[dropcap]E[/dropcap]rhvervsfilosofi.dk ´s analyse af nordiske virksomheders rapportering, eller mangel på samme, til UN Global Compact (UNGC) afslører, at mange teknologivirksomheder har et efterslæb i forhold til den samfundsansvarlige agenda. Selvom tre ud af i alt syv danske børsnoterede teknologivirksomheder rapporterer til UNGC, så er det samlede nordiske billede mindre prangende. Kun 16 procent af alle nordiske børsnoterede teknologivirksomheder har etableret sig i UNGC.

Se analysen her.

Det er markant under gennemsnittet på godt 21 procent af samtlige børsnoterede virksomheder på tværs af brancher. Det placerer teknologivirksomhederne i samme kategori som de finansielle virksomheder, hvor også få rapporterer samfundsansvaret til Global Compact.

Fordeling i procent på brancher af antal virksomheder der rapporterer til Global Compact. (Klik for at se hele analysen)
Fordeling i procent på brancher af antal virksomheder der rapporterer til Global Compact. (Klik for at se hele analysen)

I Sverige rapporterer kun tre af i alt 30 børsnoterede teknologivirksomheder til UNGC, mens kun to finske teknologivirksomheder, af i alt 18, rapporterer til UNGC. I Norge er Atea den eneste teknologivirksomhed af de 23 børsnoterede virksomheder på Oslo Børs, som benytter sig af UNGC. Samtidig er Norge også det land i Norden, hvor andelen af alle børsnoterede virksomheder, som rapporterer til UNGC, er lavest. (Se anden artikel herom).

Hvis præmissen holder: At hvis få virksomheder i en branche rapporterer om samfundsansvar, så er det et udtryk for en manglende debatkultur omkring samfundsansvar, så er der grund til at råbe vagt i gevær. Det er nemlig, om nogen, de nye globale teknologi-drevne virksomheder, der for tiden udfordrer værdier og normer som samfunds – og erhvervsstrukturer er bygget op omkring. Den globale teknologibranches baghave, i form af de nordiske børsnoterede teknologivirksomheder, er i samfundsansvarligt perspektiv et umodent barn, der først lige er begyndt at lære begreberne at kende. De er lysår fra overhovedet at udvikle en holdning. Det ligner klimadebatten blandt industrivirksomhederne for år tilbage.

Manager for The We-economy project Peter Hesseldhahl mener, at idealistiske teknologi-virksomheder forandrer sig, når de vokser sig store: ”Måske ligger noget af det manglende engagement i at de nye teknologivirksomheder først for nylig er begyndt at overveje, at deres model har mange knapt så smukke konsekvenser, når det kommer op i rigtig stor skala. Da det hele hed deleøkonomi og handlede om at hjælpe hinanden lidt i det små og lokale, så kunne enhver gå ind for det, fordi den større sociale sammenhængskraft og mobilisering af små ressourcer og den større produktivt teknologi ofte giver, var et oplagt gode. Men når det skalerer, ser det helt anderledes ud. Så kan det gå fra det hyggeligt anarki og selvhjælp til neo-liberalisme i digitalt overdrive. Og det skal vi lige vænne os til.” Det vurderer Peter Hesseldahl, der er ansvarlig for projektet We-Economy, der fornylig udgav en rapport om ”The Collaborative Economy og nye forretninsmodeller.”

[quote float=”left”]Når det skalerer, ser det helt anderledes ud. Så kan det gå fra det hyggeligt anarki og selvhjælp til neo-liberalisme i digitalt overdrive. Og det skal vi lige vænne os til[/quote]

Columbus er en dansk teknologi small cap virksomhed, der rapporterer til UNGC. Administrerende direktør Thomas Honore siger til Erhvervsfilosofi.dk, at: “Vi er en global konsulentvirksomhed og vores vigtigste aktiv er vores medarbejdere. Derfor tager Columbus’ CSR initiativer udgangspunkt i medarbejdertrivsel og samfunds- og sociale initiativer, der giver noget tilbage til de samfund Columbus er repræsenteret i. Det er svært at sige hvorfor så få teknologivirksomheder ikke rapporterer til Global Compact. Det handler måske om manglende kenskab til organisationen eller, at teknologivirksomheder typisk er yngre virksomheder, der ikke har tradition for at rapportere eller arbejde med CSR”. Det vurderer Thomas Honoré.

Teknologivirksomheder flytter CSR-debatten

Samfundsansvarlig virksomhedsdrift, og rapporteringen af samme, har i mange år fokuseret på klimadebatten og negative eksternaliteter, som typisk traditionelle industrivirksomheder påfører omverden. Mange virksomheder har brugt mange ressourcer på at kortlægge CO2-udspil, optimere vandspild, optimere energiressourcer og skrue op for den grønne tilgang til produkter. Klimaændringerne er naturligvis stadig en kæmpe udfordring og et ansvar virksomhederne har en betydelig andel i. Men debatten om virksomhedernes samfundsansvar flytter sig i disse år i hastigt tempo mod det immaterielle, mod divergerende opfattelser af rettigheder, pligter, åbenhed samt moral og etik. Der er i det globale erhvervsliv langt fra den samme konsensus om etik og moral i rettighedsspørgsmål, som der syntes i forhold til miljø- og klimapåvirkninger.

[quote float=”right”]Det handler måske om manglende kenskab til organisationen eller, at teknologivirksomheder typisk er yngre virksomheder, der ikke har tradition for at rapportere eller arbejde med CSR[/quote]

Selvom der er langt fra nordiske teknologivirksomheder til globale opkomlinge som fx Uber og AirBnB, så antyder det lave antal nordiske teknologivirksomheder, der rapporterer til UN Global Compact, en branchekultur hvor samfundsansvar er lavt prioriteret. Og det er rimeligt at konstatere, at værdidiskursen og erfaringerne i erhvervslivet er mere spæde omkring informations-, menneske – og arbejdsrettigheder end den er ved miljø – og klimapåvirkninger.

Den store opmærksomhed som globale teknologivirksomheder, som fx Uber, Google og AirBnB, i denne tid tiltrækker sig i alverdens erhvervsmedier har mange forskellige ansigter. Kolossal økonomisk værdiskabelse på meget kort tid er en væsentlig faktor. Det er i sig selv en legitim anledning for enhver – uanset motiv og formål – at henlede sin opmærksomhed på økonomisk stærke bevægelser. Dertil kommer, at mange af disse mere eller mindre nye virksomheders produkter og ydelser stiller sig på grænsen af hvad regler, rettigheder og juridiske rammer kan holde til. Dertil er virksomheder som Uber og AirBnB, på både forunderlig og logisk facon, indlejret i diskursen om omstillingen til et mindre ressourceforbrugende samfund. Det er forretningsmodeller, som er formuleret på baggrund af et behov for at dele frem for at eje. Men de er først og fremmest teknologivirksomheder, der tænker i services, brugervenlighed og profit.

Teknologivirksomhederne piller ved opfattelser af rettigheder og værdier, som af mange anses for ukrænkelige og selvfølgelige. Det er samtidig også diksursen, om rettigheder og værdier, der gør, at mange teknologivirksomheder tøver med at udvikle egentlige samfundsansvarlige strategier. En klar og tydelig position på området truer nemlig egen eksistens og kommer meget tæt på at kompromittere ejeres eller aktionærernes interesse om at øge profitten eller synliggøre meget store kulturelle rettighedsforskelle på globale markeder.

Det ses fx i ved at Googles har sikret sig så meget eksklusiv adgang til brugeres digitale spor, at EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager højprioriterer et opgør mod monopolet på data. Uber udfordrer både lovgivning og arbejdstagerrettigheder i befordringsbranchen ved at hyre chauffører til transport af mennesker i biler som brugerne selv ejer. Det samme gør AirBnB i forhold til logi og hotelbranchen. Det er teknologien, der gør det muligt – ikke bilerne, boligerne eller informationerne, hvis ophav stammer fra brugerne selv.

Erhvervsfilosofi.dk ´s analyse antyder, at teknologibranchen må kigge sig selv efter i sømmene og få etableret et forum, som kan begynde den samfundsansvarlige rejse. Og selv om Google, Uber og AirBnB ikke er ikke-UN Global Compact rapporterende nordiske børsnoterede virksomheder, så er det i det mindste et faktum, at teknologibranchen norden, i følgeskab af den finansielle sektor, er dem rapporterer mindst til Global Compact.

 

Skriv et svar