Erhvervsfilosofi.dk har i samarbejde med Green Tech Challenge identificeret tre typer impactforretningsmodeller: den indirekte, den direkte og den transaktionsbaserede.
Vi beskriver impact ved at give eksempler på, hvordan hver af de tre forretningsmodeller udfoldes i nye danske startupvirksomheder. Vi har kastet et erhvervsfilosofisk blik på forretningsmodellerne for at indkredse forståelsen af impact og for at belyse, om og hvordan modellerne understøtter indfrielsen af de 17 verdensmål.
Green Tech Challenge
Green Tech Challenge er et vækstprogram for små og mellemstore virksomheder; dets vigtigste funktion er at bygge bro mellem risikovillig kapital og grøn innovation. Green Tech Challenge har venligst bidraget med oplysninger om startupvirksomheder i deres regi og har givet input til at forstå forretningsmodellerne og impactbegrebet i praksis.
Green Tech Challenges opererer i deres regi med en bred definition af impact. “Vi danner os et overblik over, hvilken impact en given teknologi og forretningsmodel kan have, og hvorvidt impacten kan skaleres og påvirke verden til det bedre. Herefter vurderer vi, hvorvidt det er en startup, der passer ind i programmet.” Siger Joachim Almdal fra Green Tech Challenge ApS.
Indirekte impact
Forretningsmodeller med indirekte impact definerer vi som forretninger, som tilbyder produkter, ydelser eller services, der bidrager til at imødegå konsekvenserne af verdens udfordringer afspejlet i FN´s 17 verdensmål. Forretningsmodeller med indirekte impact tager udgangspunkt i eksempelvis klimaændringer, fattigdom, manglende adgang til uddannelse, diskriminering eller andre af verdens udfordringer og bygger virksomhederne op omkring at løse eller udbedre konsekvenserne af disse fænomener. Forretningsmodellen bidrager ikke selv til at løse problemerne.
Case: Urban Water
Et eksempel er virksomheden Urban Water, som laver intelligente IOT-højvandslukker, der stopper oversvømmelser i husstande og kan kommunikere med beboere, forsikring og service samt bidrage til at forudsige oversvømmelser. Produktet er dermed udviklet med udgangspunkt i et behov som følge af stigende konsekvenser af globale klimaændringer og de forandringer, det forventes i fremtiden at medføre.
Urban Water tager udgangspunkt i, at nedbørsmønsteret, både globalt og i Danmark, kan og vil ændre sig. Middeltemperaturen i Danmark er steget cirka 1,5 grader siden 1870, og varmen giver potentielt hyppigere og kraftige skybrud. Forretningspotentialet i Danmark ser dermed lovende ud, hvis DMI´s forecasts for de næste 50-100 år da rammer plet, nemlig at vi kan forvente hyppigere og kraftigere skybrud.
[quote float=”left”]Den indirekte impact-forretningsmodel rummer dermed den indre selvmodsigelse, at den er opstået på baggrund af et problem, hvis opretholdelse er forudsætningen for succes.[/quote]Den indirekte impact-forretningsmodel løser problemer og bekræfter diskursen om, at FN´s 17 verdensmål på den ene side er en lang liste over gode forretningsmuligheder, men at det på den anden side samtidig afspejler en stor selvmodsigelse i forhold til skabe bæredygtig impact i forhold til at indfri verdensmålene, idet målene er forudsætningen for forretningen.
De to modsatrettede logikker illustreres ved udenrigsminister Kristen Jensens udtalelse i forbindelse med Grundfos´ direktør Mads Nippers udnævnelse til FN-kommisionen for bæredygtighed og forretning, The Business and Sustainable Development Commission:
”Det handler om at gøre de 17 verdensmål til en forretningsmulighed. Om at investere i vækst- og udviklingslande. Og om at udvikle nye forretningsmodeller, der forener profit og sociale hensyn.”
Den opmærksomme læser bemærker, at udtalelsen rummer tre sætninger, nænsomt adskilt af punktummer, der hver indrammer tre forskellige forretnings- og vækstmuligheder – og dermed også forskellige impactdefinitioner.
Det første punkt af udenrigsministerens udtalelse angår den indirekte impact-forretningsmodel (eksemplificeret ved Urban Water). Ideen er altså at gøre verdensmålene til forretningsmål. Men det involverer som sagt en selvmodsigelse. Slagsiden er, set i en erhvervsfilosofisk kontekst, at de indirekte impact-forretningsmodeller nok kan skabe økonomisk vækst med deraf følgende mervelstand. Så langt, så godt, men lykkes det verdenssamfundet at redde planeten – og indfri målene – så forsvinder forretningsmuligheden samtidig som dug for solen.
Den indirekte impact-forretningsmodel rummer dermed den indre selvmodsigelse, at den er opstået på baggrund af et problem, hvis opretholdelse og fortsatte eksistens er forudsætningen for økonomisk succes. Skybrud, forudsætningen for Urban Waters forretningsmodel, har man antageligvis kendt til i hele Jordens historie og vil, uanset om verdenstemperaturen fortsætter med at stige eller ej, formentlig være et blivende klimafænomen. Men accepterer vi modsigelsen på andre områder? Skal eksempelvis fattigdom, ulighed og manglende uddannelse defineres som blivende naturalistiske fænomener i verdensordenen? Og er det i så fald rimeligt at skabe velstand i dele af verden vel vidende, at vi et nødsaget til at opretholde det stik modsatte i en anden del for at opretholde vores indirekte impact-forretningsmodeller.
Med den indirekte impact-forretningsmodels modsigelse om, at verdensproblemer er forudsætningen for den økonomiske vækst, tvinges vi samtidig også til acceptere, at verdensmålene ikke for enhver pris skal indfries, fordi økonomisk vækst også er en plausibel løsning på mange problemer. Ønsker vi i en verdenssamfunds optik at udvikle et erhvervsliv, der skaber økonomisk vækst på trods af verdensmålene og ikke på grund af indfrielsen af dem?
Der findes et utal af virksomheder, der bygger deres forretning på den indirekte impact-forretningsmodel. Det bedste eksempel er Novo-dilemmaet: At vores livsstil skaber diabetes, som skaber behov for behandling, som skaber markeder for Novo Nordisk. Skulle Novo Nordisk i stedet beskæftige sig med livsstil?
[quote float=”right”]Den indirekte forretningsmodel kan bringe mange nye gode virksomheder med sig. Men tilliden og troen på, at verdenssamfundet kan indfri 2030-målene, er på spil[/quote]Det stiller os alle i et dilemma, der ligner diskussionen fra den finansielle sektor om investeringsprioriteringer mellem kort- og langsigtede resultater for at nå et givent mål såvel økonomisk som bæredygtigt. Skal vi for eksempelvis investeres i virksomheder, der løser kortsigtede problemer, men kun overlever, hvis de langsigtede mål ikke indfries.
Den indirekte forretningsmodel kan bringe mange nye gode virksomheder og vækst med sig. Men tilliden og troen på, at verdenssamfundet kan indfri 2030-målene, er på spil, hvis vi udelukkende eller overvejende satser på indirekte impact-forretningsmodeller. Også derfor har de største virksomheder et kæmpe ansvar i at investere i direkte impact-forretningsmodeller.
Et andet eksempel på en indirekte impact-forretningsmodel er Roots Food, der laver kosttilskud baseret på moringatræet. Moringa har den fordel, at man kan høste træet tre gange om året, og at man kan høste det efter kun to år. Det er essentielt i områder som Filippinerne, der jævnligt er ramt af tsunami.