Ledelses- og virksomhedsetik har, som de fleste formentligt har bemærket, fået øget bevågenhed. Ikke blot internt i virksomhederne som et værn med snyd og bedrag, men også som følge af stigende offentlig interesse for virksomhedernes etiske adfærd som magtfuld aktør i samfundet. Ofte fokuserer virksomhederne på etiske retningslinjer, compliance og standarder for bæredygtig drift, når virksomhedens moralske fodaftryk skal måles.
Men i virkeligheden er det måske helt andre faktorer, der afgør, hvordan etikken udfoldes i de yderste beslutningsled. Den viden kan dels benyttes forebyggende til at undgå etisk uhensigtsmæssige beslutninger, dels som strategisk værktøj, om man vil, til at fremme mere etisk kontroversielle beslutninger. Mere end halvdelen af Dansk Industris medlemmer har ifølge en analyse indført koncernsprog. Spørgsmålet er så om koncernsprog har konsekvenser, man ikke tidligere har været opmærksom på, hvad angår etisk dømmekraft og moralske handlinger.
”Det er ikke bare sproget, der har stor betydning for, hvordan vi beslutter os for at handle, når vi præsenteres for etiske dilemmaer. Vi ved allerede fra forskningen, at også en række andre omstændigheder påvirker vores etiske vurderinger. Det gælder eksempelvis både lys, lyde og dufte. Når der for eksempel lugter grimt i et lokale, ved vi fra forskningen, at vore etiske domme er strengere, end hvis det ikke var tilfældet.
Det nye er så ifølge de seneste forskningsresultater, at etisk beslutningstagen tilsyneladende yderligere påvirkes af, hvilket sprog det etiske dilemma præsenteres på,” siger professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet Jesper Ryberg til Ehvervsfilosofi.dk, da vi ringer til ham for at spørge ind til de etiske forskningsobservationer, som han præsenterede i en klumme i Weekendavisen den 25. november 2016.
Her introducerede Jesper Ryberg læserne for to forskningsprojekter, der viser, at der er signifikant forskel på etisk stillingtagen, når et dilemma præsenteres på et sprog, man ikke fuldt mestrer, frem for på ens modersmål. I det ene forsøg skulle 725 forsøgspersoner tage stilling til dette dilemma: ”En sporvogn med defekte bremser er i fuld fart på vej af sted over skinnerne. Længere fremme står fem skinnearbejdere, som vil blive dræbt, når sporvognen kommer susende. På en bro over skinnerne står imidlertid en tyk mand, hvis krop vil kunne bremse sporvognen.”
Spørgsmålet er naturligvis, om forsøgspersonerne vil ofre den tykke mand for at redde fem skinnearbejdere. 44 procent, der fik dilemmaet præsenteret på et sprog, de ikke behersker til fulde, ville vælge at skubbe den tykke mand ned fra broen, mens kun 18 procent valgte den beslutning, når dilemmaet blev præsenteret på modersmålet. Det er med andre ord noget, der indikerer, at det er lettere at ofre nogen eller noget for at redde flere, når problemet præsenteres på et fremmedsprog.
Etisk gradbøjning afhænger af sprog
I det andet forsøg – uafhængigt af det første – skulle deltagerne tage etisk stilling til dels en historie om et søskendepar, som (med brug af prævention) har seksuel omgang med hinanden, og dels en historie om en person, der spiser sit afdøde kæledyr.
I denne undersøgelse skulle forsøgspersonerne gradbøje deres etiske domme på en skala fra ’helt o.k.’ til ’ekstremt forkert’. De deltagere, der fik fortalt historierne på et fremmedsprog, var signifikant mindre hårde i deres vurdering end dem, der havde fået fortalt historierne på deres modersmål. Denne undersøgelse samstemmer dermed med den første, at der er forskel på den etiske dom, alt efter om problematikken præsenteres på modersmålet eller ej.
”Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor der er forskel, men selv om det er ny spæd forskning, så tyder noget på, at etiske dilemmaer opfattes forskelligt. Det er jo tankevækkende, at der kan være forskel på etiske vurderinger, når man tænker på, hvor globaliseret verden er. Det, som ledere i en verdensdel måske opfatter som en naturlig etisk vurdering, kan i andre dele af verden være det stik modsatte, blot fordi problematikken præsenteres på et fremmed sprog,” siger Jesper Ryberg, der understreger, at i begge forsøg er de etiske spørgsmål helt klarlagt for alle forsøgsdeltagere.
Selv om parallellen til erhvervslivets globale aktører, der mange steder arbejder under fælles koncernsprog, ikke videnskabeligt kan trækkes i en en til en-relation, så kunne det potentielt give panderykker til virksomheder, der har udviklet selv meget omfattende etiske retningslinjer. For med de to forskningsprojekter in mente vil den ansvarlige leder vide, at der ikke er nogen garanti for, at retningslinjerne læses efter samme forståelse, hvis de ikke oversættes til lokale sprog. Og slet ikke, når etiske dilemmaer opstår – og det gør de – i et helt konkret praktisk beslutningsøjeblik, hvor tingene måske skal gå stærkt. I sådanne og andre lignende tilfælde vil den etiske beslutning og de efterfølgende handlinger være påvirket af, hvilket sprog situationen er formuleret og ’læst’ i.
Ikke alle taler lige godt koncernsprog
I relation til koncernsprog viser forskning fra Copenhagen Business School (CBS), at information, der distribueres til danske medarbejdere, nedprioriteres i forhold til information på dansk.
”Mine analyser viser for det første, at der er en grundlæggende antagelse om, at alle danskere taler næsten flydende engelsk. Det er langt ra sikkert, at det er tilfældet. Har ledelser det som udgangspunkt, når vigtige informationer til mange medarbejdere skal udsendes, er der stor sandsynlighed for, at informationen enten nedprioriteres eller slet ikke læses. For det andet tyder meget på, at information på ikkemodersmål nedprioriteres, blandt andet fordi det tager længere tid at læse og forstå. Det er altså ikke nødvendigvis hverken effektivt eller hensigtsmæssigt at kommunikere på et koncernsprog, siger lektor og ph.d. Dorte Lønsmann fra Department of International Business Communication på CBS.
Hvis man hypotetisk leger med de nævnte forskningsresultater om etik og koncernsprog, er der pejlemærker for, at for eksempel skattespekulanter med fordel kan præsentere normalt forkastelige skattekonstruktioner for sine rådgivere på et andet sprog end modersmålet. For sandsynligheden for, at informationen nedprioriteres, er øget. Og skulle informationen alligevel slippe igennem, vil den etiske dom have større mulighed for at blive vurderet mindre strengt. Eller hvis der skal ofres en mellemleder i effektiviseringens tegn, vil det alt andet lige øge sandsynligheden for en smidig proces, hvis topchefen i et sprog, der ikke er modersmålet, beder sin nærmeste direktionsmedlemmer om at foretage afskedigelserne.
Så konkret firkantet skåret er virkeligheden næppe. Men forskelle i etiske vurderinger og antagelser samt prioriteringer af information er stærkt influeret af sproget.