[dropcap]I[/dropcap]nterview: Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har siden 2014 arbejdet målrettet med CSR i forhold til de 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer, som de repræsenterer. Louise Koch har ansvaret for Dansk Erhvervs CSR-arbejde med medlemsvirksomheder, politisk dialog og partnerskaber. Hun mener, at mange virksomheder internationalt har påtaget sig en ny rolle i forhold til CSR. En rolle, som danske virksomheder har et solidt udgangspunkt for at fortsætte udviklingen af.
Louise Koch er uddannet antropolog og har tidligere arbejdet i Grundfos med bæredygtighedsprojekter, innovation og CSR. Læs i dette interview med Louise Koch om hendes vurdering af CSR-agendaen netop nu, og hvilke spørgsmål hun finder vigtige at fokusere på.
[quote float=”right”]Danske virksomheder har jo arbejdet med miljøledelse og rummelighed på arbejdsmarkedet, længe før vi begyndte at kalde det CSR[/quote]Hvor langt vurderer du overordnet, at Danmark er på CSR-området i forhold til de største globale aktører som Unilever og andre globale koncerner, der de seneste år har markeret sig med en meget stærk stemme og profil inden for samfundsansvar?
”Sammenlignet med f.eks. Unilever er danske virksomheder jo lilleputter, men mere afgørende er det, at grundlaget for CSR i Danmark er sundt og solidt. Danske virksomheder har jo arbejdet med miljøledelse og rummelighed på arbejdsmarkedet, længe før vi begyndte at kalde det CSR. Jeg arbejder i disse måneder fra Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles. Her bliver Danmark anerkendt i mange europæiske sammenhænge for et generelt meget højt CSR-niveau. Anerkendelsen gælder både danske virksomheder og den danske stat, som også har været på forkant med at styrke forretningsdrevet CSR i virksomheder. Efter finanskrisen så vi et naturligt dyk, men det er blevet indhentet igen. De senere år har vi set nye højdespringere blandt både små og store virksomheder, der har skabt sig en stærk position i markedet gennem fokus på bæredygtighed og CSR.”
Hvad er efter din mening de største barrierer for den fortsætte udvikling af en større samfundsansvarlig agenda i det danske erhvervsliv?
”Vi drømmer selvfølgelig alle om den gyldne CSR-businesscase. Og den findes i en del brancher, men ikke nødvendigvis i alle. En barriere for at fremme CSR kan nogle gange være begrebet i sig selv og den måde, det bliver opfattet på. Virksomheders dna er at drive forretning, og derfor må snakken om CSR tage udgangspunkt i det som drivkraft. Der er en tendens til, at diskussionen især fra venstre side af det politiske spektrum kommer til at handle om, hvordan man kan lægge mere ansvar over på virksomheder. Det er i mine øjne ikke det rigtige udgangspunkt. Hvis debatten udelukkende fokuserer på ansvarsplacering eller strammere CSR-lovgivning om rapportering, så drejer vi fokus og ressourcer over på en administrativ tick the box-øvelse, som hverken skaber forbedringer i leverandørkædens reelle udfordringer eller styrker virksomhedens innovation af nye løsninger. Der er et meget større potentiale i at fokusere på, hvordan virksomheder både kan udvikle deres forretning og styrke samfundsansvaret i samarbejde med andre samfundsaktører.
I den forbindelse mener jeg også, at vi i debatten ofte overser det ansvar og bevidste valg, som kunder og forbrugere står med. Private virksomheder har i høj grad indarbejdet CSR i deres indkøb, mens markedstrækket fra den almene forbruger stadig er til at overse. Vi har her en fælles opgave for forbrugerorganisationer, ngo’er og virksomheder i at give forbrugere ansvar og mulighed for at træffe mere bevidste valg og dermed betale for den merværdi og kvalitet, der eksempelvis kan ligge i en mere bæredygtigt produceret vare.”
[quote float=”left”]Verden har ikke brug for mere administration og flere rapporter, som ingen læser[/quote]Global Compact, DNV GL og Monday Morning Global Institute står bag analysen ’’Global Opportunity Report 2015’’. Analysen viser blandt andet, at erhvervsledere vurderer, at politikere mangler styrke til at håndtere verdens store problemer, og at erhvervslivets ledere opfatter sig selv og civilsamfundet som de væsentligste aktivister. Hvilket ansvar mener du, erhvervslivet har i forhold til det politiske system og civilsamfundet?
”Formålet med rapporten om global opportunity er at sætte spot på virksomheders forretningsmuligheder for at udvikle løsninger på nogle af de store globale udfordringer gennem nye produkter, markedsmuligheder og forretningsmodeller. Det er en meget vigtig stemme i debatten om virksomheders rolle i verden og forretningsmuligheder i bæredygtighed. Der er ingen tvivl om, at flere større virksomheder har påtaget sig en ny og mere aktiv rolle på den globale scene, dels fordi der er behov for nye løsninger, dels fordi det styrker deres profil og forretning. Vi ser også sociale eller grønne iværksættere, som starter ud med en samfundsnyttig forretningsmodel. Så det kan være virksomheder af alle størrelser – men vi skal ikke forvente af en skobutik i Vejle, at de også skal redde verden. Det er rigtigt, at det politiske system nationalt og internationalt er udfordret af kompleksiteten i de globale problemer. Men det betyder ikke, at virksomhederne nu skal overtage ansvaret for at redde verden. Det vil være en uheldig forskydning fra staternes grundlæggende ansvar for at beskytte menneskerettigheder og miljø. Samarbejde på tværs af sektorer, hvor hver sektor spiller ind med deres mandat og kompetencer, er en vigtig del af løsningen. Her kan virksomheder bidrage med innovation, jobskabelse og forretningsmodeller; stater kan sætte gode rammer med balance for mennesker, miljø og økonomi, og ngo’er kan spille ind med kompetencer på social udvikling og miljøbeskyttelse. Ideelt set. Partnerskaber er lettere sagt end gjort – men det er vejen frem.”
EU-kommissionen vedtog sidste år et nyt direktiv om rapportering om ikkefinansiel information. Direktivet, der blandt andet er inspireret af den danske lovgivning, vil blive implementeret i EU-landene fra næste år. Hvad mener du, at det kommer det til at betyde for CSR-agendaen?
”Det nye i direktivet er, at der nu for første gang kommer et fælles europæisk lovkrav om, at de største virksomheder skal rapportere om deres CSR-politikker og -arbejde. Direktivet omfatter aktieselskaber og statsejede selskaber med mere end 500 medarbejdere. I praksis vil det sige ca. 6.000 virksomheder i EU, heraf ca. 50 i Danmark. Det er i princippet stadig frivilligt at arbejde med CSR – men nu skal virksomhederne oplyse, hvad de gør, og hvis ikke de har CSR-politik og processer, skal de forklare hvorfor. Så der er jo ingen tvivl om, at dette er udtryk for højere forventninger til, hvordan virksomheder arbejder med og rapporterer om samfundsansvar. Når jeg taler med de store virksomheder i Danmark, så er de allerede rigtig godt med, da de jo har rapporteret i forhold til dansk lovgivning i flere år. Men der er nogle mere omfattende krav i EU-direktivet til de ting, man skal rapportere om, blandt andet forretningsmodel, risici og due diligence-processer. Så der er nogle nye ting, virksomhederne skal bruge kræfter på at forholde sig til. Samtidig er det positivt ved direktivet, at det lægger sig op ad den etablerede tilgang til CSR, som ligger i FN’s og OECD’s retningslinjer. Alt andet ville også have været helt tosset. Så fint, at de gør det. På europæisk plan er det derfor en positiv udvikling, at der nu er en mere fælles spillebane for virksomhederne – og at de danske virksomheder stadig er med i front.”
[quote float=”right”]Det er direktionen og bestyrelsen, der kender virksomheden bedst[/quote]Regeringen har netop lanceret Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst. Hvad er din vurdering af dette forums muligheder?
”Vi har set frem til lanceringen af det nye dialogforum, og det er positivt, at erhvervs- og vækstministeren er med på denne dagsorden og sætter fokus på koblingen til innovation og vækst. Men samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling er en alt for stor opgave, til at det kan løses med et dialogforum – initiativet er fint, men det kan ikke stå alene. De store virksomheder i Danmark er godt med på CSR, men mange mindre virksomheder kæmper med at møde de voksende udfordringer. Derfor er der stadig brug for en overordnet indsats for at fastholde den internationale styrkeposition, som især de store virksomheder tegner, og samtidig gøre det nemmere for de små og mellemstore virksomheder at komme godt videre med den bæredygtige forretningsudvikling. Vi håber, at ministeren følger op med en bredere indsats for at styrke rammerne for ansvarlig vækst i Danmark. Vi ser blandt andet et stort potentiale for at styrke virksomheders arbejde med CSR på brancheniveau, hvor man kan komme mere i øjenhøjde med virksomhedens konkrete udfordringer og muligheder. Vi anbefaler det som et særligt indsatsområde.”
Et er, hvad virksomhederne selv iværksætter, noget andet er, hvad forskellige myndigheder og organer som Komité for God Selskabsledelse anbefaler. Skal samfundsansvar efter din mening prioriteres højere i anbefalingerne til god selskabsledelse og eksempelvis formuleres mere konkret i retning af rapportering om opfølgning og målsætning?
”Anbefalingerne for god selskabsledelse er i sagens natur et sæt af overordnede anbefalinger til god praksis for virksomhedsledelse. De er baseret på en grundlæggende respekt for og anerkendelse af, at det er direktionen og ledelsen i et selskab, der bedst vurderer, hvorledes anbefalingerne implementeres i virksomheden. Så nej, der er ikke behov for at udpensle nærmere, hvordan virksomhederne skal udfolde indholdet af en CSR-politik. Det skal de nok selv finde ud af.”
[quote float=”left”]Skal vi ikke fokusere energien på at styrke virksomheders arbejde med innovation og bæredygtig forretningsudvikling, så vi fortsat har jobs og velstand i Danmark i de kommende årtier?[/quote]Erhvervsfilosofi.dk har tidligere adresseret, at kun meget få C20-virksomheder kobler bæredygtige mål til incitamentsordninger, som regulerer direktørers vederlag og lønninger. Er det efter din opfattelse et hensigtsmæssigt signal at sende i lyset af COP21 og FN´s 17 bæredygtige mål?
”Igen er det direktionen og bestyrelsen, der kender virksomheden bedst og kan vurdere, hvordan de når de mål, der er sat for virksomheden.”
Erhvervsfilosofi.dk har påpeget, at mange statsejede virksomheder har fravalgt at udvikle CSR-politikker overhovedet. Ville det ikke være mere troværdigt, om staten selv havde orden i egne virksomheder og eksempelvis indførte obligatoriske CSR-politikker og rapportering efter internationale standarder om samfundsansvar?
”Offentlige selskaber har også et samfundsansvar og, jo, man kan godt sige, at der er vis diskrepans mellem de forventninger, der stilles til erhvervslivet fra visse politikere, og hvordan offentlige institutioner selv generelt adresserer politikker for samfundsansvar. Det offentlige indkøbsbudget er på ca. 300 milliarder kroner årligt. Dermed er der et stort potentiale for at være med til at skabe et markedstræk, som kan styrke incitamentet for virksomheders arbejde med CSR. I Dansk Erhverv deltager vi i dialogen om, hvordan staten via sine indkøb kan arbejde i den retning. Men vi skal også forstå, at det i praksis er ret komplekst, og at det er afgørende, at der findes modeller, som gør det klart og fair, hvad kriterierne er, og som samtidig ikke medfører en stor administrativ byrde eller udelukker mindre virksomheder fra at være med. Det er vitterlig nemmere sagt end gjort.”
Vil det være mere hensigtsmæssigt at ophæve det nuværende følg eller forklar-princip i CSR-rapportering og gennemføre obligatoriske processer og rapportering på udvalgte områder af virksomhedernes samfundsansvar? Er det tid til at åbne denne mere principielle debat?
”Nej, verden har ikke brug for mere administration og flere rapporter, som ingen læser. Jeg mener ikke, at det vil give nogen mening at begynde at trække flere rapporteringskrav ned over virksomhederne. Hvad er det egentlig, man forestiller sig at løse ved det? Som jeg sagde tidligere, så bliver det en ekstra administrativ byrde, der blot tynger virksomheden og trækker ressourcer fra samarbejdet om at forbedre de reelle udfordringer. Jeg ved godt, at nogle interessenter drømmer om at kunne sammenligne virksomheders præstation udi CSR på kryds og tværs. Det kan man jo faktisk allerede, hvis man vil bruge energi på det. Mange virksomheder bruger Global Reporting Initiative-indikatorer i deres rapportering, så dem kan man sagtens sammenligne. Men igen, så er der stor forskel på virksomheder og den måde, CSR giver mening i deres forretning og organisation – og det er faktisk også det smukke ved det. Så skal vi ikke hellere fokusere energien på at styrke virksomheders arbejde med innovation og bæredygtig forretningsudvikling, så vi fortsat har jobs og velstand i Danmark i de kommende årtier ved netop at have en løsningsorienteret tilgang til verden?”