[dropcap]I[/dropcap]nterview:  Økonomisk vækst er ledetråden for traditionel investeringsstrategi, men begrebet social impact investment vinder indpas. Erhvervsfilosofi.dk har sat Morten Albæk, administrerende direktør i Voluntas, i stævne for at indkredse begrebet, som er Voluntas’ bærende investeringsprincip.

 


 

Morten Albæk, Voluntas definerer et investeringsprincip ud fra begrebet ’meaningful work’. Hvilke væsentlige præmisser er nødvendige, for at en virksomhed kan konkludere, at arbejde giver mening for medarbejderne?

”Traditionelt har mange målt på tilfredshed. Men det, som mange analyser peger på, er, at virksomheder, der formår at gøre arbejdet ikke bare tilfredsstillende, men meningsfuldt for deres medarbejdere, er mere innovative, mere produktive, har lettere ved at fastholde deres ansatte og er derfor – i sidste ende – langt mere profitable. Den viden har vi integreret i vores investeringspolitik, og derfor måler vi på meningsfuldhed.

For at opnå den højeste grad af meningsfuldhed kræves et tydeligt formål med virksomheden, der rækker ud over et ønske om at øge EBITDA. Et stærkt formål er vigtigt, fordi det giver medarbejderne mulighed for at beslutte sig for, om de kan tilslutte sig virksomheden, ikke bare som ansatte, men som mennesker. Gør de det, så er potentialet for at skabe meningsfuldhed stort, og dermed bliver forretningspotentialet også større. Når det er sagt, så er vi naturligvis også investorer og managementkonsulenter, der vurderer, om forretningen rent kommercielt og finansielt har potentiale. Den præmis er afgørende.”

Man ser ofte en afstand mellem arbejdsgivers version af meningsfuldt arbejde og arbejdstagernes version? Hvordan ser du på dette klassiske spørgsmål?

”Den nye generation af medarbejderes definition af meningsfuldt arbejde rækker længere end til næste kvartalsregnskab. Det er derfor ikke længere givet, at dine medarbejdere ser samme mening som ledelsen i at øge virksomhedens markedsandel med fx 0,2 procentpoint. Det handler om at tænke større og knytte virksomhedens formål tættere sammen med det omgivende samfund og tydeliggøre, hvilket samfundsmæssig bidrag vi som virksomhed er med til at skabe. Virksomhedens formål har et længere perspektiv end dens strategi. Strategier udskiftes med 3-5 års mellemrum.  Formålet består.

Virksomhedens formål skal ræsonnere med alle fra kantinemedarbejder til direktionsmedlem. Hvis formålet er relevant nok, vil den enkelte medarbejder føle et ansvar for virksomhedens eksistens og udvikling, ikke bare deres egne opgaver og KPI’er. Det vil generere en medejerskabskultur til forskel fra en medarbejderkultur, hvilket igen vil skabe en mere ansvarlig og dermed effektiv organisation.”

Meningsfuldt arbejde kan også defineres ud fra et samfundsperspektiv. Hvordan arbejder I med meningsfuldhed i et samfundsperspektiv i jeres investeringsstrategi?

”Vi er overbevist om, at det ikke er tilstrækkeligt kun at have et økonomisk formål. Især hvis virksomheden skal tiltrække kompetente medarbejdere fra eksempelvis millenniumgenerationen og dem, der følger efter. Dernæst ved vi, at majoriteten af ledere anser meningsfuldhed for afgørende for at indfri virksomhedens fulde performancepotentiale. Dog ved vi også, at selv samme ledere ikke ved, hvordan de overvinder denne udfordring. Alle har dermed en interesse i at skabe et formål, der giver mening på et eksistentielt plan. Det er det, som vi i vores investeringsstrategi har vægtet og prioriterer meget højt, og som gennem vores rådgivning har specialiseret os i at konceptualisere og har udviklet en systematisk tilgang til at udvikle i de virksomheder, vi investerer i eller er kunder hos.”

Hvad er jeres målestok for samfundsmæssig mening?

”Selv om vores tre principper om meningsfuldhed, diversitet og bæredygtighed er udviklet og publiceret, før de nye verdensmål blev formuleret, så er der et klart sjælefællesskab mellem FN og Voluntas. I forhold til vores investeringer er virksomhederne forpligtet til halvårligt at måle på meningsfuldhed, at tilsikre produktiv fordeling på køn og diversitet på både direktions- og bestyrelsesniveau samt omstille elforbruget til 100 procent bæredygtig energi.

Og vi mener, at ved at udleve alle tre principper, så skaber de pågældende virksomheder en positiv social indvirkning på samfundet ved at bidrage til et bedre arbejdsmiljø og -liv for de mennesker, der er ansat i virksomheden, ved at skabe et mere inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked og ved at reducere CO2-emissioner. Og hvad angår sjælefælleskabet mellem vores principper og FN-målene, så kan man se det fælles fokus i mål nummer 8 om anstændige job, som vi kalder meningsfuldhed, mål nummer 5 om ligestilling mellem kønnene samt mål nummer 12 og 13 om klima og bæredygtigt forbrug.”

Meningsfuldt arbejde i forhold til et samfundsperspektiv kan filosofisk ikke undgå at blive reduceret til spørgsmålet om, hvad det gode samfund er? Hvordan vurderer du generelt det danske erhvervslivs største aktørers – f.eks. C20-virksomhederne og professionelle investorer – evne og villighed til at engagere sig i netop det spørgsmål?

”Jeg synes generelt, at erhvervslivet i dag blander sig i samfundsdebatten på samme måde, som de har gjort i årtier, nemlig med fokus på vækst, arbejdspladser, skatte- og afgiftsspørgsmål. Det er en helt relevant agenda for erhvervslivet at engagere sig i. Men der hvor jeg synes, at erhvervslivet mangler i debatten, er i forhold til, hvordan vi skaber mere meningsfulde arbejdspladser, og hvordan mennesket eksistentielt hænger sammen i lyset af de rekordhøje tilfælde af sygemeldinger på grund af stress, angst, depression og lignende, som vi er vidne til. På den dagsorden mener jeg, at erhvervslivet fylder mindre, end det rent faktisk har ansvar for og substantielt kan bidrage med.”

Kan du se en forskel, hvad angår de største globale virksomheder – blander de sig mere i samfundsdebatten?

”Den centrale difference mellem de største danske virksomheder og de store internationale brands er, at mange flere af de sidstnævnte har forstået, at det ikke i sig selv er et formål at skabe en større bundlinje. Hvis meningen med livet er at trække vejret, så er det et ganske fattigt formål. Vi trækker jo vejret, fordi det er en forudsætning for at være i live, så vi kan skabe og opleve og blive den fineste udgave af os selv.

På samme måde er profit en forudsætning for, at en virksomhed kan eksistere, men det kan aldrig nogensinde blive til et formål i sig selv. Og den erkendelse kommer i mine øjne generelt langt mere til udtryk i udlandet end i Danmark. Samfundsmæssigt og eksistentielt ansvar er i Danmark langt mere et compliance- og rapporteringsspørgsmål, end det er epicenteret for forretnings- og organisationsudvikling.”

Findes den perfekte bæredygtige virksomhed?

”Jeg tror lige så lidt på den perfekte bæredygtige virksomhed, som jeg tror på, at det perfekte menneske eksisterer. Mennesket er uperfekt, og det, som mennesket skaber, må derfor være fejlbarligt. Det er naivt, hvis investorer, forbrugere, politikere, medarbejdere eller borgere tror, at den perfekte bæredygtige virksomhed eksisterer.”

Er der grænser for, hvordan virksomhederne kan arbejde med etik og bæredygtighed?

”Det mest interessante er måske spørgsmålet, hvorvidt muligheden for fortsat at lukrere på et socialt problem, er til stede. Man kunne spørge Martin Shkreli, der købte rettighederne til aids-medicin og hævede prisen med 5.000 procent. Med den digitale bevågenhed, der er i dag, kommer man sjældent langt med at lukrere på et socialt problem. Hans image er ødelagt og formentligt også hans samvittighed, hvis han overhovedet havde en fra starten.

Så den fuldt etiske forretning findes ikke, men muligheden for at integrere etikken er til stede, og muligheden for at arbejde konstant med etikken i strategi og forretningsudvikling repræsenterer et potentiale, vi ikke har udnyttet godt nok endnu. Det viser eksempelvis undersøgelser af Standard & Poors’ top-500, hvor de mest strategisk bæredygtige og etiske virksomheder signifikant outperformer resten på økonomisk performance.”

Investeringen i Ilse Jacobsen Hornbæk kan umiddelbart ligne mere en rå økonomisk investering end et ’impactengagement’. Hvordan gør Ilse Jacobsen Hornbæk en forskel i forhold til jeres impactbegreb?

”Definitionen af impact er ikke entydig. Den impactskole, vi tilhører, og som vi har været med til at skabe, bygger på vores tre principper om mening, diversitet og bæredygtighed. De principper er alle vores porteføljevirksomheder forpligtet til at implementere. Vores due diligence står på to ben. Den klassiske finansielle undersøgelse af forretningspotentialet og den mere utraditionelle filosofiske undersøgelse af potentialet for at skabe en meningsfuld virksomhed gennem vores principper. For os er social impact ikke kun lig med at gøre en positiv forskel i de fattigste, mest underudviklede regioner i verden. Det er det også, men hvis vi kan bidrage til højere meningsfuldhed, større diversitet og et mere effektivt økologisk footprint, så definerer vi det som en impactinvestering.

Det kan man udfordre, men det er vores klare overbevisning, at det skaber en bedre virksomhed og et bedre samfund. Det centrale er vel, at hvis impact kun defineres ud fra, om man investerer i Afrikas udvikling, så glemmer man de sociale problemer, der vokser i vores baghave. Danske virksomheder er f.eks. heftigt underudviklede i forhold til diversitet i ledelseslagene og håndtering af de mange psykiske arbejdslidelser, der er relateret til arbejdslivet. Det er problemstillinger, der akkurat ligesom manglende adgang til rent drikkevand i tredjeverdenslande skal håndteres og løses, og hvor virksomheder og kapital spiller en essentiel rolle.”

I din bog ’Det gennemsnitlige menneske’ taler du om vigtigheden af en virksomhedsstrategi – den er definerende for meningsfuldhed, som jeg forstår dit budskab. Betyder det, at du mener, at arbejde kan gøre mennesket helt og aldeles ultimativt lykkelig?

”Først og fremmest tror jeg ikke på, at noget menneske kan være helt og aldeles lykkelig hele tiden. Det essentielle er, at vi skal acceptere og drage konsekvensen af, at vi benytter mere af vores tid med kolleger end med de mennesker, vi elsker – familie og nærmeste venner. Derfor mener jeg ikke, det er uretfærdigt at kræve, at arbejdet gøres meningsfuldt, og at vi har en intim relation til vores kolleger.

I Voluntas foragter vi professionel distance, men tilbeder professionel intimitet og platonisk kærlighed. Man må i alle aspekter af sit liv stræbe efter at omgive sig med flest mulige mennesker, som man føler noget for og elsker – det gælder også på arbejdspladsen. Jeg ansætter kun folk, jeg kan blive platonisk forelsket i.”

Skriv et svar