[dropcap]L[/dropcap]ad mig begynde med et eksempel. Du er ejer af en dansk virksomhed, som arbejder på at udvikle billig alternativ energi baseret på naturlige ressourcer, f.eks. vind, vand og sol. En større del af virksomhedens forskning og udvikling er placeret uden for Danmark. Det skyldes ikke billigere arbejdskraft, snarere at de rette kompetencer og – endnu vigtigere – at de rette geografiske forhold for at teste mulig alternativ energi er til stede i det valgte land. De seneste måneder har der været en del politisk turbulens i landet. Senest har en general overtaget ledelsen af landet efter en voldeligt kup. En hovedaktionær i din virksomhed kræver, at du trækker alle dine investeringer ud af landet. Denne beslutning hænger sammen med stærke forlydender om, at den ny regering undertrykker civilbefolkningen.

Du befinder dig nu i et etisk dilemma. Dilemmaet består, i at flere værdier er i strid med hinanden.

Vælger du at trække dine investeringer ud af landet, vil dine nuværende ansatte miste deres arbejde. Du ved, at det er svært at finde arbejde i denne region. For mere end 500 familier udgør din virksomhed den primære indtægtskilde.

Dette er imidlertid ikke din eneste bekymring.

Du vil nemlig også gerne forblive på god fod med din hovedaktionær. Hovedaktionæren muliggør dine forskningsaktiviteter, som måske kan føre til en verden fuld af billig og ikkeforurenende energi. For det tredje brænder du personligt for miljø og bæredygtig energi, og for det fjerde vil du gerne handle som en ansvarlig og respekteret leder.

Bliver du i landet, vil nogle – herunder din hovedaktionær – mene, at du billiger den nye regerings politik. Din samtykke vil gøre dit projekt sværere at realisere. Forlader du landet, forspilder du muligheden for at være en stærk demokratisk røst i regionen. Og du må tilsidesætte projekter, som ellers ser lovende ud.

Hvad er den rigtige beslutning?

Det er et spørgsmål om profit versus værdier. Hvordan er styrkeforholdet mellem de to? Du risikerer at tabe penge, hvis du trækker dig, men nye sponsorer kan jo dukke op.

Etiske spørgsmål er problematiske. Det er ikke problematisk, hvorvidt du må torturere din nabo, fordi han tramper i gulvet. Dilemmaerne opstår, fordi der er flere værdier i spil, som vi identificerer os med, men som i visse situationer komplicerer vores beslutningsproces.

Filosofferne Bernard Williams og Thomas Nagel har begge berørt ideen om moralsk held. Du kan altså rafle, og se hvad der sker. Moralsk held er nu ikke kun et spørgsmål om intentioner eller ej, men også det, som Herbert Simon har kaldt bounded rationality, begrænset fornuft. Enhver beslutning er placeret et sted mellem beslutningstagernes kognitive begrænsninger og de situationelle strukturer, f.eks. at din virksomhed behøver kapital for at kunne fungere. Det er disse begrænsninger, som gør enhver beslutning risikabel.

Etiske drøftelser er en del af vores praktiske viden, der løbende nuanceres på grund af nye erfaringer og erkendelser. Etisk ansvarlighed er af samme grund ikke spørgsmål om held. Heller ikke om at besidde særlige ophøjede dyder. Snarere er det et spørgsmål om at tillægge sig sunde daglige praksisser, fordi disse opbygger ens kognitive og emotionelle karakter. En etisk leder kunne sammen med hele hans eller hendes ledergruppe sætte sig ned og meditere. Blive opmærksom på, ikke blot hvad der foregår i krop, tanker og følelser, men også hvad der foregår i verden, f.eks. at der er en voksende uansvarlighed over for miljøet såvel som en stigende finansiel ulighed og grådighed.

Den tyskkoreanske filosof Byung-Chul taler i Træthedssamfundet om filosofien som en mellemtid, en tid til ”ikke at”, en fredstid. Kunne et ledelsesmøde være en mellemting, hvor deltagerne ikke skal gøre noget?

Opmærksomhed er nøgleordet, ikke best practice eller benchmark. Desværre synes erhvervslivet stadigvæk at reproducere best practice, hvorved de forsømmer at forstå de nuværende omstændigheders særegenhed. Filosofferne Gilles Deleuze og Félix Guattari skriver i Hvad er filosofi?: ”De, der kritiserer uden at skabe, de, der stiller sig tilfreds med at forsvare det forsvundne uden at kunne give det kræfterne til at vende tilbage til livet, de, udgør filosofiens onde.” At handle ansvarligt er ikke det samme som at forsvare det forsvundne eller frelst moralisme, men et vedvarende forsøg på at forstå, hvordan man kan matche det, der sker, med værdighed.

Udfordringen bliver at inkorporere usikkerhed og tvivl i sin praksis. Der er flere ting, som vi reelt ikke kender svaret på. Sandheden er aldrig andet end midlertidig. Der findes ingen universel sandhed. Ej heller en etisk regelformalisme. En værdis værdi har intet med eventuel profit at gøre, fordi profit i sig selv intet er værd. Ikke desto mindre kan profit til tider fremme noget værdifuldt såsom nye opfindelser.

Etik er grundforskning i at forstå, hvordan alle ting hænger sammen. Etik er erkendelsesmæssigt forankret i en vedvarende undersøgelse af, hvad vi p.t. ved og ikke ved. En væsentlig opgave bliver at fastholde et åbent sind, der empatisk og medfølende forsøger at forstå, hvordan enhver beslutning påvirkes af de andre, mens den også påvirker de andre. Det kunne være at forstå, hvorfor ikke alle forbrugere har råd til økologi, selv om de måske gerne vil, fordi andre forbrugere holder prisen oppe. Det er vigtigt, at værdier ikke ender som statusmarkører forbeholdt de privilegerede. Bæredygtighed handler ikke om at pudse egen glorie, men om at påtage sig det ansvar, der udspringer af, at alt hænger sammen. Det betyder, at alle, virksomheder såvel som forbrugere, har et ansvar med hensyn til at forholde sig kritisk til ens egen grådighed, ens eget begær og behov.

Etik er af samme grund ikke en statisk balancegang, men en dynamisk proces. Hvis ledelse handlede om balance, så var ledelse ikke andet end bogføring. Og det er ledelse ikke, fordi der findes værdier, som er mere værdifulde end profit. Hvilke værdier? Svaret kender enhver leder – hvis ikke, er det på tide, at han eller hun giver roret videre til en anden.

 

Skriv et svar