[dropcap]S[/dropcap]amtlige prosociale mærker er i vækst. Både de myndighedsofficielle mærker som nonfoodmærkningerne Svanen og Blomsten (EU-blomsten) samt det velkendte Ø-mærke på fødevarer har de seneste år oplevet markante stigninger i omsætning, tildelte licenser og registrerede varer. Også de private prosociale nonprofitmærker – eksempelvis Fairtrade for etisk handel og PEFC for bæredygtigt skovbrug ­­– oplever vækst og markant større udbredelse end nogensinde. Også hvad angår profitorienterede mærkninger, der blandt andet sælges i butikker som Coop og Dansk Supermarked, meldes der om øget salg og interesse.

[quote float=”right”]Flere og flere forbrugere orienterer sig mod grønne produkter, selvom den samlede andel stadig er begrænset[/quote]

At tilbyde prosociale varer er blevet noget, der lugter lidt af big business. Flere og flere forbrugere orienterer sig mod grønne produkter, og på verdensplan overgås danskerne kun af schweizerne og luxembourgerne, hvad angår forbrug af økologiske fødevarer per indbygger. Det viser blandt andet den seneste opgørelse fra det schweiziske forskningscenter FiB og den internationale økologiske organisation IFOAM.

Se oversigt over alle mærknings- og certificeringsordninger nedenfor eller åben her i eget vindue

[toggle title_open=”Close Me” title_closed=”Se oversigt over prosociale mærkninger” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Read More” read_less_text=”Read Less” include_excerpt_html=”no”]%CODE1%[/toggle]

Miljømærket EU-blomsten (Blomsten), der er mærkning af nonfoodprodukter, har fra 2014 til 2015 oplevet en af de kraftigste stigninger i antal godkendte varer under mærket. I Danmark er antallet steget med 165 procent – fra 1.164 varer i 2014 til 3.079 varer i 2015. Blomsten dækker over en lang række varekategorier lige fra campingpladser til tryksager, maling og madrasser. Stigningen i antal tildelte licenser viser, at i 2015 blev yderligere 35 virksomheder godkendt til at sælge varer eller ydelser under miljømærket. I alt 100 virksomheder er for nuværende certificeret under EU-blomsten.

Kriteriechef i Miljømærkning Danmark Lisbeth Engel Hansen oplyser til Erhvervsfilosofi.dk, at noget af den store stigning i antallet af mærkede varer skyldes bedre adgang til informationer fra de nordiske lande om EU-blomst-mærkede produkter i Danmark.

[quote float=”left”]Udviklingen er i sær drevet af den CSR-bølge, der i disse år skyller ind over erhvervslivet[/quote]

Det officielle nordiske nonfoodmiljømærke Svanen har i 2015 tildelt 41 procent flere licenser – fra 427 i 2014 til 604 i 2015 – mens antallet af Svane-mærkede produkter steg fra 10.736 i 2014 til mere end 15.000 i 2015, svarende til en stigning på 48 procent. Svane-mærkede varer omsatte i 2014 i Danmark for 7,3 milliarder kroner.

Ø-mærket, der er det mest velkendte blandt danskere, tildeles udelukkende fødevarer. Flere dagligvarehuse melder om stor vækst i salget af økologiske varer, og det samlede salg i Danmark stiger pænt. Fra 2013 til 2014 steg salget med 6,14 procent: fra 5,8 milliarder til 6,2 milliarder kroner. Økologiske fødevarer under Ø-mærket og EU-bladet udgør nu 7,7 procent af det samlede fødevareforbrug i Danmark – en stigning fra 3 procent i 2004.

Det private nonprofitmærke Fairtrade, der til tider har levet en turbulent tilværelse med blandt andet beskyldninger om manglende effekter af organisationens arbejde med at forbedre arbejdsforhold i visse områder, øgede sine licensindtægter med 15 procent fra 2013 til 2014. De samlede indtægter i 2014, inklusive støttetilskud fra blandt andet Danida, blev 7,5 millioner kroner. Licensindtægter udgjorde 5,6 millioner kroner, som blev hentet på baggrund af en estimeret vareomsætning på 681 millioner kroner. Det skulle ifølge organisationen betyde, at danskerne har betalt over 9 millioner kroner til Fairtrade-bønder og -plantagearbejdere. ”Udviklingen er i sær drevet af den CSR-bølge, der i disse år skyller ind over erhvervslivet. Men også forbrugernes større opmærksomhed og krav spiller ind,” siger direktør i Fairtrade Danmark Jonas Giersing.

[quote float=”right”]Et sted, hvor der dog er plads til forbedring, er per capita-forbruget[/quote]

Det er dog langtfra et tilfredsstillende resultat for Fairtrade selv, der i årsrapporten skriver: ”Et sted, hvor der dog er plads til forbedring, er per capita-forbruget. Hver dansker køber i snit Fairtrade-mærkede varer for 120 kroner om året. Det er et tal, der bør være højere.”  ”Når vi kigger på andre lande, som fx Sverige og England, kan vi se at per capita forbruget er noget højere. Så vi vurderer et større potentiale og det er paradoksalt, at vores høje kendskabsgrad ikke kan konverteres til et højere forbrug pr. borger.” Siger Jonas Giersing.

Inden for bæredygtigt træ, herunder mærkning og sporbarhed samt certificering af skovareal, er der også fremgang at spore. Både PEFC Danmark (Programme for the Endorsement of Forest Certification) og FSC Danmark (Forest Stewardship Council) viser moderat fremgang på flere parametre.

PEFC Danmark, der er certificeringssystem for bæredygtig skovdrift, øger såvel arealet af certificerede skove i Danmark som antallet af sporbarhedscertificerede virksomheder og udstedte varemærkelicenser. Varemærkelicenser er i perioden 2012-2015 steget med 22,2 procent: fra 90 til 110 certificerede varemærker.

FSC Danmark har på samme nøgletal – antal varemærker – oplevet en beskeden fremgang på 4 procent i 2015, hvorimod antallet af FSC-sporbarhedscertificerede virksomheder det senest oplyste år er steget med 14 procent: fra 245 til 279 virksomheder.

Begge organisationer ser en stigning i certificerede skovarealer: FSC Danmark har 615.000 hektar, mens godt 250.000 hektar er PEFC-certificerede.

Både Coop og Dansk Supermarked har etableret egne bæredygtige mærkninger, og begge selskaber melder om vækst i salget på mellem 10 og 25 procent. Kriterierne for de kommercielle bæredygtige mærkninger er dog relativt uklare, og hverken Coop eller Dansk Supermarked har ønsket at uddybe deres processer på området, ud over hvad selskaberne oplyser på deres respektive hjemmesider.

Graf over alle mærkninger og nøgletal

Skriv et svar