[dropcap]B[/dropcap]efinder UN Global Compact (UNGC)  sig i en medlemskrise? Det spørgsmål er relevant at stille til verdens største rapporteringsinitiativ for samfundsansvar, der siden januar 2014 og frem til maj 2016  har mistet 2,628 af sine medlemmer. Skæres perioden ned til januar 2015 til maj 2016 går nettotilgangen i negativ.

For danske Lise Kingo, der tiltrådte som direktør for UNGC sidste år, har primæropgaven ellers været via UNGC at engagere flere virksomheder i de 17 verdensmål – også kaldet SDG (sustainable development goals) – som er vedtaget af FN. Er medlemskrisen også en identitetskrise?

3 af 4 afnoterede virksomheder (i perioden 2015-2016) har forladt UNGC-systemet uden forklaring eller proaktiv framelding. Det vidner om en ligegyldighed blandt de mange afnoterede virksomheder, der i perioden ikke bare har opgivet at se nogen værdi i at deltage og indberette den samfundsansvarlige proces til UNGC-systemet, men også har undladt at redegøre for årsagen til deres afmelding. Virksomhederne lader så at sige stå til, og afmeldingerne er primært sket som følge af passivitet ved manglende indrapporteringer fra virksomhederne, hvilket UNGC selv identificerer således: ”expelled due to failure to communicate progress”.

[quote float=”left”]Vi ønsker ikke at bruge ressourcer på at dokumentere vores indsats i forhold til UN Global krav[/quote]

En af de danske virksomheder, der for nylig har ladet sig afnotere, er offshoreinstallationsvirksomheden A2sea A/S, der årligt omsætter for næsten 800 millioner kroner. Her begrunder virksomhedens direktør afmeldingen, der er foretaget som et aktivt fravalgt, med at principperne i UNGC er gode nok, men at det ikke giver nogen nævneværdig merværdi at rapportere til systemet: “Vi er en lille virksomhed, som koncentrerer os om at efterleve retningslinjerne, men ønsker ikke at bruge ressourcer på at dokumentere vores indsats i forhold til UN Global-krav og -forventninger,” siger administrerende direktør Jens Frederik Hansen fra A2sea.

De mange afmeldinger rejser naturligvis spørgsmålet, hvorvidt De Forenede Staters (FN) globale og velkendte rapporteringsinitiativ – selveste Global Compact – overhovedet gør fra eller til i forhold til bestræbelserne på at stimulere verdens virksomheder til at engagere sig mere i samfundsansvar.

Er det hensigtsmæssigt, at for hver ny virksomhed der engagerer sig i UNGC, er der samtidig næsten også én, der afmeldes? Set i den optik kan en tilmelding til Global Compact tilsyneladende af mange virksomheder opleves som at tisse i bukserne. Fordelen og værdien opleves for mange virksomheder tilsyneladende særdeles kortsigtede og dermed også stik imod rationalet om at nå verdensmålene i 2030 – det lange seje træk.

[quote float=”right”]Er det hensigtsmæssigt, at for hver ny virksomhed der engagerer sig i UNGC, er der samtidig én, der afmeldes?[/quote]

Der er fra Lise Kingos side næppe tale om en målrettet oprydning eller udrensning af samfundsansvarligt ’dårlige’ virksomheder. Situationen har mere karakter af permanet diskrepans, hvor Lise Kingo og UNGC-organisationens store arbejde nok belønnes gennem mange nye tilmeldinger, men samtidig afslører den slagside, at mindst lige så mange virksomheder mister interessen og lader den årlige kommunikation til UNGC gå i glemmebogen.

Lise Kingo har ikke besvaret Erhvervsfilosofi.dks henvendelse, men oplyser via presseafdelingen at organisationen har nettotilgang.

Uhensigtsmæssig ledelsesstruktur

”Der er flere årsager til, at Global Compact ikke formår at fastholde virksomhederne. En årsag er de meget lave adgangsbarrierer. Virksomheder skal blot beskrive i et brev, hvordan de agter at arbejde hen imod Global Compacts principper. Som vi alle ved, kan breve skrives hurtigt, mens konkrete handlinger normalt vil kræve flere betydelige ressourcemæssige forpligtelser,” siger professor of business in society Andreas Rasche, Centre for Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School.

Modsat UN Global Compact har Global Reporting Initiative (GRI) haft momentum de seneste år – her er der et stigende antal virksomheder, der rapporterer om samfundsansvar i henhold til den uafhængige internationale organisations guidelines. I 2014 rapporterede 4.137 virksomheder efter GRI-principperne mod 3.455 virksomheder i 2012. Antallet for regnskabsåret 2015 er ikke endeligt opgjort, men per 20. august i år har foreløbig 4.243 virksomheder helt eller delvist rapporteret efter GRI-vejledningerne, og det kan således allerede nu konstateres, at stigningen fortsætter.

Den kendsgerning kan GRI´s kollegaer i UNGC og Lise Kingo  naturligvis også konstatere og samtidig spørge sig selv om, hvorfor samme fremdrift ikke længere finder sted for UNGC.

Andreas Rasche peger også. på, at ledelsesstrukturen i organisationen ikke reelt overlader meget initiativ til de lokale netværk, hvad angår forandringer og nye tiltag, samt at ledelsesstrukturen strider mod hensigtserklæringerne. ”Global Compact definerer sig selv som et multistakeholderinitiativ, som repræsenterer henholdsvis civilsamfundet, interesseorganisationer og fagforeninger. Men med 17 medlemmer fra forretningsverdenen og kun 8 medlemmer til at repræsentere henholdsvis civilsamfundet, interesseorganisationer og fagforeninger afspejler bestyrelsessammensætningen ikke denne definition,” siger Andreas Rasche.

[quote float=”left”]Global Compact definerer sig selv som et multistakeholder-initiativ. Men med 17 medlemmer fra forretningsverdenen og kun 8 medlemmer til at repræsentere civilsamfundet afspejler bestyrelses sammensætningen ikke denne definition[/quote]

Selv om antallet af GRI-rapporterende virksomheder er stigende, så er dette system også blevet kritiseret for både manglende impactrelevans og for at være administrativt bøvlet. Men kritikken har altså for GRI’s vedkommende endnu ikke sat sine spor i antallet af virksomheder, der benytter rammen til CSR-rapportering. Nettotilgangen er stigende, og organisationen arbejder i disse måneder på at etablere vejledningerne som egentlige standarder. Formålet er at skabe mere troværdighed og bedre muligheder for at påvirke politiske beslutningstagere. Altså en helt anden strategi end UNGC. GRI forventer at præsentere de nye standarder sidst på året.

Direkte adspugt hæfter chefkonsulent Sara Krüger Falk hos Dansk Industri, der også er repræsenteret i UNGC´s nordiske netværk, sig ikke ved afmeldningerne, men vælger ligesom Lise Kingo at fokusere på dem, der tilmelder sig: “Global Compact er ikke først og fremmest er et rapporteringsinitiativ. Det er meget mere og handler primært om at få så mange som muligt gjort opmærksom på bæredygtighedsagendaen og aktive bidragydere til at minimere negativ påvirkning og aktivt bidrage til forbedringer, herunder også opnåelsen af de nye verdensmål. Derudover er det meget positivt, at der mere end 9.000 virksomheder allerede har tilsluttet sig Global Compact, og at der er en konstant tilstrømning af nye virksomheder, der tilslutter sig principperne – ca. 2.000 nye
hvert år,” siger Sara Krüger Falk.

Til trods for at Lise Kingo i sin tid som chef for UNGC har fået stoppet tilbagegangen blandt de små og mellestore virksomheder (se tidligere artikel herom), er det overordnede billede, at UN Global Compact er presset for at redefinere sig selv. Lise Kingo har stået i spidsen for en overordnet strategi, der skal forankre UNGC-principperne og SDG´erne mere lokalt. I den henseende kan den isolerede fremgang blandt små og mellemstore virksomheder godt fremstilles som en succes.

Men prisen er høj, og de mange frafaldne virksomheder må alt andet lige findes blandt de noget større virksomheder fra svage CSR-brancher, der “ikke taler om CSR”. Følges den logik – altså at frafaldne virksomheder tilhører brancher, der er langt efter andre brancher, hvad angår samfundsansvar – anes måske en indre polarisering i erhvervslivet om, hvem der deltager i at løfte opgaven om at indfri verdensmålene. Erhvervsfilosofi.dk bringer i øvrigt næste udgave (18. september 2016) en analyse af, hvilke brancher der har størst afmeldingsprocent.

”Når virksomheder forlader UNGC, er det min overbevisning, at det ikke er, fordi de synes principperne for samfundsmedansvar er forkerte, men fordi det i praksis er svært at efterleve dem i deres virksomhed. Og dertil kommer, at de virksomheder, der forlader UNGC, oftest er i segmenter eller på markeder hvor samfundsansvar og bæredygtighed ikke er noget, man taler om,” vurderer CSR-ekspert Birgitte Mogensen fra Boardmanagement.dk.

Mindst et nyt initiativ

Lise Kingo har trods alt over sommeren varslet mindst et nyt initiativ, der skal udvikle UNGC i en mere operationel retning. På det første såkaldte High Level Political Forum (HLPF) siden vedtagelsen af de 17 verdensmål annoncerede Lise Kingo, at UNGC “commits to tracking and measuring business impact on SDGs.

Spørgsmålet er naturligvis, om et sådant initiativ kan være med til vende den negative tendens i antallet af virksomheder, der framelder sig UNGC, og ikke mindst om et sådant big data- og måleprojekt bedst tjener virksomhederne eller de problemer og tusindvis af ofre, som verdensmålene udtrykker: fattige, klimaflygtninge og analfabeter m.fl. Et spørgsmål, der ikke mindst skal stilles, i lyset af at UNGC´s bestyrelse i svær grad er kontrolleret af erhvervsfolk.

 

Skriv et svar