
I andre storbyer, f.eks. Los Angeles, New York og London, melder journalister, at flere private Uber-chauffører nu reelt er økonomiske afhængige af at befordre mennesker rundt i byen. Uber er på den måde blevet ufrivillig arbejdsgiver for mange mennesker, der enten ikke kan eller vil arbejde på det reelle arbejdsmarked. Uber har enhver ret til at justere i vilkår og betingelser sågar efter behag ekskludere chaufførerne fra tjenesten. Dilemmaet er, at myndighederne ikke både kan sikre de private chauffører almindelige arbejdsrettigheder og samtidig underkende Uber som taxavirksomhed. Arbejdsforhold og ansvar – og ”de ansattes” pligter – vedrører befordring af mennesker. Men Uber er som bekendt en teknologivirksomhed uden beføjelser til at drive taxakørsel, der ”blot” er konsekvensen af servicen.
Chaufførens dilemma
I New York er Uber-chauffører gået på gaderne for at demonstrere for bedre vilkår. De betragter Uber som deres arbejdsgiver. Og det er problematisk, fordi chaufførerne ikke har rettigheder i forhold til ansættelsesvilkår, løn og arbejdsbetingelser i øvrigt. Hvis deleøkonomien betyder, at virksomheden skaber gevinst af menneskers arbejdstid og ejendom uden at påtage sig ansvar, så står vi ufrivilligt på kanten af en meget rå økonomi, som ikke inkluderer mange års forhandlinger mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Dilemmaet for chaufførerne er naturligvis, at de ikke både kan arbejde for Uber og samtidig opnå de samme rettigheder som “kollegaerne” i taxabranchen. Vælger de ikke at køre for Uber, bliver de arbejdsløse. Søger de til taxavirksomhederne, bliver de afvist på grund af manglende kompetence og uddannelse.
Bjarne Corydons dilemma
Og sidst bør det vel også nævnes, at bag Ubers milliardforretning ligger bl.a. ventureinvestering fra Goldman Sachs, som købte 18 procent af danske Dong Energy. Virksomhedskonstruktionen i Dong-sagen er ligeledes sat sammen til fordel for skattely. Så faktum er altså, at danske myndigheder med Bjarne Corydon i spidsen ikke ønsker brud på regler om befordring, men gerne handler med aggressivt skattespekulerende virksomheder, der så igen investerer i Uber, der altså så bryder befordringsloven.
[box]SkattedilemmaI en mail oplyser SKAT til Erhvervsfilosofi.dk, at der ikke kan svares entydigt på skattepligten for Ubers chauffører. I mailen står der: “Modtager en bilejer et tilskud fra en medkørende til dækning af en andel af de faktiske udgifter til transporten, udløser dette som udgangspunkt ingen beskatning hos bilejeren, ligesom det ikke ændrer på bilejerens adgang til at foretage befordringsfradrag. Viser det sig, at bilejeren udfører f.eks. taxavognmandslignende virksomhed, er situationen en anden. Egentlig erhvervsvirksomhed med kørsel vil også være skattepligtig.
Afgrænsningen af selvstændig erhvervsvirksomhed mv. afhænger af konkret afvejning. Der lægges bl.a. vægt på, om virksomheden har et vist omfang, og om den er etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Selve indtjeningen er kun et af de parametre, der indgår i vurderingen. Reglerne om, hvornår der er tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, er beskrevet i Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.C.1.1 Generelt om selvstændig erhvervsvirksomhed og i afsnit C.C.1.3.1 Afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikkeerhvervsmæssig virksomhed.
Der kan derfor ikke svares entydigt på spørgsmålet om skattepligt – da det altid vil bero på en konkret vurdering af samtlige forhold. Der gælder således ikke nogen fast grænse for, hvor meget man kan modtage fra medpassagerer, før det bliver skattepligtigt.”[/box]
[box]Om Uber
Uber er et app-baseret transport- og taxinetværk med hovedsæde i San Francisco, Californien, der opererer i byer i mange lande. Virksomheden bruger en smartphoneapplikation til at modtage turforespørgsler og sender derefter disse turanmodninger til deres chauffører.
Uber tilbyder to produkter: For det første er der Uber Black, der er en slags blanding mellem taxi- og limousinekørsel. Kunderne bliver hentet i sorte luksusbiler til en pris, der ligger lidt over den normale taxipris. Derudover er der Uber Pop, som er mere kontroversiel. Princippet er, at private bilejere kan hyres til en given tur, hvor parterne deles om kørselsomkostningerne.
Trafikstyrelsen anmeldte Uber til politiet, samme dag som tjenesten meldte sin ankomst til Danmark.[/box] [toggle title_open=”Dilemmaanalyse” title_closed=”Hvad er dilemmaanalyse” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Read More” read_less_text=”Read Less” include_excerpt_html=”no”]Et dilemma er en situation, hvor valget mellem to eller flere alternative muligheder udelukker hinanden eller vanskeliggøres. Artiklens greb er inspireret af er erhvervsfilosofiske journalistiske greb dilemma-trin-analyse, der kan belyse hvordan et dilemma udfolder sig.[/toggle]