Tegnene er der allerede i form af førerløse biler, 3D-printere, supercomputere og ekstremt hårdføre nanoteknologiske materialer. Desuden forventes der banebrydende fremskridt inden for genteknologi, især i forbindelse med sygdomsbekæmpelse, samt inden for såkaldt syntesebiologi, herunder frembringelse af bakterier, der kan forvandle biomasse til brændstof. Spørgsmålet er, om danske virksomheder og deres medarbejdere er klædt ordentlig på til at imødekomme de fremadstormende digitale og teknologiske udfordringer.
[quote float=”left”]Træge beslutningsprocedurer og nulfejlskultur er vejen til enden[/quote]Det var dampmaskinen, der i det 18. århundrede kickstartede overgangen fra håndværksproduktion til industriel produktion. I det 19. århundrede gjorde elektrificering masseproduktion mulig, og efter anden verdenskrig kom automatisering og it. Nu – i det 21 århundrede – er vi med kunstig intelligens og digitalisering kommet til den fjerde industrielle revolution.
Rivende udvikling
Selv om den forudgående udvikling ikke ligefrem har været træg, er det for intet at regne mod det, der venter. Den digitale og teknologiske udvikling foregår nemlig ikke blot med lineære stormskridt; tværtimod er der tale om såkaldt eksponentiel eksplosion, hvilket fører til nærved ubegribelige stigninger i eksempelvis computerkraft.
Fænomenet illustreres ofte ved at henvise til en ældgammel fabel, hvori Indiens hersker ønsker at belønne skakspillets skaber. Den snedige opfinder er umiddelbart meget beskeden og beder blot om at få et riskorn for det første felt, to for det næste, fire for det tredje, otte for det fjerde og så fremdeles. Og selv om et skakbræk som bekendt består af fireogtres felter, forekom det herskeren at være en overkommelig betaling.
Han tog fejl. Allerede halvvejs er tallet voldsomt stort, nemlig omkring 4 milliarder riskorn, svarende til omkring 100 tons ris. Og selv om det er meget, er det for intet at regne i forhold til de næsten 500 milliarder tons ris, svarende til omtrent tusind års risproduktion på verdensplan, opfinderens gaveforslag ender med at omfatte.
Hvad angår den digitale og teknologiske udvikling, har vi ifølge det berømte computergeni Ray Kurzweil efterhånden bevæget os ind på den anden halvdel af skakbrættet, hvor det som illustreret ovenfor går ufattelig stærkt.
Dansk erhvervsliv er umiddelbart godt rustet
Hastigheden og uforudsigeligheden af den fjerde industrielle revolution kræver fleksibilitet og evne til at træffe hurtige beslutninger, hvis man som virksomhed skal overleve den digitale og teknologiske udvikling, vi står over for. Ifølge Schwab er træge beslutningsprocedurer og nulfejlskultur vejen til enden. Det handler i stedet om at skabe en samarbejdende virksomhedskultur, hvor kreativitet og innovation er i højsædet.
[quote float=”right”]Digitale frontløbere er kendetegnet ved en høj grad af tolerance over for dristighed og nytænkning[/quote]I en nylig undersøgelse af digital formåen slår det amerikanske konsulentfirma McKinsey & Company fast, at digitale frontløbere er kendetegnet ved en høj grad af tolerance over for dristighed og nytænkning, hvorimod kulturen hos bundskraberne og de middelmådige virksomheder er præget af risikoaversion. I stedet for at være bange for at fejle bør virksomheder være ivrige efter at lykkes. Det er simpelthen for risikabelt udelukkende at satse på det sikre.
Ifølge Jim Hagemann Snabe, tidligere topchef i it-giganten SAP og nuværende bestyrelsesmedlem i World Economic Forum, Danske Bank, A. P. Møller-Mærk m.fl., passer dette umiddelbart rigtig godt til dansk erhvervsliv. I et nyligt interview til PwC-magasinet CXO fremhæver Snabe, at vi i Danmark især er gode til at tænke kreativt og skabe noget sammen.
Mange danske ledere deler Snabes optimisme. Ifølge PwC’s ’CXO Survey 2016’ ser halvdelen af de knap 600 danske erhvervsledere, der deltog i undersøgelsen, den digitale og teknologiske udvikling primært som en mulighed, hvorimod kun 2 procent primært ser den som en trussel. Ledernes største bekymring er ifølge undersøgelsen manglende adgang til talent. Især de store virksomheder opfatter dette som den absolut væsentligste udfordring.
Arbejdsmarkedet – store omvæltninger i vente
Et af de steder, hvor effekterne af den fjerde industrielle revolution vil være mest markante, er på arbejdsmarkedet. I rapporten ’The Future of Job’ udgivet i begyndelsen af året anslår World Economic Forum, at den digitale og teknologiske udvikling 2015-2020 indebærer, at der samlet set forsvinder 5 millioner job på verdensplan.
Og i en nylig analyse udarbejdet af Tænketanken Cevea og HK Danmark anslås det, at op mod 900.000 danske job er i risikozonen for over de næste 10-20 år at blive erstattet af teknologiske løsninger. Især kontor- og kundeservicearbejde står til at blive ramt. Her anslås 92 procent af alle stillinger at være i farezonen. Hvor mange nye job der skabes i samme periode, siger Cevea og HK’s undersøgelse imidlertid ikke noget om
[quote float=”left”]I Danmark er vi gode til at tænke kreativt og skabe noget sammen[/quote]I forhold til begge analyser er det desuden værd at bemærke, at ingen af dem tager højde for skabelsen af helt nye jobtyper. Det forekommer imidlertid yderst relevant. World Economic Forum henviser i sin rapport selv til en undersøgelse, der anslår, at 65 procent af de børn, der begynder i skole i dag, vil ende i jobtyper, der endnu ikke eksisterer.
Andre undersøgelser er da også langt mere optimistiske. Eksempelvis konkluderer både The Boston Consulting Group og Mckinsey Global Institute i en række nyligt udgivne rapporter, at den fjerde industrielle revolution vil medføre betydeligt flere job. Mange ensartede og manuelle job vil blive erstattet af teknologiske løsninger – til gengæld vil der blive skabt en lang række innovative og uddannelseskrævende job. Eksempelvis anslår rapporten ’Man and Machine in Industri 4.0’ udarbejdet af The Boston Consulting Group, at som følge af den teknologiske udvikling vil antallet af job i Tyskland samlet set stige med 350.000 frem til 2025.
Uanset om det er pessimisterne eller optimisterne, der får ret, så er en ting sikkert: Arbejdsmarkedet vil ændre sig radikalt. De lette upersonlige opgaver løser teknologien. Tilbage står de innovative videntunge job samt de job, hvor social interaktion er en væsentlig del af jobbet.
Virksomheder og medarbejdere har således en fælles interesse i, at Danmark satser markant på uddannelse, opkvalificering og forskning. Virksomhederne har jo brug for talentfuld og veluddannet arbejdskraft, samtidig har både nuværende og kommende medarbejdere interesse i at besidde de af virksomhederne efterspurgte kvalifikationer.
Hvorvidt danske virksomheder og deres medarbejdere er klædt ordentlig på til den fjerde industrielle revolution, afhænger således ikke blot af deres evner til at opdyrke kreative og innovative virksomhedskulturer. Det afhænger i høj grad også af politikernes prioritering af uddannelse og forskning.
Som McKinsey&Company konkluderer i rapporten ‘Digital Globalization: the new era of global flows’ udgivet tidligere i år: “Investment in human capital development will be a critical determinant of which nations come out on top.”