Han kalder platformen, som fungerer som en slags selvstændig idébank til inspiration for lovgivere og erhvervsledere, Positive Economy Forum. I en større rapport fra 2015 udstikker forummet 100 konkrete forslag til en positiv økonomi der skal medtænke fremtidens generationer, og undgå en overophedning af økonomien der fører til kriser. Præsident Hollande har fået rapporten overrakt.
[box]Som optakt til et interview med præsident Mitterands tidligere økonomiske rådgiver Jacques Attali i næste nyhedsbrev stiller vi her skarpt på Frankrigs omstillingsinitiativer. Inden for de sidste par år har landet på en række områder placeret sig som et foregangsland i omstillingen til ansvarlig økonomi.[/box]Hvor Frankrig fra 1960’erne op til midten af 90’erne under præsidenterne de Gaulle og Chirac stod i skudlinjen for internationale miljøorganisationer på grund af atomprøvesprængningerne og helt frem mod 2010’erne var kendt som særdeles atomkraftvenligt, er en stribe radikale lovgivninger nu ved at give Frankrig et betydelig grønnere ry. Faktisk får man fornemmelsen af at der eksperimenteres inden for et væld af områder, hvor der skal sættes ind i forhold til grøn omstilling.
Som optakt til interviewet med Attali følger her en fokusartikel, der kaster lys på Frankrigs grønne omstilling, og måske er det ikke helt ved siden af at hævde, at vi aner konturerne af en ny fransk revolution, der har i sinde at halshugge de gængse økonomiske rationaler der har ført til finanskrise og miljø- og klimaproblemer.
[quote float=”left”]Faktisk får man fornemmelsen af, at der eksperimenteres inden for et væld af områder hvor der skal sættes ind i forhold til grøn omstilling[/quote].På energiområdet vil en nylig vedtaget lovpakke bidrage til at sparke omlægningen til grøn energi i gang. Lovpakken vil firedoble skatten på CO2 frem mod 2030 samt halvere udslippet af drivhusgasser frem mod 2030 (indeks 1990) og nedtrappe afhængigheden af atomkraft. Lovforslaget har yderligere den attraktive effekt, at der forventes skabt 100.000 nye jobs i den grønne sektor. Loven vil også gøre Frankrig til det første land, hvor det er lovpligtigt for finansielle institutioner at rapportere om investeringer i energi samt redegøre for, hvilke økonomiske risici der efter institutionernes mening er forbundet ved ikke at adressere klimaforandringerne i rette tid.
Ligeledes bekendtgjorde præsident François Hollande under FN’s klimatopmøde, at Frankrig over de næste fem år vil fordoble sine investeringer i grøn energi i Frankrigs tidligere kolonier i Afrika samt styrke sin deltagelse i Afrikas kamp mod ørkendannelse og lignende negative effekter af klimaforandringerne.
Det vellykkede værtsskab for de internationale klimaforhandlinger i december 2015 kan også skrives på listen over endnu et slag for den grønne omstilling begået af Frankrig. Senest har den franske udenrigsminister Laurent Fabius lagt yderligere pres på forhandlingsparterne for, at aftalelandene snarest ratificerer de aftalte forpligtelser.
Men der er også andre mere kuriøse franske eksempler på, hvordan overgangen til vedvarende energi integreres i det franske samfund. Eksempelvis vil et omstillingsprojekt over de næste fem år belægge 1.000 km franske veje med solceller, der skal kunne modstå trafik og vind og vejr. En anden kuriøs lov fra 2015 kræver, at tagene på alt kommende kommercielt byggeri enten skal beplantes eller forsynes med solcellepaneler.
[quote float=”right”]Frankrig er hermed det første land, der forbyder, at overskydende mad fra større supermarkeder bliver kasseret for i stedet at bliver distribueret til velgørenhedsorganisationer [/quote]Hvad angår virksomheder, har senest en radikal lov om forbud mod madspild hos større supermarkeder vakt stor opsigt. Frankrig er dermed det første land, der forbyder at kassere overskydende mad fra større supermarkeder for i stedet at blive distribueret til velgørenhedsorganisationer. Forslaget betyder meget kontroversielt, at supermarkeder risikerer bøder på op til 75.000 euro og i ekstreme tilfælde fængselsstraf på op til 2 år ved manglende overholdelse. Der er blandt internationale kommentatorer bred enighed om, at det bliver spændende at følge implementeringen af loven og se, om det kan lykkes i praksis. Fra dansk side kritiseres loven af Selina Juul, stifter af foreningen Stop spild af mad, for at lægge en alt for stor byrde på velgørenhedsorganisationerne, der i værste fald bliver nødt til at bruge egne ressourcer på at smide maden ud.
I sidste nyhedsbrev omtalte vi også et fransk lovforslag, der vil skabe et helt nyt udgangspunkt for virksomhedsetik og diskursen for erhvervslivets samfundsansvarlige rolle, i og med at franske virksomheder kan blive ansvarliggjort for menneskerettigheds- og miljøkrænkelser begået af samarbejdspartnere i deres forsyningskæder. Hvis denne lov vedtages, vil Frankrig være det første EU-land, hvor en virksomhed kan gøres juridisk ansvarlig og potentielt straffes med bøder på op til 10 millioner euro for sine underleverandørers og datterselskabers eventuelle krænkelser af menneskerettigheder og/eller klima- og miljølovgivning.
Det er netop et af hovedpunkterne for Attalis projekt også at redefinere virksomheders rolle i samfundet i forfatningen, for – som hans forums rapport anfører – den franske forfatning rummer ingen retslig definition af virksomheder. En ny foreslået definition må ifølge rapporten ”inkludere virksomhedens sociale, miljømæssige og økonomiske mission”. Rapportens 100 konkrete forslag inddeles i økonomiske temaer, herunder cirkulær økonomi, fattigdomsbekæmpelse, sikring af fødevaresystemer, finansiel gennemsigtighed, virksomheders kamp mod global opvarmning og uddannelse af forbrugere til at tage langsigtede forbrugsvalg. Også deleøkonomien har en plads i rapporten, og det er værd at nævne, at verdens første og førende deløkonomikonference ”OuiShare” blev etableret i Paris i 2012. Kort sagt handler forummet om at sikre betingelser inden for lovgivning og virksomhedsledelse, der kan skabe en inkluderende økonomi.
Hvor alle de nævnte franske omstillingsinitiativer kan siges at være entydigt vækstpositive, er der også vækstkritiske franske stemmer, der blander sig i koret.
Den nu pensionerede økonomi og filosof Serge Latouche, der regnes for at være bannerfører for ”modvækstbevægelsen”, mener, at vi på grund af planetens begrænsede ressourcer bliver nødt til at indstille os på en samfundsmodel, hvor vi arbejder og forbruger mindre, og en anden politisk og produktionsmæssig logistik, hvor lokal og økonomisk selvbestemmelse er en hovedfaktor.
[box]Jacques Attali: Fransk økonom, filosof, forfatter til mere end 50 bøger, professor ved Dauphine Université Paris og stifter af Positive Economy Forum samt organisationen Positive Planet, der har specialiseret sig i mikrofinansiering som et middel mod fattigdom. Tidligere økonomisk rådgiver for både præsident Mitterand og Sarkozy og første direktør for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.[/box]