[dropcap]B[/dropcap]æredygtighedsanalyse: Novo Nordisk præsenterede den 8. februar 2016 offentligheden for i alt 19 ikkefinansielle nøgletal for sociale og miljørelaterede resultater i 2015.
Novo Nordisk har formået at løfte udviklingen på 6 nøgleområder, mens 7 nøgletal viser en negativ udvikling. 6 nøgletal er uændrede i forhold til 2014. Novo Nordisk har især præsteret godt, hvad angår reduktioner i CO2-udledning og sociale donationer til diabetesforskning, men snubler, hvad angår vand- og energiforbrug samt prisreducerende insulinsalg til udviklingslande. Erhvervsfilosofi.dk vurderer Novo Nordisks bæredygtige resultater til at ligge pænt over middel.
[quote float=”right”]Vi er overordnet tilfredse med de ikkefinansielle nøgletal[/quote]”Vi er overordnet tilfredse med de ikkefinansielle nøgletal. Novo Nordisk er en virksomhed i vækst, og det er derfor en særlig udfordring at nå de ambitiøse mål, vi har sat. I det lys er de stabile resultater absolut tilfredsstillende. Vores store udfordring er vand- og energiforbruget, hvor vi har sat mål om afkobling, som har vist sig vanskelige at nå på den korte bane,” siger Susanne Stormer, vice president, Corporate Sustainability i Novo Nordisk.
Udledning af C02-emissioner er generelt et af de vigtigste bæredygtige nøgletal i forhold til miljø- og klimaforbedringer. Novo Nordisk præsterer her en solid udvikling, idet selskabet har formået at reducere sine C02-emissioner med 11 procent. Et solidt miljøresultat, set i lyset af at Novo Nordisks samlede energiforbrug samtidig steg 9 procent på baggrund af en økonomisk omsætningsvækst på 22 procent. Det er naturligvis den væsentligste historie om bæredygtighed i 2015, som Novo Nordisk gerne vil fortælle. Men årets resultat skuffer alligevel en anelse i lyset af Novo Nordisks stipulerede langsigtede mål om at ”afkoble salgsvæksten fra energiforbruget”.
Hvis det var lykkedes, kunne CO2-reduktionen have været endnu højere, hvilket Novo Nordisk erkender: ”Vi anerkender, at energiforbruget stiger, og at afkoblingen mellem stigning i salg og stigning i energi ikke er lykkedes de seneste år. Det er en direkte konsekvens af væsentlig øget produktion og kapacitetsudvidelser, samtidig med at salget ikke stiger helt så hurtigt, som da målet blev sat,” oplyser Susanne Stormer.
[quote float=”left”]Samarbejdet med leverandører om at nedbringe de indirekte CO2-udledninger er et nyt initiativ[/quote]Til gengæld indeholder årsrapporten en ny ambitiøs målsætning om i 2020 udelukkende at benytte vedvarende energikilder til egen produktfabrikation. Fremtiden må vise om det lykkes.
Under alle omstændigheder er det ultimative mål om 100 procent fossilfri produktionsdrift helt i tråd med COP21-aftalens (side 3) mål om at nedbringe den samlede udledning af drivhusgasser fra estimeret nuværende 55 gigaton til 40 gigaton i 2020 for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.
Endvidere har Novo Nordisk ifølge årsskriftet iværksat fælles initiativer med samarbejdspartnere og kunder for finde løsninger til, hvordan Novo Nordisk kan opnå indirekte CO2-reduktioner via leverandørers indsats på området. Svagheden i formuleringerne her er dog, at Novo Nordisk ikke oplyser konkrete mål, hverken hvad angår reduktioner eller antallet af samarbejdspartnere. Koncernen viser altså endnu ikke helt samme stålfasthed over for leverandører som over for egne mål om reduktioner i CO2-udledning. Et positivt initiativ, men mangelfuld kommunikation.
”Samarbejdet med leverandører om at nedbringe de indirekte CO2-udledninger er et nyt initiativ. Vi er langt med at forme omfang og ambition, men ikke så langt, at vi er klar til at kommunikere i detaljer,” siger Susanne Stormer.
Relativt fald i auditeringer
Novo Nordisk oplyser endvidere, at de i 2015 foretog 240 auditeringer – mod 224 sidste år – hos leverandører for at kontrollere, at kvalitet, miljø, arbejdsforhold, menneskerettigheder og forretningsetik lever op til Novo Nordisks politik for ansvarligt indkøb. Det svarer til en stigning i antal besøg på godt 7 procent. Novo Nordisk oplyser, at disse auditeringer finder sted hos udvalgte ”højrisikoleverandører’’. Det er dog i realiteten et abstrakt tal, idet rapportens læsere ikke oplyses om hverken udvælgelseskriterier eller koncernens samlede antal højrisikoleverandører eller definition heraf. Det ville have indikeret rækkevidden og et tydeligere engagement.
[quote float=”right”]Noget tyder på, at vi skal genbesøge vores prispolitik, og det har vi taget fat på[/quote]Susanne Stormer oplyser til Erhvervsfilosofi.dk: ”Vi har omkring 200 højrisikoleverandører. Auditeringer tilrettelægges, så vi baseret på en systematisk kortlægning og årlig vurdering når ud til alle relevante leverandører over en treårig periode.’’
I 2015 foretog Novo Nordisk kapacitetsinvesteringer i nye anlæg for 5,2 milliarder kr. Det svarer til en stigning på 31 procent i forhold til 2014. Novo Nordisk forventer i 2016 at øge sine anlægsinvesteringer til 7 milliarder kr., svarende til en stigning på næsten 35 procent i forhold til 2015.
Udviklingen i antal auditeringer og anlægsinvesteringerne er altså ude af trit med hinanden. Det kan der være flere årsager til, men de forklares ikke. Øgede anlægsinvesteringer kan potentielt betyde større risiko for krænkelser, hvis det antages, at investeringerne medfører flere leverandører eller flere aktiviteter i højrisikolande.
”Vi forventer øgede investeringer i lande som Algeriet, Egypten og Iran og i lokale produktionsfaciliteter, som ikke er ejet af Novo Nordisk. Vi forventer ikke at øge antallet af auditeringer, men vil sandsynlighed flytte fokus til disse lande. Vi har også en plan om at gå i tættere dialog med udvalgte strategiske leverandører, som falder ind under kategorien højrisiko,” siger Susanne Stormer.
Færre udviklingslande har adgang til Novo-medicin
Et for Novo Nordisk særlig vigtigt socialt nøgletal er antallet af udviklingslande, som til reduceret pris (20 procent under markedsprisen) har indkøbt Novo Nordisks produkter.
Antallet af udviklingslande, der har købt Novo-produkter, er faldet fra 32 i 2014 til kun 23 i 2015. Faldet skyldes ifølge Novo: ”(…) færre udbudte licitationer på insulin i 2015 og myndigheders eller private grossisters og andre partneres manglende svar på Novo Nordisks tilbud.” Det er langtfra et pragende socialt resultat og næppe et resultat, som Novo Nordisk er stolt af. De dårligst stillede landes adgang til Novo Nordisk-medicin er således forringet.
Det samlede antal patienter i lavindkomstlande, der modtager diabetesbehandling med Novo Nordisk-produkter, steg imidlertid fra 4,3 millioner i 2014 til 5,5 millioner i 2015. Så på trods af et væsentligt fald i de dårligst stillede lande, der bruger Novo Nordisk-produkter, er antallet af diabetespatienter i behandling med Novo Nordisk-produkter steget i de næstsvageste lande (lavindkomstlande).
Men begrundelsen og ansvaret herfor ser etisk betragtet ikke køn ud for virksomheden med den så velkendte tredelte bundlinje. Novo Nordisk burde have suppleret med oplysninger om, hvilke initiativer der i fremtiden kan vende denne negative udvikling, samt i hvilket omfang selskabet vil tilføre ressourcer for at indhente de manglende svar – herunder forklarende informationer om Novo Nordisks vurdering af egne etiske forpligtelser og omfang over for udviklingslande.
Susanne Stormer anerkender da også, at indsatsten skal styrkes: “Isoleret set er det ikke tilfredsstillende for os, at det ikke er lykkedes helt så godt at sælge insulin i verdens fattigste lande på de vilkår, vi tilbyder. Der er flere grunde til faldet. Vi tilbyder insulin til alle disse lande, men det er ikke alle, der responderer på vores tilbud, og der har heller ikke været så mange udbud. Når det er sagt, har vi reelt solgt insulin til samme lave priser i mange lande uden for denne gruppe, og her glæder vi os over, at vi dermed når ud til 5,5 millioner mennesker, hvilket er en pæn stigning fra forrige år, hvor tallet var 4,3 millioner. Så noget tyder på, at vi skal genbesøge vores prispolitik, og det har vi taget fat på,” siger hun.
Novo Nordisk supplerer årsskriftet med en fremtidsrapport til UN Global Compact samt rapporten ”Blueprint for Corporate Sustainability”, der beskriver næste niveau for bæredygtigt lederskab. Novo Nordisk er dermed en af de virksomheder i Danmark, hvis ikke i verden, der rapporterer mest præcist og omfangsrigt om bæredygtighed.
På Newsweeks Globale Green Score for 2015, der måler på 8 bæredygtige parametre i forhold til omsætning, peers og historisk udvikling, er Novo Nordisks samlede score forbedret med 8,2 procentpoint, hvilket hæver Novo Nordisks placering på listen fra nummer 27 i 2014 til nummer 15 i 2015
Med årsregnskabet for 2015 konsoliderer Novo Nordisk sin strategi om at være førende udi kommunikation om samfundsansvar. Årets bæredygtige resultater vurderes at være pænt over middel.
Novo Nordisk Global Ranking:
[ordered_list style=”decimal”]- Newsweek Green Score: 75,40%
- Newsweek Green Score Overall Ranking: 15
- Newsweek Green Score Peers: 5.-plads
- Newsweek Green Score 2014 til 2015: + 12
[box]Bæredygtigshedsanalyser – sådan gør vi
Erhvervsfilosofi.dk gennemgår løbende udvalgte større virksomheders bæredygtighedsrapporter, typisk kort efter at de udkommer. Vi udvælger markante områder i virksomhedens rapport om bæredygtige resultater, som analyseres og perspektiveres for at forstå virksomhedens sociale samfundsansvar i kontekst.Analysen tager udgangspunkt i oplyste bæredygtige nøgletal, der vurderes på baggrund af virksomhedens egne bæredygtighedsmål. Hvor det er muligt, perspektiveres dette til eksterne tal for at italesætte etik og forventninger til ansvarsgrad.
Erhvervsfilosofi.dk vurderer ligeledes virksomhedernes forklaringer og kommunikation på områder, vi finder interessante for offentligheden. Dertil oplyser vi virksomhedens placering og seneste års udvikling globalt på Newsweeks Global Green Score, der måler på 8 bæredygtige parametre i forhold til omsætning, peers og historisk udvikling. Vi stiller desuden virksomheden en række spørgsmål, hvis svar inddrages i analysen som kommentarer.[/box]