Definerer COP21 et paradigmeskifte for erhvervslivet?

[dropcap]C[/dropcap]OP21: Har vi været vidne til et reelt paradigmeskifte, eller var klimamødet i Paris blot endnu et tyndslidt fornyet håb om bedre tider for samspillet mellem erhvervsliv og klima? Der er generel enighed om, at de franske COP21-værter leverede en enestående præstation og med udsøgt diplomatisk håndværk evnede at favne både klimakritikere, medløbere og miljøets bannerførere for i overtiden at lande en historisk aftale om, at verden nu (måske) i fællesskab ændrer klimaspillereglerne. Godt hjulpet af positivt indstillede demokratiske amerikanske og kinesiske forhandlere samt ikke mindst et globalt erhvervsliv med forretningsplaner i lommen og en helt ny ansvarlighed i kroppen lykkedes det endelig verdenssamfundet at blive enig om en aftale med konkrete mål for både klodens maksimale temperaturstigning og den politisk proces, der skal sikre målindfrielsen.

[quote float=”left”]Både aftale- processen i Paris og omverdenens erkendelse af klimaproblemet er anderledes denne gang. Erhvervslivet kommer til at tale om klimaproblemet på en helt anden måde i fremtiden[/quote]

Ikke mindst forhandlingsprocessen frem mod aftalen omtales af flere aktører i meget positive vendinger som en af de mest afgørende forskelle for, at det lykkedes landene at indgå en aftale. De mest kritiske aktører blev på dygtig diplomatisk vis sat i spidsen for forskellige udvalg. Dermed sikrede de franske værter, at alle følte og tog ansvar samt arbejdede mod en løsning i stedet for et for eller imod.

Tidligere miljøminister og nuværende miljøordfører for Radikale Venstre, Ida Auken, identificerer COP21-aftalen som et reelt paradigmeskifte, som ifølge Ida Auken vil betyde en helt ny diskurs inden for klima- og miljøområdet i de kommende år. Hun hæfter sig ved, at det nu endelig – efter 20 års forsøg – er lykkedes at indgå en aftale, hvor landene gensidigt forpligter sig – ganske vist ikke til fælles bidrag, men i det mindste til egne udmeldte indsatser. ”Jeg synes, der er tale om et paradigmeskifte, fordi vi i mere end 20 år uden held har forsøgt at finde en fælles retning. Det er i Paris nu lykkedes for første gang, siden COP-møderne begyndte. Både aftaleprocessen i Paris og omverdenens erkendelse af klimaproblemet er anderledes denne gang. Erhvervslivet kommer til at tale om klimaproblemet på en helt anden måde i fremtiden,” siger Ida Auken til Erhvervsfilosofi.dk.

Ida Auken ser paradigmeskiftet i både politiske, moralske og økonomiske rationaler. Hun ser blandt andet, at store dele af erhvervslivet nu tilsyneladende er villige til at flytte investeringerne i en mere grøn retning på baggrund af både et moralsk og økonomisk rationale. ”Verden vil en grøn agenda, og derfor giver det ikke på lidt længere sigt mening for erhvervslivet at placere investeringer i hverken olie eller kul. Det er en bevægelse, der er begyndt for nogle år siden, og som nu i Paris får en stærkere politisk opbakning. Moral og økonomi har med COP21-aftalen fået fælles interesse, og derfor forventer jeg også, at flere og flere globale virksomheder på baggrund af COP21 vil udvikle konkrete klimastrategier og faktisk også styre mere energisk efter dem,” vurderer Ida Auken, der selv deltog i COP21-konferencen tilbage i december måned.

[quote float=”right”]Det er den samme logik, der drev Montreal-protokollen. Den byggede også på frivillighed, men udviklede efter- følgende bindende juridiske mål[/quote]

Svaret på, hvorvidt COP21-aftalen vil være den afgørende markør på et reelt klimaparadigmeskifte, kender vi først, når vi om år kigger tilbage. Men Ida Auken er ikke i tvivl. ”Jeg vurderer, at der på flere afgørende aftaleområder er tale om et klart skifte i perspektiv, og at et nyt paradigme er under udvikling. I Paris har fokus været på enighed og muligheder frem for byrder og omkostninger. Den dagsorden er helt ny, og jeg har på COP21-konferencen selv talt med erhvervsledere, der repræsenterede milliardbeløb, og som er villige til at investere dem i klimateknologi. Klimadagsordenen er blevet mainstream, og mange store virksomheder trækker de mindre med sig, ” siger Ida Auken til Erhvervsfilosofi.dk.

COP21-aftalen forpligter landene til at leve op til egne klimamål. Det er altså ikke juridiske bindende forpligtelser om fastsatte fælles klimamål. Alle initiativer er baseret på frivillighed, og det er udelukkende den fremtidige forhandlingsproces, der binder landene til hver femte år at introducere nye mål. Men det er mål, som de altså frivilligt selv definerer, og COP21 giver ikke mulighed for sanktioner, hvis de ikke overholdes. Til Weekendavisen den 18. december 2015 forklarer WWF Verdensnaturfondens klimachef John Nordbo, at aftalen ikke rummer nye juridiske forpligtelser ud over dem, der vedrører den fremtidige forhandlingsproces. John Nordbo håber, at det politiske signal vil udløse store investeringer i vedvarende energi, og at det vil starte en selvforstærkende god cirkel.

Det er stadig princippet om frivillighed (læs: forretningspotentialet), der skal motivere erhvervslivet til at skyde økonomiske midler i klimaretningen. Det til trods mener Ida Auken, at det alligevel er rimeligt at tale om et paradigmeskifte. ”Alle tidligere COP-forhandlinger har forsøgt at nå frem til juriske bindende aftaler. Og det er mislykkedes hver gang. Nu er der indgået en aftale på en ny præmis om forpligtelse til at nå egne mål, og det er i mine øjne et paradigmeskifte i sig selv. Det er den samme logik, der drev Montreal-protokollen (aftale om reduktioner i udslip af gasser, der er skadelige for ozonlaget, red.). Den byggede også på frivillighed, men udviklede efterfølgende bindende juridiske mål. Jeg ser det samme fundament i COP21-aftalen og ikke mindst også en ny erkendelse og ansvarlighed fra erhvervslivets side,” siger Ida Auken, der samtidig ser det som afgørende, at USA´s næste præsident bliver en demokrat. ”Der er ikke flertal blandt republikanerne for opbakning til Paris-aftalen. Det er derfor afgørende for Paris-paradigmets udfoldelse, at det bliver en demokrat, der vinder det kommende præsidentvalg,” mener Ida Auken.