”Prioriteringsfeltet var som udgangspunkt Fund IV-virksomhederne (seneste oprettede investeringsfond, red), men givet de CSR/ESG-issues, der er i PWT-Groups’ branche, har vi også valgt at prioritere PWT,” oplyser partner og CFO Henrik Bønnerup fra Polaris.
Polaris, der blandt andet har en række institutionelle investorer bag sig såsom Nordea, Pensam, Danica Pension og ATP, har for nylig redefineret sin politik for samfundsansvar, der nu klart dikterer et krav om, at alle porteføljeselskaber skal efterleve samfundsansvar efter UN Global Compacts (UNGC) retningslinjer.
[quote float=”left”]Givet de CSR-issues, der er i PWT-Groups’ branche, har vi også valgt at prioritere PWT[/quote]Men PWT-Group deltager ligesom en lang række andre Polaris-ejede selskaber endnu ikke i UNGC-initiativet. Oprindelig havde PWT-Group en ubestemt tidsfrist til at tilmelde sig UNGC-initiativet, der dermed lå længere ude i fremtiden end de 12 måneder, som Polaris ifølge den nye CSR-politik kræver af de senest opkøbte selskaber under kapitalfonden Fund IV.
Men Polaris skærper nu sine krav til den klageramte tøjproducent og pålægger den samme krav på baggrund af de særlige kritiske forhold i tekstilindustrien – med Rana Plaza-katastrofen i 2013 som kulminationen og muligvis også den aktuelle klagesag i MKI – har Polaris valgt at inkludere PWT-Group under de nye krav.
Polaris skriver i sin CSR-politik (punkt 3,1): ”Polaris private equity supports the UNGC ten principles and requires that portfolio companies join the UNGC (…).
[quote float=”right”]Polaris ser ESG og CSR som en integreret del af værdiskabelsen[/quote]Indtil videre er det meget svært at finde UNGC-aktive virksomheder i Polaris’ portefølje, og kravet er da også nyt i forhold til kapitalfondens tidligere CSR-krav til porteføljeselskaber.
”Polaris har i en periode arbejdet med at løfte niveauet på ESG-området yderligere. Første del af arbejdet vedrørte vores interne investeringsprocesser, hvor vi har indført en struktureret ESG due diligence-proces støttet af forskellige værktøjer. Den efterfølgende del har været et arbejde rettet mod vores virksomheder, hvor vi som en del af arbejdet med at styrke virksomhederne ser ESG og CSR som en integreret del af værdiskabelsen,” siger Henrik Bonnerup.
Han samtidig oplyser, at omverdenen kan forvente at se de første selskaber være aktive deltagere i UNGC og rapporterer efter UNGC principperne for regnskabsåret 2017. Herunder altså også PWT-Group.
”Politikken trådte formelt i kraft i april 2016, hvor målgruppen for tilslutning først er investeringerne i Polaris Fond IV og successivt de øvrige selskaber i andre Polaris-fonde ud fra et relevanskriterium. PWT er et af de selskaber, der ud fra det relevanskriterium vil gå i gang med processen,” bekræfter Henrik Bonnerup.
Gennemgår man Polaris’ porteføljeselskaber, viser det sig, at ingen af investeringsselskabets nuværende virksomheder er aktive deltagere i Global Compact og aldrig har været det. Det gælder ikke blot velkendte virksomheder som Mols-Linien, Babysam, Jetpack, Louis Poulsen og Logstor, men også mindre kendte som Det Danske Madhus, Avanti, Alliance+ og Triax.
[quote float=”left”]PWT-Group har været bekendt med kritiske ryster, mulige krav og sagen mod dem som helhed[/quote]Det kan måske virke påfaldende, at Polaris vælger at benytte Global Compact-initiativet som reference for selskabets samfundsansvarlige politikker og formulere krav om deltagelse, når investeringsselskabet samtidig kan konstatere, at ingen af de selskaber, der er investeret i allerede er en del af UNGC-programmet.
Et stort arbejde venter altså forude – både med at overbevise selskaberne om, at UNGC er det rette organ at rapportere til, og at sikre en vis kontinuerlighed. Som tidligere beskrevet på Erhvervsfilosofi.dk har mange især mindre og mellemstore virksomheder (smv) svært ved at få øje på den øgede relevans og værdiskabelse, efter at den første begejstring har lagt sig. Det understreges af, at af de omkring 2.000 virksomheder, som årligt afmeldes smv-segmentet under UNGC, og som repræsenterer særlig mange virksomheder. Det er netop i smv-segmentet, at Polaris har sit fokus.
PWT-Group tavs om Rana Plaza katastrofen
PWT-Group er en særlig betændt sag for Polaris, idet tøjproducenten, der blandt andet står bag tøjmærkerne Lindbergh, Shine Original og Bison samt de to herretøjskæder Tøjeksperten og Wagner, i både seneste CSR-afsnit i årsrapporten og i et obligationsprospekt fra 2014 til 300 millioner kroner har været meget tavs om sin holdning og rolle i Rana Plaza-katastrofen, hvor mere end 1.000 bangladeshiske tekstilarbejdere mistede livet efter at en fabriksbygning kollapsede. En sag, der går tilbage til 2013, og som i foråret 2016 kulminerede som en klagesag i MKI.
Sagen behandles i disse måneder af Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI), hvor Aktive Forbrugere anklager virksomheden for ikke at leve op til forpligtelserne om due diligence i henhold til OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Sagen er havnet i MKI, fordi parterne ikke har kunnet finde et forlig.
Man kunne med en vis rimelighed forvente, at PWT-Group ville nævne den aktuelle sag i årsrapporten under oplysninger om samfundsansvar. Men her (side 17) formuleres udelukkende, at virksomheden ”through Accord (The Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh, red.) in Bangladesh, PWT promotes the set-up of environmental working committees, thereby ensuring transparency in its activities in Bangladesh, including audits at the factories.”
Der gives altså det indtryk, at der i netop omkring arbejdsforhold i Bangladesh er fuld gennemsigtighed, når det gælder arbejdsbetingelser. Det på trods af at PWT-Group har en aktuel og uafklaret sag kørende om netop samme emne i MKI, og at virksomheden ifølge anklager, Aktive Forbrugere, ikke har ønsket at oplyse, hvilken organisation de efter PWT-Groups eget udsagn har doneret støttebeløb til. Hverken donationen, beløbet eller modtageren er nævnt i årsrapporten eller i obligationsprospektet. En donation, der ellers kunne kategoriseres som ’praktiske tiltag’ i UNGC’s minimumskrav til rapportering.
Blot kan det konstateres, at det ikke er ranaplaza-arrangement.org, som andre tøjfirmaer i samarbejde med blandt andre fagforeninger, fabriksejere og Bangladeshs regering oprettede til fordel for ofrene.
Signaturen på Accord in Bangladesh, der er et initiativ, der skal sikre ”safe and sustainable Bangladeshi ready-made garment (RMG) industry”, er ikke nævnt i obligationsprospektet, selv om PWT-Group underskrev dette initiativ i juni 2013 i kølvandet på katastrofen og på den baggrund siden indførte en compliance-proces.
I obligationsprospektet, der senere blev godkendt af OMX Stockholm og tilførte virksomheden 300 millioner kroner, oplyses der heller ikke konkret om sagen i Bangladesh, til trods for at prospektet er offentliggjort i juli 2014, altså før klagen til MKI er indleveret af Aktive Forbrugere, men samtidig også lang tid efter selve katastrofen og ikke mindst efter at Aktive Forbrugere og andre – herunder Rana Plaza Arrangement – åbnede dialogen med PWT-Group.
Virksomheden har altså været bekendt med kritiske ryster, mulige krav og sagen mod dem som helhed. Klagenævnet afgiver sin kendelse i slutningen af året.
Parterne kan ikke udtale sig om sagen, før sagen er afsluttet.