[dropcap]I[/dropcap]nterview: Det er ikke for meget at sige, at Jacques Attali kan karakteriseres som en af de førende intellektuelle i Frankrig. Med en imponerende karriere bag sig som økonomisk rådgiver for både præsident François Mitterand og Nicolas Sarkozy, og som tidligere direktør for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, professor ved Université Paris-Dauphine og dertil virksom som forfatter af en lang række bøger, der behandler politiske og filosofiske emner, udgør han en ledende og indflydelsesrig kapacitet på den globale scene.
Bæredygtig økonomi og fattigdomsbekæmpelse har længe været mærkesager for Jacques Attali. Det virker derfor naturligt, at han for et par år siden stiftede det internationale netværk Positive Economy Forum, der arbejder på at fremme en inkluderende og bæredygtig økonomi. Erhvervsfilosofi bringer her et interview med Jacques Attali og spørger ind til hans visioner for et samfund, der medtænker fremtidige generationers interesser i alle sine handlinger og beslutninger.
Først og fremmest mener Attali, at vi har brug for det, han kalder ”en positiv økonomi”. Han forklarer, at både markedsøkonomi og demokrati længe har været alt for tilbøjelige til kun at fokusere kortsigtet.
[quote float=”right”]Vi har skabt et indeks, som kan måle, hvor positive de forskellige landes økonomier er, og det glæder mig at kunne fortælle, at Danmark sammen med Norge ligger i toppen[/quote]”Markedet er kortsigtet på grund af pres fra kravet om profit og kvartalsregnskaber. Det samme er demokratiet på grund af pres fra meningsmålinger. Både virksomheder og regeringer har brug for at tænke langsigtet. Det er det, som jeg kalder ”at tage hensyn til fremtidige generationers interesse”, fordi ”langsigtet” i mine øjne bliver et alt for abstrakt begreb. Derfor betyder positiv økonomi en økonomi, som tager hensyn til næste generationers interesser, og jeg mener, at vi faktisk bør gå så vidt til at give disse generationer demokratisk stemmeret.”
I 2015 udgav Positive Economy Forum en omfattende rapport med 100 konkrete forslag til en positiv økonomi, som blev overrakt til præsident François Hollande.
”I rapporten prøver vi at demonstrere, at en af hovedårsagerne til såvel den sidste finanskrise som den økologiske krise er, at økonomien ikke er positiv nok – dvs. den tager simpelthen ikke hensyn nok til næste generationers interesser. Og vi vil faktisk også vise, at mens man tager hensyn til næste generationers interesser, kan vi reelt undgå den næste finanskrise!”
[quote float=”left”]Kapitalisme er dybest set bare et sæt spilleregler[/quote]Rapporten opsummerer mange af de ideer, der er udviklet på nogle af de internationale møder og workshops, der siden 2012 er blevet afholdt årligt i den franske by Le Havre, arrangeret af Positive Economy Forum.
”Her forsøger vi at samle regeringer, CSR-virksomheder, entreprenører, ngo’er, akademikere og kunstnere, ja, stort set alle, der er interesseret i langsigtet tænkning, og hvordan man kan flytte og udvikle benchmarks. Derudover har vi skabt et indeks, som kan måle, hvor positive de forskellige landes økonomier er, og det glæder mig at kunne fortælle, at Danmark sammen med Norge ligger i toppen.”
”Nogle lande klarer sig bedre end andre, nogle klarer sig mindre godt. Når vi taler positiv økonomi, klarer Grækenland, Italien og Tyrkiet sig dårligst i Europa, mens skandinaviske lande klarer sig bedst. Men det er desværre en trend, at OECD-landenes positivitet globalt set er faldende.”
Men ud over at se OECD-landenes økonomi efter i sømmene baseret på Positive Economy Forums egne unikke indekser er virksomheders performance også blevet genstand for nye målingskriterier.
”Vi prøver også at finde en metode til at måle, hvor positiv en virksomhed er, hvilket ikke er nemt at måle.
[quote float=”right”]Nøgleordet for kapitalisme, marked og demokrati bliver at tage hensyn til fremtidige generationers interesser[/quote]Når man spørger Attali, hvordan responsen har været på både rapporten og indeksene, hælder svaret forsigtigt til den optimistiske side.
”Vi prøver at være meget insisterende her og forklare nødvendigheden – men ja, den store udfordring er at vinde gehør. Vi ser dog nogle tegn på reformer. Nogle kapitalfonde er virkelig seriøst begyndt at gå i den rigtige retning – vi har set det hos den norske statslige pensionsfond (Statens Pensjonsfond) og andre kapitalfonde, som for alvor er begyndt at tage hensyn til fremtidige generationers interesser, hvilket vitterlig betyder 20-25 år ud i fremtiden! Men også de beslutninger, der blev taget under COP21, bar præg af, at det går i den rigtige retning i forhold til at tage hensyn til fremtidige generationers interesser.”
Men Attali mener, vi bør gå endnu længere.
”Der er især to forslag fra rapporten, som i mine øjne er de vigtigste og mest presserende. Kunne man eksempelvis oprette et tredje kammer i tillæg til senatet i parlamentet, et kammer, der simpelthen gav rettigheder til fremtidige generationer og repræsenterede deres interesser? Og i forhold til markedsøkonomien, kunne man lave en lov, der tilsiger, at aktionærers stemmeret skal vurderes proportionelt med, hvor længe de har ejet aktier i virksomheden?
Dette ville være meget velkomment i et forsøg på at indlejre fremtidige generationers interesser i økonomien.”
Attali har lanceret et begreb, han kalder ”tålmodig kapitalisme”. Til spørgsmålet om, hvorvidt det er en selvmodsigelse, siger han, at kapitalisme dybest set bare er et sæt spilleregler, så det, vi har brug for her, er nogle retsprincipper.
” – kapitalisme uden retsprincipper er mafia – derfor skal vi have flere retsprincipper inden for kapitalismen, hvilket er præcis det, jeg sigter efter, når vi skal sikre os, at vi inkluderer fremtidige generationers interesser i selve økonomien. Hvis vi siger, at en virksomhed må gøres ansvarlig for ikke bare aktionærer, men også forbrugere, arbejdere OG de fremtidige generationer, så ville alt ændre sig dramatisk.”
”Så nøgleordet for kapitalisme, marked og demokrati bliver altså at tage hensyn til fremtidige generationers interesser. Og det er klart mit synspunkt, at hvis ikke de begynder at gøre det, så vil fremtidige generationer gøre det af med både kapitalisme og demokrati.”
Med denne nye måde at indtænke langsigtethed i økonomien mener Attali, at det er på tide at redefinere både økonomien og virksomheders rolle i samfundet. Han efterlyser faktisk en ny juridisk definition af virksomhedens rolle i samfundet.
”Der er brug for at redefinere virksomheders rolle, således at de ikke drives i blot aktionærernes interesse, men også i interessenternes – og vi SKAL tælle fremtidige generationer med i denne gruppe. En sådan ny juridisk definition ville f.eks. ændre bestyrelsessammensætningen – og hvis man ændrer bestyrelsessammensætningen, vil det selvsagt ændre beslutningstagningsprocessen.”
”Hvis en investeringsfond begynder at sige: Vi vil ikke længere investere i en virksomhed, der ikke er positiv, eller hvis ratingbureauer begyndte at måle en virksomheds positivitet, så ville det ændre rigtig meget.”
Et andet begreb, der ligger Attali stærkt på sinde, er det, han kalder ”rational altruisme”, som skal bane vejen for en ny generøs kultur.
”Den eneste måde at skabe forandring på er at få folk til at forstå, at det er i deres egen rationelle interesse at være altruistiske. Rationel altruisme er en smartere måde at være egoistisk på, da det som producent er i min egen interesse at være hensynsfuld over for mine kunder – for ellers kommer de ikke igen!”