[dropcap]F[/dropcap]or et par år siden lå Danmark placeret i den lidt tunge ende af den europæiske skala, hvad angår udvikling af et grønt nationalregnskab. Men et treårigt projekt hos Danmarks Statistik er ved at bringe os på omgangshøjde med en række andre EU-lande. Dermed er Danmark blevet en del af en international “trend”, der prioriterer miljøøkonomiske regnskaber højt.

Udviklingen af et alternativ – eller i det mindste et supplement – til det traditionelle måleinstrument for et lands velstand, bruttonationalproduktet, opfylder et stadig større behov for at inddrage blandt andet miljømæssige faktorer i forsøget på at danne sig et mere nuanceret billede af økonomien. Man taler om at bevæge sig ”videre end bnp”, der er et mål for økonomisk aktivitet, men hverken måler velfærd eller bæredygtighed og belyser heller ikke de ikkeøkonomiske aspekter af udviklingen såsom miljø og naturressourcer.

[quote float=”right”]Det grønne nationalregnskab fokuserer på økonomiens afhængighed og påvirkning af miljø- og naturressourcer[/quote]

Det er netop det skridt, Danmarks Statistik er ved at tage i disse år ved at udarbejde et samlet grønt nationalregnskab. Det er en fælles betegnelse for et system af delregnskaber for miljø og økonomi og kan opfattes som en udvidelse af det allerede eksisterende nationalregnskab. Det grønne regnskab anvender de samme afgrænsninger og definitioner som det traditionelle nationalregnskab og er dermed i stand til at belyse sammenhængen mellem økonomi og miljø.

Projektet, der blev bevilget af den tidligere regering, løber fra 2015-17, og ifølge en af dets drivkræfter, chefkonsulent Ole Gravgaard, er Danmark nu ved at indhente en række andre EU-lande som Tyskland og Sverige, der har opereret med grønne nationalregnskaber i længere tid og dermed havde oparbejdet et forspring på området.

”Vi er meget godt på vej med det igangværende projekt og har opfyldt mange af de internationale standarder, der ligger til grund for et grønt nationalregnskab. Før vi gik i gang, lå vi i den nederste halvdel blandt de lande, vi ofte sammenligner os med,” siger han til Erhvervsfilosofi.

Det grønne nationalregnskab fokuserer blandt andet på økonomiens afhængighed og påvirkning af miljø- og naturressourcer, f.eks. gennem strømme af energi og affald. Det redegør også for, hvordan beholdninger af naturressourcer som olie, gas, skov og fiskebestande udvikler sig. Og endelig belyser det aspekter af den grønne økonomi som produktion af grønne varer og tjenesteydelser.

[quote float=”left”]Det kan blandt andet bruges til at analysere balancen mellem udslippet af drivhusgasser og produktion og forbrug[/quote]

Samlet set kan det grønne nationalregnskab dermed være en vigtig målestok for blandt andet bæredygtighed, og ifølge Ole Gravgaard har det i det hele taget mange anvendelsesmuligheder. Det kan blandt andet bruges til at analysere balancen mellem udslippet af drivhusgasser og produktion og forbrug. Det kan også belyse den såkaldte cirkulære økonomi – altså om ressourcer og materialer bliver genbrugt eller ej. Og det kan give et billede af Danmarks nationalformue i en bred forstand.

Regnskabet bygger på en række internationale retningslinjer, der er udviklet i FN-regi i samarbejde med blandet andet EU og OECD. Disse retningslinjer er indeholdt i en international statistisk standard med betegnelsen SEEA (system of environmental-economic accounting). For at udvikle dette system har internationale organisationer og forskere været gennem en langvarig proces og har dermed givet SEEA et kvalitetsstempel, siger Ole Gravgaard.

Det er denne forankring i internationale standarder, der for nylig fik ham til at levere følgende forsvar for det grønne nationalregnskab i en klumme til Mandag Morgen. Ole Gravgaard skrev, at der ikke er tale om ”et eksotisk eksperiment kun til brug for kratluskere og nulvækstforkæmpere, men derimod et solidt statistisk produkt, som står højt på dagsordenen blandt de internationale organisationer og i mange lande.”

Han kan sagtens forestille sig, at SEEA med tiden bliver udbygget yderligere. Der findes andre områder, der kunne være relevante at have med i det grønne regnskab, f.eks. vandkvalitet, og der vil givetvis være mange bud på, hvad man ellers kan inddrage. Men lige nu indeholder systemet, hvad der er international enighed om, og det er disse kriterier, Danmarks Statistik bruger.

Af de 15 delmoduler i det samlede regnskab er nogle nye – f.eks. regnskab for spildevand – mens andre allerede var udviklet. Flere af delregnskaberne, blandt andet for luftemissioner og miljøafgifter, har man i flere år haft pligt til at indsende til EU.

[quote float=”right”]Jeg tror på, at det grønne nationalregnskab er kommet for at blive[/quote]

Det foreløbige grønne regnskab peger blandt andet på, at Danmarks store rolle i den energislugende internationale skibsfart bidrager til at øge vores CO2-udslip ganske betragteligt. Det, at vi importerer i alt 60 millioner ton materialer om året – eller 11 ton per indbygger – betyder også, at der er betydelige danske ”fodaftryk” i form af CO2-udslip i de lande, vi importerer fra.

Til gengæld ville de danske bidrag til den globale opvarmning have været endnu større, hvis Danmark ikke gennem teknologiske fremskridt havde formået at begrænse CO2-udslippene. Og produktion af grønne varer og tjenester har bidraget til at skabe 60.000 job i Danmark. Tilsammen udgør den grønne økonomi 174 milliarder kroner, og på det felt ligger vi på en global tredjeplads.

Blandt udfordringerne i arbejdet med det grønne nationalregnskab fremhæver Ole Gravgaard, at tallene, man baserer det på, kan være noget forældede. Derfor er det ofte bedst til at belyse strukturændringer og en mere langsigtet udvikling, f.eks. manglende bæredygtighed i produktionsapparatet.

Ved udgangen af næste år udløber bevillingen til det grønne nationalregnskab, og projektets videre skæbne er i skrivende stund uafklaret. Det blev vedtaget under den tidligere regering, og den daværende opposition var skeptisk over for at gå videre end at opfylde EU-kravene.

Hvorvidt der efter 2017 kan findes ressourcer til at fortsætte arbejdet med det grønne nationalregnskab, er en politisk beslutning, som Ole Gravgaard af gode grunde ikke kan blande sig i. Han konstaterer blot, at Danmark allerede er forpligtet til at indberette 6 af de 15 delregnskaber til EU’s statistikorganisation, Eurostat, og han er overbevist om, at man med de nye metoder kan få et mere fyldestgørende billede af samfundsudviklingen end hidtil.

”Vi synes, at der er brug for disse ting. Jeg tror på, at det grønne nationalregnskab er kommet for at blive,” siger han.

Skriv et svar