[dropcap]E[/dropcap]SG-analyse: Er den aktuelle Mærsk-sag om uansvarlig skibsophugning blot kulminationen på selskabets svage ledelsesetik gennem en årrække? Mærsk har siden 2012 oplevet en aftagende udvikling, og selskabet er nu blot blandt de 28 procent dårligste virksomheder i verden på ESG-rating (environment, social og governance).

I disciplinen ledelsesetik (leadership ethics), der underliggende er styrende for ESG-kategorien governance står Mærsk med en bundplacering i 17. percentil endda endnu svagere.

apmrating
Mærsk ESG-rating 2012-2016 Kilde: CSRhub

Mærsks ESG-profil står i stor kontrast til det bæredygtige image, som selskabet gennem flere år har forsøgt at opbygge, og som i den aktuelle sag om skibsophugning på livsfarlige og miljøskadelige værfter i Indien og Bangladesh har fået en stor ridse i lakken.

Ridsen er dog ikke større, end at investorerne netop i ugen, sagen kom frem, sendte aktiekursen i vejret, så den outperformede både det danske etiske aktieindeks OMX GES Ethical Denmark og det globale bæredygtighedsindeks Dow Jones Sustainability World.

Grøn=Mærskaktie Blå
Benchmark: (GRØN: Mærsk) (BLÅ: OMX GES Ethical Denmark) (RØD: Dow Jones Sustainability World) Kilde: Yahoo Finance

På den helt korte bane straffede investorerne altså ikke Mærsk for hændelsen, selv om flere storaktionærer ellers med alvorsord krævede forklaringer. I stedet belønnede investorerne Mærsk for blandt andet en ordre til en værdi på 373 millioner kroner på leverance af 4.000 af koncernens kølecontainere Star Cool Integrated, og at de amerikanske olielagre viste sig at være lavere end ventet, hvilket sendte prisen på nordsøolie op.

Flere professionelle aktionærer – heriblandt Nordea, PFA og ATP ­­­– har ellers i de seneste uger løftet øjenbrynet og afkrævet A.P. Møller–Mærsk en forklaring efter rederiets etiske deroute med at sælge 14 af rederiets tidligere containerskibe skibe videre til skibsophugning under miserable arbejds- og miljøforhold.

Spørgsmålet, investorerne derfor også bør stille Mærsk, er, om der er en sammenhæng med de sidste fire-fem års negative udvikling i ESG-scoren, og om problemerne dermed stikkere dybere end den konkrete sag.

Bestyrelsesformand i Mærsk Michael Pram Rasmussen blottede et svar på spørgsmålet i Politiken mandag den 17. oktober med ordene: ”Mærsk har i de sidste syv år haft en politik, der sikrer ansvarlig ophugning af vores egne skibe, mens vi har ventet på en global aftale (…). Derfor er det selvfølgelig skuffende, at vi til trods for disse initiativer ser eksempler på, at vi har skubbet i modsat retning af vores egen politik. Vi vil fremadrettet sikre, at der er et meget stærkt incitament i vore salgskontrakter til, at ophugning sker ansvarligt.”

Bestyrelsesformanden agter altså at styrke incitamenterne til at handle ansvarligt.

Og konkrete incitamenter for ansvarlighed og etik er da også lige præcis, hvad der er definerende for subkategorien ledelsesetik. Ledelsesetik under kategorien governance i ESG-vurderinger omfatter virksomhedens ledelseskultur for etisk beslutningstagning. Den er et mål for blandt andet virksomhedens engagement og effektivitet i selskabets vision om at integrere sociale og miljømæssige aspekter i den samlede forretningsstrategi og – ikke mindst – om principperne for bæredygtighed er integreret fra ledelsestoppen ned til den daglige drift af virksomheden.

Og netop på sidstnævnte punkt er der tilsyneladende sket et brist, eftersom Pram Rasmussen altså i syv år har troet, at ansvarlighedspolitikkerne for skibsophugning var enestående for branchen og velintegreret i virksomheden. Det var de ikke.

Det flugter åbenlyst med, at Mærsk placerer sig helt nede i 17. percentil inden for ledelsesetik på portalen CSRhub.coms ESG-rating.

Ratingen bygger på data fra førende ESG-dataleverandører som Thomas Reuter, MSCI ESG, RepRisk ESG, TruCost og Vigeo samt flere internationale anerkendte rapporteringsorganer som Global Reporting Initiative, Carbon Disclosure Project og UN Global Compact.

Underliggende data viser, at Mærsk har været længe om at forankre ansvaret for bæredygtighed internt i de øverste ledelseslag. Selv om koncernen har en CSR-rapportering af høj klasse, så er det først i 2015, at Mærsk formelt placerer klima- og miljøspørgsmål på bestyrelsesniveau. Det fremgår af Mærsks egen rapportering til Carbon Disclosure Project.

I 2013 rapporterede Mærsk, at ansvaret var placeret hos ”other manager/office”. I 2014 styrkes ansvarligheden ved at være placeret hos ”senior manager/office”, men det er først i 2015, at Mærsk rapporterer, at klima og miljø håndteres på højeste niveau: ”Board or individual/sub-set of the Board or other committee appointed by the Board”.

Det er muligt, at Pram Rasmusen i syv år har haft en klima- og miljøagenda. Men det har ikke fået selskabet til at rapportere om det til Carbon Disclosure Project før sidste år. Det i sig selv slår revner i seriøsiteten om politikken, der de seneste syv år har med Prams egne ord har ”sikret ansvarlig ophugning.”

Det er kun i ESG-kategorien environment, at Mærsk placerer sig over 50-percentilen. Men selv i denne kategori har der siden 2012 kunnet spores en nedadgående tendens. Mærsk (Line) har ellers i de seneste år gjort sig umage med ’miljøvenlige’ skibe. Eneste kategorier, hvor Mærsk ikke er gået tilbage siden 2012, er community og employee.

Mærsks helt overodende ESG-rating er faldet fra en ratingscore på 54 i januar 2012 til 51 i juni 2016. Mere bemærkelsesværdigt er det, at Mærsk dermed kun placerer sig i 28. percentil blandt alle 16.000 vurderede virksomheder på CSRhub.coms ESG-ratingportal.

Det er med andre ord kun 28 procent, der performer dårligere end Mærsk på bæredygtige parametre. Stikker man analysesnuden ned i underkategoriener, finder man altså, at Mærsks generelt negative udvikling primært skal spores i en faldende tendens i governancekategorien, herunder især i kategorien ledelsesetik.

Målt alene på aktiekursen havde afsløringen af A.P. Møllers Mærsk absolut ingen betydning. I ugen efter at Danwatch kunne afsløre, at Mærsk pressede en tysk skibsejer til at sende 14 skibe til livsfarlige værfter i Bangladesh og Indien, steg aktiekursen ganske betragteligt. Aktiekursen outperformede både det danske etiske aktieindeks OMX GES Ethical Denmark Index og det globale bæredygtighedsindeks Dow Jones Sustainability World.

 

Skriv et svar