I snart tyve år har Global Reporting Initiative (GRI) løbende udviklet og præsenteret forskellige retningslinjer for CSR-rapportering. Og både de nye GRI-retningslinjer, der blev præsenteret i oktober i år, og de tidligere G4-retningslinjer, som bliver udfaset i 2018, men som mange virksomheder stadig anvender, opfordrer virksomheder til at rapportere om deres skattebetalinger. Under rubrikken ’Economic Performance’ anbefaler G4-retningslinjerne, at virksomheder i deres CSR-rapporter blandt andet angiver, hvor meget de betaler i selskabsskat per land. Samme anbefaling er inkluderet i de nye GRI-retningslinjer.
[quote float=”left”]Dansk Erhverv: CSR-rapporter bør ikke omfatte skatteoplysninger[/quote]Global Compact, der er verdens største initiativ på CSR-området, betragter ligeledes skat som en del af virksomheders samfundsansvar. I rapporten ’Impact – Transforming Business, Changing the World’ konkluderer Global Compact, at der er sket væsentlige fremskridt på CSR-området de sidste femten år, men at der stadig er store uløste udfordringer, herunder på skatteområdet. På hjemmesiden opfordrer Global Compact derfor virksomheder til at følge principper for ansvarlige investeringer (principles for responsible investments), der blandt andet omhandler ansvarlig skattebetaling og rapportering.
EU-kommissionen kæder også umiddelbart virksomheders skattebetaling sammen med deres samfundsansvar. Kommissionens definition af CSR fra 2011 siger, at CSR omhandler ”virksomheders ansvar for deres indflydelse på samfundet.” Og da virksomheders skattebetalinger udgør et væsentligt finansielt aftryk på samfundet, synes definitionen at implicere, at skat hører under CSR.
Og seneste har MSCI, en af verdens førende leverandører af aktiebenchmarkindeks, annonceret, at fra 2017 vil aggressiv skatteplanlægning kunne påvirke virksomhedernes ESG-ratings. MSCI placerer dermed også kontroverser om skatteplanlægning under CSR-hatten. Efterslæb efter skattesager kan som bekendt koste millioner af kroner, og MSCI ønsker, at investorerne oplyses om og er bekendt med eventuelle skattesager og adfærd.
[quote float=”right”]Hvis man lægger etiske krav ned over lovgivningen, skaber man gråzoner[/quote]Skat er ikke en del af virksomheders samfundsansvar
Ravn anerkender, at Dansk Erhvervs syn på skat umiddelbart konflikter med en række internationale standarder og definitioner af CSR. Alligevel mener han, at Dansk Erhverv bør holde fast i, at skat ikke hører under CSR.
”Skat er et meget lovreguleret område, hvor man burde kunne læse i lovgivningen, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis man begynder at lægge etiske krav ned over lovgivningen, så skaber man nogle gråzoner, som virksomhederne skal navigere i. Og så begynder det at blive svært, fordi man ikke rigtig ved, hvem der bestemmer, hvad der er etisk rigtigt og etisk forkert. Derfor mener vi, at man bør holde skat ude af CSR-diskussionen.”
Det er rigtigt, at skat er lovreguleret. Men det gælder vel også andre områder, der normalt hører under CSR. Eksempelvis er der jo også meget lovgivning på miljøområdet?
”Det er korrekt. Men i forhold til miljø er det sådan, at hvis noget er skadeligt i Danmark, så er det det nok også i andre lande, hvor lovgivningen måske er knap så restriktiv. Det gælder også børnearbejde. Her giver det god mening, at man holder sig til samme sæt regler, uanset hvor man opererer i verden. Men det samme kan man ikke sige om skat. Skat har kun konsekvens for den statskasse, der selv har valgt ikke at ville have de indtægter. Og hvis et land har bestemt sig for at have en selskabsskat på 5 procent, så er det det, virksomhederne bør rette sig efter.”
Misvisende rapporteringspraksis
Det er især risikoen for uretmæssig offentlig udskamning, der ifølge Danske Erhverv gør det problematisk at betragte skat som en del af virksomheders samfundsansvar. Ifølge Ravn er den nuværende rapporteringspraksis på CSR-området simpelthen ikke god nok.
”De rapporter, jeg har set, bliver man ikke meget klogere af. Her kan man ikke se, om virksomhederne betaler den rigtige skat. Man skal meget dybere ned i regnskabstallene for at kunne se det. Så risikoen er, at man kommer til at sammenligne æbler med pærer. Hvis man ikke er meget dygtig til at forstå skatteregnskaber, så har man ikke en chance for at forstå, hvad der er rigtigt og forkert. Og hvad er det, man får ud af det? De, der vil snyde, kan stadig snyde. Og de gode får måske bare en konkurrenceulempe, fordi andre kan kigge dem over skulderen.”
[quote float=”left”]Virksomhederne bør i højere grad forklare deres tilgang til CSR[/quote]Ravn understreger, at den enkelte virksomhed i sine CSR-rapporter naturligvis må oplyse om det, den har lyst til, herunder skatteforhold. Til gengæld finder han det meget problematisk, at GRI og lignende rapporteringsstandarder opfordrer virksomheder til at oplyse deres skattebetalinger.
”Hvis virksomhederne føler, at det er en fordel for dem, så må det være op til dem, om de vil medtage det. Men når man begynder at medtage det i internationale standarder og retningslinjer, så er det ikke rigtig frivilligt længere.”
Men da virksomheders skattebetalinger jo har stor indflydelse på samfundet, kan man så ikke sige, at CSR-rapporter uden skattebetalinger er temmelig mangelfulde?
Jo, det kan man godt sige. Og det kan måske også til en vis grad give mening at komme med et tal, der angiver virksomhedens samlede skattebetalinger, det vil sige både moms, afgifter, medarbejdere osv. Men de tal findes jo allerede i virksomhedernes almindelige regnskaber. De er jo ikke hemmelige. Derudover kan der være virksomheder, der ikke betaler skat, fordi de har store fremførte underskud, men deres indflydelse på samfundet kan jo være lige så stor, fordi de har foretaget nogle investeringer. Hvis man kun ser på skattebetalinger – også selv om det er samlet i et tal – så kan man derfor fortsat ikke sige, at man har et helt klart billede af den enkelte virksomheds indflydelse på samfundet.”
Hvis det var op til dig, ville skat så fortsat være en del af GRI’s retningslinjer?
”Nej.”
Selskabsskatten er den mest interessante
Sara Jespersen, politisk rådgiver i Oxfam Ibis, er uenig. Skat hører under CSR, og virksomheder bør naturligvis oplyse om deres skatteforhold i deres CSR-rapporter. Ligesom Ravn er hun dog ikke særlig begejstret for de nuværende rapporteringsstandarder. I forhold til finansiel rapportering er de generelt ikke gode nok.
”Især ikke i forhold til multinationale selskaber, der har alt for gode muligheder for at lave aggressiv skatteplanlægning. Man kan ikke af de nuværende årsrapporter udlede, hvorvidt virksomheden bedriver aggressiv skatteplanlægning. Vi vil derfor gerne have flere og mere detaljerede oplysninger, herunder nøgletal fra hvert land, hvor en koncern har aktiviteter, så man kan udlede, hvorvidt selskaber betaler den skat, de skal, der hvor de skal det.”
Kritikerne hævder, at de skatteoplysninger, der typisk optræder i CSR-rapporter, kan være misvisende. Risikerer man ikke at hænge virksomheder ud, der betaler den skat, de skal?
”Her vil vi sige, at jo færre oplysninger der er tilgængelige, jo større er chancen for, at man får et misvisende billede. Misforståelser skyldes således nærmere, at vi ikke har nok information. Vi er enige i, at det ikke nødvendigvis handler om størrelsen på beløbet, men at det mere handler om, hvordan man er kommet frem til, hvor meget man som virksomhed skal betale. Og hvis virksomhederne er bange for, at det kan misforstås, så må de jo kridte skoene og kommunikere, hvorfor de betaler den skat, de gør. Det gør nogle banker jo allerede i dag, da de er underlagt højere krav til deres finansielle rapportering end andre virksomheder. Så hvis man er bange for at blive misforstået, kan man jo give en forklaring på, hvorfor tingene ser ud, som de gør.”
Hvad hvis virksomheder i deres CSR-rapporter opgiver et tal, der angiver, hvor meget de samlet set indbetaler til statskassen, herunder medarbejderes skattebetalinger? Dette synes jo umiddelbart at stemme overens med ideen om, at CSR handler om virksomheders aftryk på samfundet. Hvad siger I til det?
”Vi er ikke afvisende over for nye måder at kommunikere på. Det sagt, så er vi meget optaget af selskabsskatten og virksomheders mulighed for at lave kreativ skatteplanlægning. Det er stadig et stort problem, især for udviklingslandene. Og det skal løses. Desuden er vi skeptiske over for kalkuler over virksomheders skattebetalinger, der indregner moms og alle mulige forskellige ting. Det kan godt være lidt misvisende, for hvem er det egentlig, der bærer udgiften til de skatter? Meget bliver jo pålagt kunder og medarbejdere. I forhold til selskabsskatten er der derimod ingen tvivl, for den betales alene af virksomheden. Og i forhold til snyd er det også selskabsskatten, der er mest interessant.”
Hvad mener du om den nuværende rapporteringspraksis inden for CSR-området?
”Der er mange problemer ved den nuværende rapporteringspraksis. Og jeg tænker, at det må være muligt at forbedre CSR-rapporteringen og gøre den mere ærlig. Virksomhederne bør i højere grad forklare deres tilgang til CSR. Jeg kunne godt efterspørge lidt mere ærlighed omkring de udfordringer, som erhvervslivet står overfor.”
Selv om Dansk Erhverv og Oxfam Ibis umiddelbart står langt fra hinanden i forhold til skat og CSR, er de enige om, at de nuværende rapporteringsstandarder ikke formår at give et retvisende billede af virksomheders skatteforhold. Oxfam Ibis efterlyser her mere data, hvorimod Dansk Erhverv hellere ser, at vi holder op med at betragte skat som en del af CSR.