Lige konkurrence har gennem indtægter og deraf afledte skatter og afgifter finansieret velfærdsstaten, der på godt og ondt har institutionaliseret stort set alt fra uddannelse, omsorg, død og ødelæggelse til kærlighed og konflikter. Vi har i den optik meget at takke markedsøkonomien for. Uden lige konkurrence havde vi ikke fået de bedste priser, de bedste produkter og den bedste service. Uden markedsøkonomien havde vi ikke kunnet leve det gode liv, vi lever i Danmark og mange andre lande.
[quote float=”right”]Fastsættelse af priser er måske slet ikke så dårlig en idé i visse tilfælde[/quote]Men ny opsigtsvækkende amerikansk forskning peger på, at det kan være på tide at kigge innovativt på de strenge reguleringer, som konkurrencelovgivningen udsætter erhvervslivet for. Præmissen i undersøgelsens observationer er, at erhvervslivet ikke længere anses som problemet i forhold til klimakrisen. Erhvervslivet er en del af løsningen, og derfor stiller forskeren bag undersøgelsen det interessante spørgsmål, om lige konkurrence kategorisk er bedst for at nå klimamål og forhindre menneskelige ulykkeligheder som følge af miljøkatastrofer.
”Monopollove alene kan ikke fuldstændig forhindre virksomheder i at samarbejde, men de måder, hvorpå lovene (i USA, red.) er blevet fortolket og anvendt over tid har haft en afdæmpende virkning på virksomhedernes samarbejde”, udtaler Inara Scott, forskeren bag undersøgelsen, advokat og adjunkt fra Oregon State University, i en artikel til det engelske webmedie www.phys.org, der formidler forskningsviden inden for et utal af områder.
Problemet er, at strenge konkurrenceregler nok er sunde for erhvervsøkonomisk fremdrift, men samtidig også, ifølge forskeren, har skabt en overforsigtighed i erhvervslivet i forhold til at indgå aftaler med andre virksomheder, fordi det potentielt kan fange myndighedernes opmærksomhed og medføre bøder og straf for overtrædelse af konkurrencelovgivningen. ”Virksomhederne ønsker ikke at risikere noget, der blot minder om uregelmæssigheder. Heller ikke, selv om konkurrencelovene i nogen grad anerkender, at bæredygtighed spiller en rolle på markedet,” udtaler Inara Inara Scott til www.phys.org.
[quote float=”left”]Men virksomhederne ønsker ikke at risikere noget, der blot minder om uregelmæssigheder[/quote]Prisaftaler er et eksempel på mange virksomhederes store skræk i forhold til at få konkurrencemyndighederne på nakken. Men, fremfører Inara Scott, fastsættelse af priser er måske slet ikke så dårlig en idé i visse tilfælde, hvor bæredygtige mål skal indfries gennem større omstillingsprojekter som beskyttelse af værdifulde regnskove eller sikring af bedre indkomster for uafhængige kaffedyrkere rundtomkring i verden.
Også på andre områder mener Inara Scott at kunne påvise bæredygtige potentialer, hvor restriktioner i prisaftaler med fordel kunne lempes i konkurrencereguleringer. ”EU-statistik tyder på, at op mod 25 procent af menneskeskabte drivhusgasser (GHG) kommer fra transport og logistik, men kapacitetsudnyttelsen af logistiknetværket er mindre end 50 procent. Det skaber et enormt potentiale for en reduktion i drivhusgasemissioner ved hjælp af ressourcedeling og fælles logistik planlægning,” skriver Inara Scott i en artikel i American Business Law Journal , hvor forskningsresultaterne gennemgås i dybden.
Inara Scotts vigtige pointe er, at konkurrenceregler, der forhindrer prisaftaler og monopollignende tilstande på frie markeder, i udgangspunktet ikke har taget højde for, at markeder kan være uperfekte. Det gælder netop i mange tilfælde, hvor miljøfaktorer, klimaforhold og eksternaliteter ønskes inddraget i markedsforhold, hvilket mange stats- og erhvervsledere i dag plæderer nødvendigheden af. Men, påpeger Inara Scott, konkurrenceregler er grundlæggende konstrueret på ideen, at markeder er funktionelle og fungerer korrekt. “Vi er så dybt forankrede i vores antagelser om markeder og konkurrence, at det er meget svært for virksomhederne at anfægte det. Men disse love blev skrevet på et tidspunkt, hvor ressourcerne syntes uudtømmelige, mens vi i dag lever i en tid med begrænsede ressourcer,” udtaler Inara Scott til www.phys.org. Hun henviser til flere konkrete sager om prisaftaler delvist omhandlende hensynet til bæredygtig omstilling, og som myndighederne har straffet hårdt for krænkelser af konkurrenceligheden.
[quote float=”right”]Kapacitetsudnyttelsen af logistiknetværket er mindre end 50 procent. Det skaber et enormt potentiale for en reduktion i drivhusgasemissioner ved hjælp af ressourcedeling og fælles logistik planlægning[/quote]Det gælder blandt andet en sag fra 2011, hvor EU straffede Procter & Gamble med en bøde på 300 millioner euro for at have indgået prisaftaler i otte lande med blandt andet Unilever for at afbøde meromkostninger og gardere sig mod eventuelt tab af markedsandele i omstillingen til bæredygtigere rengøringsmidler. Sagen går helt tilbage til 2001, hvor Procter & Gamble i fællesskab med Henkel og Unilever indgik et samarbejde om at gennemføre standarder om miljøforbedringer gældende for hele rengøringsmiddelbranchen. I aftalen indgik efter det oplyste en prisaftale gældende for den periode, omstillingen ville tage. Selv om konkurrenceregler netop er vedtaget for at imødegå sådanne aftaler og sikre forbrugerne fair priser og gennemsigtighed, rejser sagen, ifølge Inara Scott, helt centrale spørgsmål om konkurrencereglers duelighed i forhold til større klima- og miljøspørgsmål, hvor frie markedskræfter er udset til at løse problemerne.
Gjorde Unilever og Procter & Gamble sig legitime bekymringer for de finansielle konsekvenser af gennemførelsen af initiativer om bæredygtighed? Har forbrugerne fordele af, at det er virksomhederne, der skal sikre fremdriften for bæredygtighed? Og hvis ja, hvad skal eller bør der gøres for at afhjælpe Unilevers og Procter & Gambles økonomiske overvejelser. Kunne myndighederne i begrænset omfang og tid have accepteret en tilsidesættelse af konkurrenceregler for at sikre et bæredygtigt ansvarligt initiativ. Kunne en kreativ kombination af myndighedstilsyn og samarbejde mellem virksomheder have givet et bedre resultat på både økonomi og bæredygtighed?
Svarene er ikke ligetil, men for Inara Scott er det på tide at begynde at debattere, om konkurrenceregler skal gøres mere fleksible.
Artiklen er inspireret af og trækker på følgende artikler:
Inara Scott, Antitrust og socialt ansvarlig, ’’ Collaboration: A Chilling Combination?’’, American Business Law Journal (2016). DOI: 10.1111 / ablj.12073. Leveret af: Oregon State University
http://phys.org/news/2016-03-antitrust-laws-hinder-socially-responsible-business.html#jCp