Kristian Høyer Toft fra Center for Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet mener, at den stigende økonomiske betydning fra emerging markeder, hvor demokrati og menneskerettigheder flere steder ikke opfattes på samme måde som i Vesten, er en væsentlig del af forklaringen på tavsheden. “Mange erhvervsledere navigerer under de lokale givne markedsbetingelser. I Kina har de f.eks. ikke samme værdiopfattelse af ytringsfrihed og menneskerettigheder som i den vestlige kultur. Markederne har stor betydning for mange virksomheder, og generelt er Kinas økonomimodel et eksempel på, at menneskerettigheder og markedskræfter ikke behøver at være tro følgesvende. Det svækker måske interessen for at debattere emnet,” siger Kristian Høyer Toft til Ehvervsfilosofi.dk.
Observationen af den manglende CEO-tilstedeværelse i debatten vedrører det fundamentale spørgsmål om, hvorvidt topdirektører og virksomheder i det hele taget har ansvar for samfundsmæssige udfordringer, der rækker længere end direkte indflydelse på virksomhedens top- eller bundlinje. Ifølge Kristian Høyer Toft er et helt centralt tema i forhold til de fraværende topchefer i den aktuelle offentlige debat, om der med magten også følger et særligt samfundsmæssigt ansvar for i det mindste at debattere værdier. “På den ene side har store virksomheder kolossal magt og deraf også et stort ansvar i samfundsmæssige spørgsmål. På den anden side er den offentlige debat principielt set baseret på individers ytringsfrihed. Det er altså ikke givet, at chefer på vegne af organisationer skal debattere samfundsmæssige spørgsmål,” siger Kristian Høyer Toft.
Grænserne for toplederens ansvar i forhold til værdidebatter er både flydende og kontekstafhængige. Men sikkert er det, at globaliseringen betyder, at omfanget af danske topchefers tilstedeværelse i lande, hvor ytringsfriheden har særdeles ringe vilkår, er støt stigende. Derfor kan det i forlængelse heraf antages, at de faktisk har indsigt i emnet gennem de erfaringer, de har gjort sig med samarbejdspartnere med vidt forskellige værdiopfattelser.
Spørgsmålet er så, om forbrugere, myndigheder, medarbejdere og andre væsentlige stakeholdere bør forvente en mere aktiv debatterende rolle, når fundamentale menneskerettigheder er under pres på eget indre hjemmemarked. Skal vi forvente at få indsigt i den viden, erfaringer og holdninger, som topcheferne besidder om værdispørgsmål? Har topcheferne ikke lyst og trang til at dele ud af den formodede indsigt? Er topcheferne f.eks. enige med statsminister Helle Thorning-Smidt i, at terrorangrebet i Paris ikke skal forsøges forklaret, når erfaringerne fra Muhammedkrisen vidner om direkte økonomiske konsekvenser for en række store virksomheder, f.eks. Arla? Er det aktuelle slag om ytringsfrihedens grænser mindre vigtig for erhvervscheferne, når ophavet har en anden karakter end Muhammedtegningerne og mindre tydelige erhvervsmæssige konsekvenser? Mener topcheferne, at kampen på lang sigt kan have sivende negativ betydning for erhvervslivet og samfundet som helhed?
Stine Bosse, tidligere topchef og nu bestyrelsesmedlem i flere virksomheder, mener ikke, at erhvervsledere har pligt til at varetage mere end virksomhedens interesser. ”Ledere har ansvar for at drive virksomheder og varetage stakeholdernes interesser i den sammenhæng. Charlie Hebdo-tragedien har ikke direkte indflydelse på driften af virksomheder, og det ser ud til, at mange ledere vurderer, at det er bedst for virksomheden at tie i debatten. Omvendt viste Muhammedkrisen, at når værdidiskussioner påvirker virksomhederne direkte, så stiller flere op i den offentlige debat. Det er en pragmatiske ledelsesstil, men det betyder ikke, at topcheferne ikke har en holdning til tingene,” vurderer Stine Bosse.
Topchefer mere synlige i Muhammedkrisen
Under Muhammedkrisen tilbage i 2005-2006 stod flere erhvervsledere frem og ytrede sig om grænserne for ytringsfrihed i forhold til drift af global virksomhed. Nogle med mere held end andre. Særlig aktiv var daværende bestyrelsesformand i Grundfos Holding og nu formand for Poul Due Jensens Fond, Niels Due Jensen, der blandt andet krævede en ny udenrigspolitik af den daværende Fogh-regering. Også Arlas direktør Peter Tuborgh deltog dengang i den offentlige debat om blandt andet Arlas annoncer i arabiske aviser. Annoncerne, der udtrykte forståelse for værdierne i islam, havde til formål at genskabe tabt omsætning i regionen. Begge topchefer fik værdidiskussionen at føle på egen krop, hvor tilhængere og modstandere delte vandene om, hvorvidt ytringsfriheden skal forvaltes under hensyn og ansvar.
Trods de store forskelle i Charlie Hebdo-sagen og Muhammedkrisen kunne det tyde på, at erhvervsledere nu har konkluderet, at så komplekse spørgsmål ikke gavner hverken eget image, virksomhedens interesser eller samfundet i øvrigt. Under Muhammedkrisen blev Poul Due Jensen og Peter Tuborgh involveret i en særdeles kompleks debat. Begge argumenterede for, at ytringsfriheden kan gradbøjes i forhold til virksomhedens forsvar for økonomiske positioner og markedsandele. Tilbage i den aktuelle Charlie Hebdo-sag står nu erhvervschefernes tavshed som vidnesbyrd på, at erhvervslivet tilsyneladende samstemmigt er enig i synspunktet.
[box]
Skærpede rapporteringskrav om menneskerettigheder
Ytringsfriheden er beskrevet i artikel 19 i FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, og de danske børsnoterede virksomheder har siden sidste år været pålagt et frivilligt rapporteringskrav i årsregnskabsloven om forhold omkring menneskerettigheder (se artikel herom). Desuden har EU-kommissionen sidste år vedtaget et direktiv, der fra 2017 vil skærpe reglerne om rapportering om menneskerettigheder – og dermed også ytringsfrihed. CSR-rapportering gør ikke toplederne synlige i debatten, men det vidner om, at flere virksomheder trods alt har fokus på menneskerettigheder, har udarbejdet politikker på området og derigennem nødvendigvis også udviklet en holdning til sagen. Erhvervsstyrelsen har analyseret virksomhedernes CSR-rapportering i forhold til menneskerettigheder. Af deres tal fremgår det, at halvdelen af de største virksomheder beskriver, hvilke resultater de har opnået i forhold til mål og politikker på området. Det fremgår ikke,s hvorvidt det drejer sig om ytringsfriheden.[/box]