Den midtjyske kommunes indsats for at skabe job til f.eks. kontanthjælpsmodtagere, handikappede og flygtninge via den socialøkonomiske sektor gør den til en af landets førende på området. Man har ligefrem udviklet en strategi, den såkaldte silkeborgmodel, der går ud på at støtte og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder for derved at sikre, at de ”bidrager til et mere rummeligt arbejdsmarked, bedre velfærd for udsatte borgere samt lokal udvikling og jobskabelse.”
[quote float=”left”]Ved årsskiftet ophørte både Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder og Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder med at eksistere[/quote]Kun et fåtal af de øvrige kommuner er på omgangshøjde med Silkeborg, men interessen for feltet er stigende. Netop derfor ærgrer det mange i branchen, at regeringen for nylig skrottede to initiativer, som dens forgænger havde søsat for at fremme socialøkonomisk aktivitet i Danmark. Ved årsskiftet ophørte både Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder og Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder med at eksistere.
Da erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i efteråret 2015 bekendtgjorde, at regeringen lukkede for pengekassen, erklærede han dog, at han ikke havde opgivet de socialøkonomiske virksomheder, og at han ville lancere et nyt initiativ i begyndelsen af 2016. Det kommer formentlig inden for de nærmeste uger, men lige nu er regeringens indsats på området sat på vågeblus.
”Det var synd og skam, at man lukkede vækstcentret. Jeg synes, at der var opbygget en videnbank med nogle gode folk, og de var meget aktive over for kommunerne. De kunne f.eks. også hjælpe virksomhederne med at blive registreret, så de ikke rendte panden mod en mur,” siger John Kvistgaard, socialøkonomisk projektleder i Silkeborg Kommune.
[quote float=”right”]Fortsætter udviklingen i Silkeborg i samme tempo som hidtil, vil kommunen snildt kunne opfylde målsætningen om 150 nye socialøkonomiske job i 2020[/quote]Han er en afgørende drivkraft bag silkeborgmodellen og vejleder bl.a. iværksættere, der vil grundlægge en socialøkonomisk virksomhed. På ca. otte måneder har John Kvistgaard hjulpet med at skabe 10 virksomheder og 38 arbejdspladser til mennesker, der med hans ord befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ofte er det fleksjobbere, der kun kan arbejde 5-15 timer om ugen.
De nyeste socialøkonomiske virksomheder, der er skudt op i Silkeborg, spænder vidt og tæller bl.a. Æblespecialisterne, der med socialt udsatte unge som arbejdskraft fremstiller forskellige æbleprodukter og leverer til supermarkeder. En anden virksomhed driver en kantine, og en tredje fremstiller særlige både til handikappede og ansætter samtidig medlemmer fra målgruppen.
John Kvistgaard har en mangeårig baggrund i erhvervslivet og understreger, at han siger tingene rent ud til folk, der søger rådgivning, og at han ikke er bleg for at sætte spørgsmålstegn ved et nyt initiativs muligheder for at klare sig. For virksomhederne skal kunne løbe rundt, og han satser kun på projekter, der ser økonomisk bæredygtige ud.
Ud over at skabe nye virksomheder er der andre måder at drive socialøkonomisk aktivitet på. Ifølge John Kvistgaard kan etablerede firmaer sagtens oprette særlige afdelinger, hvor man ansætter personale fra de nævnte målgrupper på deltid, og disse in house-løsninger er i hans øjne lovende.
Fortsætter udviklingen i Silkeborg i samme tempo som hidtil, vil kommunen snildt kunne opfylde målsætningen om 150 nye socialøkonomiske job i 2020. Måske lyder tallet beskedent, men ganger man det med antallet af kommuner i Danmark – 98 – begynder der at tegne sig et noget anderledes billede. En sådan indsats over hele landet ville kunne hjælpe tusinder af socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet.
[quote float=”right”]Nu må vi se, hvad der kommer i stedet for. Jeg håber bare ikke, at der bliver tale om en mere generel indsats, hvor man blander CSR, socialøkonomi og andre ting sammen, Jon Krog, direktør for Selveje Danmark[/quote]Ud over at beskæftigelse giver et bedre liv, er der også en stor økonomisk gevinst at hente ved at skabe job i den socialøkonomiske sektor, da kommunerne kan spare millionbeløb på de sociale budgetter.
Lukningen af Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder har blandt branchefolk udløst en frygt for, at arbejdet med at udvikle området nu vil ske langsommere. For centret var i stand til at inspirere kommunerne til at fokusere på socialøkonomi, men i sin korte levetid nåede det ikke ud til alle, og der er stor forskel på indsatsen i en kommune som Silkeborg og andre steder.
”Nu må vi se, hvad der kommer i stedet for. Jeg håber bare ikke, at der bliver tale om en mere generel indsats, hvor man blander CSR, socialøkonomi og andre ting sammen. Det socialøkonomiske område har brug for et målrettet fokus, så det kan blive løftet. Hvis det skal kæmpe om interessen med andre områder, risikerer det at drukne,” siger Jon Krog, direktør for Selveje Danmark, en brancheforening for socialøkonomiske virksomheder.
Jon Krog var medlem af Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder, der nu også er nedlagt, og har selv overvejet at tage tråden op fra vækstcentrets arbejde sammen med i hvert fald en af rådets andre tidligere medlemmer. Samtidig erkender han, at det nedlagte center var et ministerielt placeret initiativ og dermed havde en vis gennemslagskraft.
Hvis John Kvistgaard kunne bestemme, ville han åbne et nyt center med deltagelse af erhvervsfolk og embedsmænd og fordele det på de kommuner, der ”virkelig vil det her.” For som han og mange andre i branchen ser det, har de socialøkonomiske virksomheder en vigtig rolle at spille i et presset velfærdssamfund. De har blot brug for en hjælpende hånd.
[box type=”info”]Regeringens definition af socialøkonomiske virksomheder:”En privat virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål”.
For at leve op til definitionen skal en virksomhed opfylde fem kriterier:
Socialt formål (socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte)
Væsentlig erhvervsdrift (f.eks. salg af serviceydelser eller produkter)
Uafhængighed af det offentlige Inddragende og ansvarlig ledelse
Social overskudshåndtering (overskuddet skal primært bruges til sociale formål eller reinvesteres i virksomheden)
Kilde: www.socialvirksomhed.dk[/box]