Erhvervsfilosofi.dk har udarbejdet en analyse over, hvorvidt de fem største danske pensionsselskaber allerede efterlever disse anbefalinger i det materiale, som de har lagt på deres hjemmesider. Via brancheorganisationen Forsikring & Pension fremgår det, at de fem største pensionsselskaber i Danmark er: PFA Pension, Danica Pension, Pension Danmark, Nordea Liv samt Sampension. Disse fem selskaber sad i 2014 samlet på mere end halvdelen af pensionspræmierne i Danmark.
[toggle title_open=”Close Me” title_closed=”Generelt om de nye anbefalinger” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Read More” read_less_text=”Read Less” include_excerpt_html=”no”]Anbefalingerne om aktivt ejerskab bygger grundlæggende på gammelkendt stof for pensionsselskaberne, idet eksempelvis Pensionsmarkedsrådets rapport om etiske investeringer fra 2007 også indeholdt en kort beskrivelse af, hvordan pensionsselskaberne kunne bedrive aktivt ejerskab, se faktaboks nederst på siden.De nye anbefalinger går dog videre end den gamle rapport, som primært fungerede som inspirationskilde, og Komiteen for god selskabsledelse anbefaler nu blandt andet, at de institutionelle investorer etablerer og offentliggør politikker for deres aktive ejerskab, inklusive hvordan de håndterer interessekonflikter i forhold til virksomheder, der har status som kunder, eller hvor pensionsselskabet indgår direkte eller indirekte i ledelsen.
Og ikke mindst anbefales det, at der rapporteres ”passende summarisk” om aktiviteterne inden for det aktive ejerskab, herunder stemmeaktiviteten, uden at rapporten behøver at offentliggøre fortrolige oplysninger.[/toggle]
De fem største pensionsselskabers aktive ejerskab
Alle fem selskaber har enten selv eller via deres moderselskab offentliggjort en politik for aktivt ejerskab. Men der er ingen af de fem selskaber, der for nuværende har indarbejdet politikker for, hvordan de håndterer interessekonflikter. Det er endvidere kun Pension Danmark og Nordea Liv, som har fremlagt en decideret investeringsstrategi. Pension Danmarks investeringsstrategi omhandler dog ikke ansvarlige investeringer – der er end ikke en nødtørftig henvisning til et andet dokument om dette emne, sådan som Nordea Liv dog har gjort. Om det betyder, at politikken ikke er indarbejdet i strategien, vil vi overlade til læseren at vurdere.
[quote float=”left”]Dialog er som oftest en langvarig proces, hvor gradvise fremskridt skal anvendes til at fremme forbedringer[/quote]Alle fem pensionsselskaber har hyret mindst et ESG-bureau (proxy advisors, proxy voting agents, screeningsbureauer, ESG-ratere – kært barn har mange navne), som hjælper pensionsselskabet med at vurdere, hvilke virksomheder der potentielt kan være problemer med, og de indikerer også alle, at de selv, eller det hyrede bureau som en del af deres aktive ejerskab har en løbende dialog med de virksomheder, de investerer i.
Pensionsselskaberne og deres ESG bureau
Det er altså ikke helt ubetydelige aktiviteter, disse bureauer foretager på vegne af pensionsselskaberne, så det er naturligvis ret vigtigt at vide, hvilket bureauer man anvender, og hvilke værdier disse bureauer har. Som anført i en tidligere artikel her på Erhvervsfilosofi.dk er disse ESG-bureauer typisk lukkede som østers om, hvordan de rater virksomheder og dermed potentielle opsparingsplaceringer, og hvilke underliggende – til tider religiøse – værdier bureauet har.
De fire pensionsselskaber, PFA Pension, Danica Pension, Pension Danmark samt Sampension, oplyser helt transparent, hvilke ESG-bureauer de anvender, som alle i øvrigt er forskellige (GES, ISS-Ethix, Sustainalytics, Hermes EOS samt EIRIS), mens det ikke er helt klart, hvilket bureau Nordea Liv anvender. Således oplyser Nordea Livs moderselskab, Nordea, at de anvender en “external service provider”, jf. deres ’Responsible Investment Annual Report 2015’ – det kunne man nok godt konkretisere bedre.
[quote float=”right”]Nogle af anbefalingerne til aktivt ejerskab er allerede opfyldt, mens andre ikke er[/quote]En analyse af de oplyste aktuelt anvendte bureauers hjemmesider ændrer i øvrigt ikke ved ovennævnte artikels konklusion. Den almindelig opsparer har fortsat ingen chance for at vide, hvad de måler på, og kun overordnede muligheder for at vide, hvilke værdier de lægger vægt på. Det er selvfølgelig sandsynligt, at pensionsselskabet er blevet orienteret, eller at man er blevet enige om nogle værdier; det vil som almindelig opsparer dog være ret vitalt at få lidt indsigt i disse værdier for at kunne evaluere, hvorvidt man er enig. Det bør man nok orientere mere om, når nu disse bureauer faktisk har ret betydelig effekt på pensionsselskaberne aktive ejerskab.
Aktivt ejerskab – nu også med statistikker og resultater
En af de nye konkrete anbefalinger om aktivt ejerskab er, at man også fremlægger aktiviteten i forbindelse med stemmeaktiviteten. Pension Danmark har som den eneste fremlagt en summarisk statistik over Hermes EOS’ stemmeaktivitet på deres vegne: På 10 procent af møderne har man stemt imod virksomhedernes bestyrelser, heraf 15 procent af sagerne omkring aflønninger, resten er mere udefinerlige forhold som bestyrelsesforhold og aktionærforslag etc. Det er selvfølgelig fint, men det kunne sagtens blive mere konkret, hvorved effekten af disse initiativer står klarere for pensionsopspareren, uden at man behøver at kompromittere nogen ved navns nævnelse.
Ofte står bureauet også for dialogen med virksomhederne – eller nogle af virksomhederne. Ideen er, at bureauerne repræsenterer en masse forskellige investorer, hvorved deres argumenter skulle være vægtigere, end hvis pensionsselskabet selv stod for dialogen. Ofte repræsenterer bureauet også pensionsselskabet og en masse andre investorer på virksomhedernes generalforsamlinger og står dermed også for stemmeafgivelsen, når der skal stemmes om forslag.
Det fremgår ikke specifikt af de nye anbefalinger, at man også bør fremlægge statistik over pensionsselskabets dialoger, men der henstilles til gennemsigtighed. PFA Pension, Nordea Liv og Sampension har alle fremlagt, hvor mange dialoger de har haft, men hvor lang tid de forløber over, før virksomhederne enten ændrer adfærd, eller pensionsselskabets tålmodighed er ophørt, og man afhænder aktierne, fremgår ikke. Kun Sampension lister summarisk de dialoger, de har haft fra 2011-2015, som dog ikke viser, hvor lang tid de nuværende åbne dialoger har stået på.
Det er en ret væsentlig pointe, for som Pension Danmark skriver: ”Dialogen er som oftest en langvarig proces, hvor gradvise fremskridt skal anvendes til at fremme yderligere forbedringer.” (…) ”Nogle gange bærer en dialog dog ikke frugt, og et selskab kan helt afvise at gå i dialog, og i disse tilfælde kan det føre til, at aktierne i selskabet afhændes.” Der er altså et ikke ubetydeligt tidselement i disse dialoger; det kunne være interessant at kende pensionsselskabets tålmodighedstærskel, f.eks. i form af anonymiserede statistikker, hvorved effekten af disse dialoger og dermed effekten af et betydeligt element i pensionsselskaberne aktive ejerskab står klarere for opspareren – og måske også for de problematiske virksomheder.
Negativ screening og eksklusionslister
Alle pensionsselskaber arbejder med negativ screening med eksklusionslister over virksomheder, man ikke vil investere i, mens det kun er Nordea og dermed formentlig Nordea Liv, der barsler med fra 2016 også at arbejde med den mere krævende positive screening, hvor man positivt tilvælger nogle virksomheder, der gør nogle ting særlig godt.
Det interessante ved eksklusionslisterne er, at der er meget få sammenfald i virksomheder, man ikke vil investere i. Således er der kun 30 af 129 virksomheder, som er ekskluderet af 2 eller flere pensionsselskaber i forening. Der er faktisk kun 6 virksomheder, som alle 5 pensionsselskaber er enige om at ekskludere og alle med henvisning til, at virksomhederne producerer atomvåben eller klyngevåben, som i øvrigt er den hyppigste eksklusionsårsag i det hele taget.
Eksklusionerne handler meget sjældent om brud på eksempelvis arbejdstagerrettigheder, som man måske ellers skulle tro var en kerneværdi for arbejdstageres pensionsselskaber. Netto er der faktisk kun fem virksomheder på eksklusionslisterne, der specifikt har overtrædelse af arbejdstagerrettigheder som begrundelse for at være ekskluderet.
Om det betyder, at de danske pensionsselskaber ikke forholder sig særlig aktivt til at tage vare på arbejdstagerrettigheder, når de investerer lønmodtagernes pensionspenge, lader vi være op til læseren at vurdere. For især Danica Pension og Nordea Liv kan den manglende opmærksomhed på arbejdstagerrettigheder dog også skyldes, at de anvender deres moderselskabs eksklusionslister, som jo ikke specifikt har pensionsopsparer som kunder. Sampension har eksempelvis tre af de fem ekskluderede virksomheder på deres liste, hvilket er betydeligt flere end de andre.
Nogle pensionsselskaber kører solo med bestemte temaer som eksklusionsgrund, eksempelvis Nordea omkring salg af kul og thermisk minedrift, hvilket har medført, at 28 virksomheder er ekskluderet. Pension Danmark har som det eneste pensionsselskab ekskluderet en virksomhed på grund af korruption. Sampension har fem eksklusioner af russiske banker med begrundelsen ”internationale sanktioner”, hvilket givetvis skyldes EU’s sanktioner netop mod russiske bank-, energi, og våbenvirksomheder. Hvorfor de andre pensionsselskaber ikke har dem på deres liste, vides ikke. Det er endvidere også interessant, at ikke en eneste virksomhed på eksklusionslisterne er dansk.
Det er selvfølgelig fint og helt i tråd med de nye anbefalinger, at alle fem pensionsselskaber direkte eller via deres moderselskab offentliggør deres eksklusionslister, men det kunne være interessant at kende principperne for valg af temaer og forklaringen på, hvorfor nogle virksomheder er på listen, mens andre virksomheder med samme problematikker ikke er.
Skyldes det, at det kun er de virksomheder, pensionsselskabet reelt har overvejet at investere i, der er på listerne? Skyldes det, at man af gode grunde kun har begrænsede ressourcer til at screene alle virksomheder, hvorfor det kun lige er dem, man selv har nået at overveje, der er på listerne? Kunne det være hensigtsmæssigt, hvis listerne blev samkørt af eksempelvis Finansrådet eller en anden offentlig institution uden interessekonflikter, hvorved man kunne få mere fuldstændige lister?
Og hvorfor er der ingen danske virksomheder på listerne? Er det, fordi alle danske virksomheder er fuldstændig fnugfri, eller er det, fordi pensionsselskaberne hyrer ESG bureauer til at komme med forslag til virksomheder på eksklusionslisterne, og at disse ESG bureauer har en slagside til kun at evaluere store internationale virksomheder?
Der er håb og muligheder – og et lille tillægsønske
Konklusionen på denne analyse er, at alle fem pensionsselskaber gør noget, alle har en politik, de har fremlagt, de arbejder alle med dialoger, og alle har negativ screening med eksklusionslister. De metoder, alle fem pensionsselskaber anvender for at sikre, at dine pensionspenge er ansvarligt investeret, er dog stadig i den svagere ende.
Det er ikke helt klart, hvem der anvender eskalationsmuligheden at frasælge konventionsbrydende/problematiske virksomheder. Sampension gør det tydeligvis, hvilket ses af deres statistik. De øvrige gør det nok også, selv om f.eks. Pension Danmark med henvisning til, at dialog er en bedre løsning, beskriver, at de kun nødig gør det, selv om de ikke fremlægger statistik, der kan underbygge den påstand, eller forklarer, hvor lang tid man så er villig til at vente på bedring fra virksomhedernes side.
Der er ingen af pensionsselskaberne, der anvender positiv screening endnu, ligesom integration af ESG-data i investeringsanalyserne tilsyneladende også fortsat kun er en idé og kun hos Nordea – men ikke nødvendigvis hos Nordea Liv – det fremgår ikke helt tydeligt. Danske Bank, som ejer Danica Pension, indikerer, at de i 2015 har hyret bureauet Sustainalytics; hvilken effekt det har haft eller vil få for Danica Pension, fremgår dog ikke.
Så nogle af anbefalingerne til aktivt ejerskab er allerede opfyldt for nuværende, mens andre ikke er. Især er statistikker over stemmeaktiviteter og konklusioner på dialoger enten manglende eller så summariske, at det næsten er lige meget, ligesom information om, hvordan eksklusionslisterne er blevet til, og hvordan man håndterer interessekonflikter, kan forbedres.
Men herfra skal også lyde en lille opfordring til Komiteen for god selskabsledelse. Når man betænker, hvor meget ESG-bureauerne i virkeligheden står for i forbindelse med pensionsselskabernes aktive ejerskab, er det et ikke uvæsentligt tillægsønske til forslagene til anbefalinger for aktivt ejerskab, at navnene på de hyrede ESG-bureauer offentliggøres, ligesom det bør oplyses, hvad bureauerne anvendes til, og hvilke metoder og værdier man er blevet enige om at anvende.
[toggle title_open=”Close Me” title_closed=”Hvordan skal et pensionsselskab investere ansvarligt?” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Read More” read_less_text=”Read Less” include_excerpt_html=”no”]Hvordan skal et pensionsselskab investere ansvarligt? Typisk vil et pensionsselskab have fire investeringsmetoder samt tre aktionæraktivistmetoder, som man kan anvende til at sikre, at investeringerne foregår ansvarligt:Investeringsmetoder:
1. Indeksinvesteringer (social responsible index (SRI)) – det, man typisk kalder en passiv investeringsmetode, hvor indekset er konstrueret af et ratingbuerau efter et givent sæt etiske regler. Det kan som tidligere nævnt være ret svært at gennemskue de tilgrundliggende metoder og etiske værdier for indekset. SRI-investeringer kan nogle gange kombineres med aktiviststrategier.
2. Negativ screening – den ældste og mest udbredte metode, hvor investor fravælger nogle bestemte brancher eller virksomheder baseret på nogle principper for, hvad investor har besluttet er uansvarlige virksomheder. Det skal nævnes, at adskillige videnskabelige analyser har påvist, at denne form for screening har en ringe effekt på virksomhedens aktiekurs og dermed potentielt virksomhedens aktiviteter, idet metoden fremavler ’sin stocks’, som for ’mindre ansvarlige’ investorer opfattes som midlertidigt undervurderede og derfor gode opkøbsmuligheder.
3. Best-in-class positiv screening – hvor man positivt tilvælger investeringer, som har den profil, pensionsselskabet ønsker at støtte. Denne metode er mere bredt favnende og kan ofte også medføre investeringer i mindre virksomheder, hvor den mere klassiske brug af negativ screening ofte har en slagside til evaluering af store virksomheder. Til gengæld er positiv screening-metoden ofte noget mere tidskrævende for investorerne at anvende, da de ofte selv skal analysere sig frem til mulige investeringsobjekter. Der findes dog også ratingbureauer, der understøtter positiv screening.
4. Brug af ESG data – den direkte inddragelse af ESG-indikatorer i pensionsselskabets egne investeringsanalyser på linje med de finansielle indikatorer, ofte kaldet ’den hellige gral’, fordi nogle mener, at det er en ønskelig metode, men også en utopi. Det burde dog langtfra være en utopi. Det kræver dog bedre ESG-rapporter fra virksomhederne og investorer, der agerer på ESG-data. Hvis pensionsselskaberne krævede bedre rapporter fra virksomhederne, så ville de givetvis få dem.
Aktivistmetoder:
1. Anvendelse af egne eller poolede stemmerettigheder på generalforsamlingen, ofte poolet sammen med stemmerettighederne fra andre ansvarlige investorer typisk via et bureau. Pensionsselskabet kan dermed direkte eller indirekte via stemmerettighedspools gøre brug af deres stemmerettigheder, når man på generalforsamlingen diskuterer og stemmer om, hvordan og af hvem virksomheden skal ledes. Selv med en passiv investeringsstrategi i et SRI og en mindre ejerandel i en given virksomhed kan pensionsselskabet altså fortsat godt have en betydelig aktiv indflydelse på generalforsamlingen og sikre, at den fremtidige aktivitet i virksomhederne påtager sig eksempelvis de medarbejderhensyn, pensionsselskabet finder ansvarlige og vigtige.
2. Direkte aktionæraktivisme – en offensiv strategi, hvor man fremsætter forslag til generalforsamlingen, som, selv hvis de ikke vedtages, i hvert fald sætter en dagsorden. Derudover har pensionsselskabet, hvis den er en ikkeubetydelig aktionær, ofte også muligheden for at blive valgt ind i bestyrelsen og dermed påvirke bestyrelsens arbejde i løbet af året. Her skal man naturligvis helt transparent forholde sig til interessekonflikter.
3. Frasalg af aktier – en eskaleringsmetode, som kan være en slagkraftig metode, især hvis flere slår sig sammen om en decideret frasalgskampagne. Det klassiske eksempel er tilbage fra 80’erne mod aktier fra virksomheder i Sydafrika før ophævelsen af apartheid. Frasalgsmetoden har dog ofte de samme sin-stock-effekter som negativ screening, ligesom pensionsselskabet nok også skal overveje, om man overtræder de såkaldte ESMA-anbefalinger om ikke at handle i forening, selv om de primært er knyttet til de omvendte situationer i forbindelse med takeoversituationer.
Syv anbefalinger til aktivt ejerskab:
1. Det anbefales, at institutionelle investorer offentliggør en politik for aktivt ejerskab i forbindelse med aktieinvesteringer i danske børsnoterede selskaber.
2. Det anbefales, at institutionelle investorer overvåger og er i dialog med de selskaber, de investerer i, under behørig hensyntagen til investeringsstrategien og proportionalitetsprincippet.
3. Det anbefales, at institutionelle investorer som del af politikken for aktivt ejerskab fastlægger, hvornår og hvordan de vil eskalere deres aktive ejerskab ud over den regelmæssige overvågning og dialog.
4. Det anbefales, at institutionelle investorer som en del af politikken for aktivt ejerskab fastlægger en politik for samarbejde med andre investorer med henblik på at opnå større effekt og gennemslagskraft.
5. Det anbefales, at institutionelle investorer som en del af politikken for aktivt ejerskab vedtager en stemmepolitik og er villige til at oplyse, om og hvordan de har stemt.
6. Det anbefales, at politikken for aktivt ejerskab indeholder en beskrivelse af, hvordan interessekonflikter i relation til aktivt ejerskab identificeres og håndteres.
7. Det anbefales, at institutionelle investorer årligt rapporterer om deres aktiviteter inden for aktivt ejerskab, herunder stemmeaktivitet.[/toggle]