Virkeliggøres lovforslaget vil Frankrigs erhvervsvirksomheder kunne blive ansvarliggjort for menneskerettigheds- og miljøkrænkelser begået af samarbejdspartnere i deres forsyningskæder. Dermed vil Frankrig være det første EU-land, hvor en virksomhed kan gøres juridisk ansvarlig og potentielt straffes med bøder på op til 10 millioner euro for sine underleverandørers og datterselskabers eventuelle krænkelser af menneskerettigheder og/eller klima- og miljølovgivning.
[quote float=”left”]Forslaget sigter mod at implementere et kædeansvar i forhold til menneskerettigheder og miljøspørgsmål[/quote]Forslaget sigter mod at implementere et kædeansvar i forhold til menneskerettigheder og miljøspørgsmål. Gøres forslaget til lov, vil det tvinge virksomheder til at etablere en plan (due diligence), som myndighederne skal godkende. ”A decree in Council of State shall specify the procedures and application of the vigilance plan, and also how its effective implementation shall be monitored, where appropriate with multi-stakeholder initiatives within sectors or at territorial level,” hedder det i forslagets nuværende formulering.
Bliver det muligt at straffe moderselskaber for underleverandørers og datterselskabers manglende etiske handlinger, er der realpolitisk åbnet for en debat om lignede stramninger i andre EU-lande, hvor det, efter hvad Erhvervsfilosofi.dk erfarer, kun er England, der har en lovgivning der trækker i samme retning – nemlig den såkaldte Modern Slavery Act fra 2015. Denne lov åbner for, at et moderselskab kan blive ansvarliggjort for et datterselskabs overtrædelser i relation til human trafficking, og England har indført obligatorisk due diligence af underleverandører på området. Men hvor den engelske lov kun vedrører datterselskaber, nævner det franske forslag også underleverandører. Altså samarbejdspartnere uden for selskabernes ejerstruktur.
[quote float=”right”]Det franske forslag omfatter også underleverandører, altså samarbejdspartnere uden for selskabernes ejerstruktur[/quote]Ifølge den uafhængige nonprofitorganisation Business & Human Rights Resource Centre vil forslaget vende bevisbyrden og dermed tvinge franske virksomheder til at skulle bevise, at de har effektive foranstaltninger til at undgå krænkelser. Organisationen skriver i en artikel: ”The text would create civil and criminal responsibility for firms headquartered in France in the event of human rights violations overseas. Furthermore, it would reverse the burden of proof, thereby making firms responsible for demonstrating that they have implemented the necessary measures to prevent human rights violations.”
Hvis det i Frankrig munder ud i en vedtagelse af det kontroversielle forslag, vil også danske underleverandører og datterselskaber til franskejede virksomheder blive vurderet med helt andre og alvorligere franske øjne, end virksomhederne ellers er vant til. Gøres kædeansvar gældende i fransk lovgivning, vil danske virksomheder med ”franske forbindelser” formentlig skulle etablere langt mere omfattende og flere dybere kontrolsystemer, menneskerettighedsauditeringer og CSR-complianceprocesser end hidtil.
Et fransk bindende juridisk kædeansvar vil flytte debatten om rækkevidden af erhvervslivets moralske samfundsansvar til et nyt niveau. Det vil aktualisere den filosofiske debat om virksomhedernes reelle ansvar for eksempelvis mange af FN’s 17 bæredygtige mål. Bliver loven virkeliggjort, vil debatten qua de første praktiske erfaringer med kædeansvar i Frankrig i relation til virksomheders sociale ansvar med tiden skabe et helt nyt udgangspunkt for virksomhedsetik og diskursen om erhvervslivets samfundsansvarlige rolle.
[quote float=”left”]Debatten vil skabe et helt nyt udgangspunkt for virksomhedsetik og diskursen om erhvervslivets samfundsansvarlige rolle[/quote]Et centralt spørgsmål i CSR-debatten på EU-niveau har netop kredset om, hvorvidt ansvar for datterselskabers og underleverandørers krænkelser af menneskerettigheder eller overtrædelser af miljø- og klimalovgivning juridisk skal pålægges moderselskabet. Hidtil har CSR-kædeansvar ikke været juridisk gældende for europæiske virksomheder, selv om der i seneste vedtaget EU-direktiv fra 2014, Directive on disclosure of non-financial and diversity information by certain large companies and groups, er indskrevet et frivilligt krav om due diligence for menneskerettigheder i forsyningskæden. Direktivet fordrer dog ikke et bindende kædeansvar og bygger på et følg eller forklar-princip i relation til rapportering på området.
Frankrig går dermed markant længere end både EU´s øvrige medlemmer og det EU-direktiv, der gælder for området. Amnesty i Frankrig oplyser til Erhvervsfilosofi.dk, at den franske lovgivning giver mulighed for fri proces til krænkede. Der er med andre ord mulighed for uden omkostninger at sagsøge en virksomhed for krænkelser. Amnesty i Frankrig oplyser i en mail: ”The bill just mentions the classic civil law as it is now. And in France, foreign victims can obtain free legal aid (but with a lot of criteria). That’s not this bill in particular that would give them free legal aid.”
Forslaget nyder opbakning fra parlamentsmedlemmer fra Socialisterne og De Grønne, som tilsammen udgør et flertal i Nationalforsamlingen. Der er derfor, ifølge Erhvervsfilosofi.dks oplysninger, en rimelig chance for, at loven – i en eller anden form efter debat i Senatet – godkendes af Nationalforsamlingen inden udløbet af indeværende valgperiode, der udløber i 2016. Den efterfølgende behandling i det franske Senat, hvor forslaget ikke har flertal, taler dog omvendt for lempelser i lovteksten i forhold til rækkevidden af ansvaret.
Nationalforsamlingen i det franske parlament har vedtaget forslaget ved andenbehandlingen heraf, efter at republikanerne i første omgang afviste at debattere det i Senatet. Da Nationalforsamlingens beslutning i fransk lovgivningsarbejde kan veje tungere end Senatets, er loven et skridt nærmere en vedtagelse. I Frankrig skal lovforslag gennem to behandlinger i hvert af parlaments kamre, henholdsvis Nationalforsamlingen og Senatet. Er der uenighed som i dette tilfælde, hvor Nationalforsamlingen stemmer for, og Senatet stemmer imod, har regeringen to muligheder. Enten kan den nedsætte et udvalg – en såkaldt commission mixte paritaire – der skal søge et kompromisforslag, som begge kamre kan vedtage. Men den franske regering har også den mulighed at tvinge Nationalforsamlingens holdning igennem. Ifølge franske ngo-kilder, som Erhvervsfilosofi.dk har talt med, er der stadig usikkerhed om lovformuleringen, men det vurderes generelt, at regeringen er positivt indstillet, hvorfor muligheden for, at Frankrig gennemfører loven, vurderes som realistisk. Loven vil blive andenbehandlet i Senatet til marts 2016.
I Denmark venter mange spændt på regeringens næste træk i relation til rammerne for erhvervslivets samfundsansvar, men efter hvad Erhvervsfilosofi.dk erfarer, vil regeringen næppe stramme reglerne mere, end EU-direktivet fra 2014, Directive on disclosure of non-financial and diversity information, dikterer, og som allerede er indskrevet i den danske årsregnskabslov. I forbindelse med den danske regerings lukning af Rådet for Samfundsansvar lovede erhvervsminister Trols Lund Poulsen et udspil i begyndelsen af 2016.