I anbefalingerne understreges ellers vigtigheden af god kommunikation som en afgørende faktor for at sikre forventningsafstemning mellem selskabet og ejerministeren. Dertil skriver Finansministeriet at: ”Den ny ejerskabspolitik forstærker statens involvering i selskabernes langsigtede retning” og at formålet er at: ”Bidrage til at sikre forventningsafstemning om selskabets forhold og udvikling, herunder selskabets strategi.”
[quote float=”left”]Finansministeriet har vejet og fundet CSR for let som konkret anbefaling i forhold til den formelle kommunikation mellem selskabets ledelse og ejerministeren.[/quote]Det er problematisk, når CSR-politik ikke indgår i forventningsafstemningen mellem selskabet og ejerministeren, det mener CSR- og bestyrelsesekspert Birgitte Mogensen fra boardmanagement.dk: ”Der er i den nye politik medtaget en præcisering af vigtigheden af en velfungerende kommunikation om en række forhold mellem selskabet og ejerministeren. Men CSR området er ikke medtaget her og det er et missing link, fordi CSR ikke er en entydig størrelse, men netop kræver mange overvejelser, beslutninger og stillingtagen til selskabets ambitionsniveau og risikoappetit på de områder, der favner CSR som fx etik, menneskerettigheder, klima og miljø.” Det siger Birgitte Mogensen, der påpeger at undladelsen kan skabe grobund for bristede forudsætninger i samarbejdet mellem ejerministeren og ledelsen i selskabet.
Erhvervsfilosofi.dk har forelagt Finansministeriet kritikken, men grundet det kommende folketingsvalg, har ministeret ikke mulighed for at svare: ”Vi kan desværre ikke hjælpe dig under valgkampen. Reglerne tilsiger, at vi kun må henvise til allerede eksisterende publikationer – ikke hjælpe med uddybende spørgsmål eller kommentarer”, oplyser ministeriets presseservice.
[quote float=”right”]Der kan derfor på det samfundsansvarlige område næppe være tale om aktivt ejerskab.[/quote]Den nye ejerskabspolitik formulerer, at for statslige selskaber er samfundsansvar særligt relevant. Men Finansministeriet har vejet og fundet CSR for let som konkret anbefaling i forhold til den formelle kommunikation mellem selskabets ledelse og ejerministeren. Anbefalingerne til større statslige selskaber er at tilslutte sig FN’s Global Compact (hvilket en tredjedel ikke har gjort – se anden artikel herom) og i minoritetsejede selskaber at arbejde for, at selskaberne tilslutter sig FN’s Global Compact. Derfor synes det mærkværdigt, at CSR ikke formelt indgår i anbefalingerne om kommunikationen til ejermininsteren på lige fod med forretningsplaner, økonomi, budgetter og risici.
Det fremgår, at statslige selskabers ledelse skal redegøre for deres arbejde med samfundsansvar mindst én gang årligt – i forbindelse med årsregnskabsaflæggelse. Men denne redegørelse om samfundsansvar fra ledelsen kan ikke betegnes som en aktiv og velfungerende kommunikationsproces mellem ejer og ledelse, nok mere som en årlig traditionel orientering uden videre dialog med ejerministeren.
Bestyrelsen derimod anbefales at være aktiv i forhold til CSR. I statslige selskaber skal bestyrelsen én gang årligt drøfte selskabets arbejde med samfundsansvar. Men denne drøftelse skal, ifølge anbefalingerne, ikke ske med ejerministeren, som alt andet lige ville kunne tænkes at have forventninger og holdninger til selskabets ambition og planer for samfundsansvar i et bredere perspektiv. Kun på et isoleret CSR-punkt inddrages ejerministeren, nemlig omkring mangfoldigheden i selskabet, dvs. typisk fordelingen af kvinder og mænd i ledelse og bestyrelse.
”Hvorfor anbefales det ikke, at inddrage hele CSR-politikken i dialogen mellem bestyrelse og ejerministeren?” Spørger Birgitte Mogensen og uddyber sit synspunkt: ”CSR arbejdet er i dag i toneangivende virksomheder tæt forbundet med selskabets forretningsstrategi. Der lægges vægt på traditionel forretningsdrift i den nye politik, hvor kommunikationen mellem ejerministeren og selskabets ledelse skal bidrage til at sikre forventningsafstemning om selskabets strategiske forhold. Det er fastlagt, at der skal afholdes møder mellem ledelsen og dets ejerminister med henblik på forventningsafstemning mellem ejer og selskab. På disse møder kunne selskabets strategiske CSR tilgang drøftes. Her kunne ledelsen præsentere det valgte ambitionsniveau og strategien for CSR-området og drøftet vigtige samfundsansvarlige temaer vedrørende etik, antikorruption, klima og miljø, menneskerettigheder og arbejdstagerforhold”, siger Birgitte Mogensen.
Hvis anbefalingerne implementeres som nedfældet i politikken, kan udeladelsen af CSR-strategiske overvejelser i en ”velfungerende kommunikation” skabe store forventningsbrister mellem ejerminister og ledelsen i et statsejet selskab. Der kan derfor på det samfundsansvarlige område næppe være tale om aktivt ejerskab.
[box]Regeringen offentliggjorde d. 10 april en ny statslig ejerskabspolitik med reviderede anbefalinger for, hvordan og hvor meget staten skal være involveret som aktionær i de statslige selskaber. Den ny ejerskabspolitik forstærker statens involvering i selskabernes langsigtede retning og fastlæggelse af forventninger til blandt andet afkast, kapitalstruktur og udbytte.[/box]