Novo Nordisk er et godt eksempel. Den danske medicinalgigant har udviklet et verdensomspændende sundhedsprogram, der har til formål at inspirere medarbejderne til en sund livsstil. NovoHealth, som programmet hedder, har ifølge Novo Nordisk haft positiv indflydelse på de undersøgte medarbejderes sundhed. Data fra virksomhedens frivillige sundhedstjek viser blandt andet, at antallet af medarbejdere uden såkaldte risikofaktorer, herunder blodsukker og blodtryk over et vist niveau, steg fra 42 til 50 procent i perioden 2008-2013.
[quote float=”left”]Når vi jagter sundhed, risikerer vi at negligere andre vigtige ting i tilværelsen[/quote]Mange virksomheder betragter sundhedsinitiativer på arbejdspladsen som ren win-win. Medarbejderne får forbedret deres helbred og bliver mere produktive, hvilket er til gavn for virksomhedens konkurrenceevne.
Påstanden om win-win bakkes op af Sundhedsstyrelsen. I den stort anlagte rapport ’Sundhed og trivsel på arbejdspladsen’ fra 2009 konkluderer Sundhedsstyrelsen, at systematiske sundhedsfremmende indsatser ”vil være en gevinst for både virksomheden, de ansatte og samfundet som helhed.”
Filosof advarer mod overdreven fokus på sundhed
Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i filosofi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ’Forbandede sunddom,’ mener imidlertid, at virksomheder bør være opmærksomme på, at sundhedsfremmende tiltag også kan have negative konsekvenser. Eksempelvis risikerer de at stigmatisere og marginalisere visse grupper af medarbejdere, der således får forringet deres trivsel som følge af sundhedsordningerne. Desuden mener han, at virksomheder har tendens til at stirre sig blinde på sundhed. Men da sundhed langtfra er det eneste, der har værdi i tilværelsen, bør virksomheder også rette blikket mod andre værdifulde aspekter, herunder kunst og kultur.
[quote float=”right”]Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at den ivrigste motionist er den bedste til jobbe[/quote]Erhvervsfilosofi.dk har opsøgt Morten Ebbe Juul Nielsen til en snak om sundhedsinitiativer på arbejdspladsen.
I din bog ’Forbandede sunddom’ retter du et kritisk blik mod den sundhedsbølge, der synes at skylle ind over os. Kan du kort opridse din mest centrale pointe?
”Jeg oplever, at sundhed er blevet et trylleord. Hvis noget fremmer sundhed, så er det godt. Og bogens ærinde er egentlig bare at sige, at det ikke passer. Der kan også være slagsider. Ikke forstået på den måde, at alle sundhedsfremmende initiativer er dårlige. Slet ikke. Vi har blot en tendens til at overse de dårlige sider, der kan være ved at fremme sundhed. Når vi jagter sundhed, risikerer vi at negligere andre vigtige ting i tilværelsen. Den time, du bruger i træningscenteret, den bruger du ikke på at læse digtsamlinger, lave frivilligt arbejde eller besøge dine venner. Vi tror ikke, at det er et nulsumsspil, men det er det. Den energi, vi bruger på sundhed, er energi, vi ikke bruger på noget andet. Desuden risikerer al den fokus på sundhed at marginalisere og stigmatisere visse grupper.”
Hvordan kan sundhedsfremmende initiativer være med til at marginalisere eller stigmatisere visse grupper?
”Nu taler vi jo om arbejdspladsen i dag. Og her kan en af de væsentligste slagsider være, at visse sundhedsfremmende initiativer kan være med til at udstille og marginalisere dem, der enten ikke har lyst eller ikke kan deltage i forskellige sundhedsfremmende initiativer, herunder motionsløb osv. Selv om det er frivilligt, er det ikke nødvendigvis omkostningsfrit ikke at deltage. Det kan jo være en forventning, chefen har. Samtidig kan der opstå et fællesskab omkring motion, som de, der ikke deltager, jo ikke er en del af. Jeg har selv været en del af sådant et fællesskab på en arbejdsplads. Her opdagede jeg, at der faktisk blev indgået en del arbejdsrelevante aftaler i omklædningsrummet. Desuden kan det være et problem for arbejdspladsen, fordi man ikke får øje på de menneskers talenter. Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at den ivrigste motionist er den bedste til jobbet.”
[quote float=”left”]Sundhed handler ikke blot om et godt fysisk helbred, men også om social og mental trivsel[/quote]Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”Sundhed og trivsel på arbejdspladsen” handler sundhed ikke blot om et godt fysisk helbred, men også om social og mental trivsel. Men ser man på rapportens anbefalinger til sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen, så er fokus hovedsagelig på de såkaldte KRAMS-faktorer, det vil sige kost, rygning, alkohol, motion og stress. Men umiddelbart kan der vel godt være forskel på sundhed og trivsel?
”I dag taler man faktisk om KRAMSSS, det vil sige kost, rygning, alkohol, motion, stress, søvn og sex. Så der er snart ikke nogen aspekter af livet, der ikke er med. Det sagt, så stemmer Sundhedsstyrelsens definition meget godt overens med Verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition af sundhed, hvor fokus ikke kun er på det fysiske, men også på social og psykologisk velvære. Og umiddelbart er det fint med en bred definition, fordi det forekommer utilstrækkeligt blot at fokusere på det rent biomekaniske, når vi skal vurdere folks velfærd. Men jeg synes også, at det er problematisk, at alt, hvad der har med vores velvære og trivsel at gøre, proppes ind under sundhedshatten. Hvorfor kalde det sundhed, at man er super glad og tilfreds med sit liv? Hvorfor ikke kalde det tilfredshed, glæde eller trivsel? Sundhed er blevet er hurraord, der har ædt alle de andre udtryk.”
En del virksomheder hævder, at deres sundhedsinitiativer både er til gavn for medarbejderne og for virksomheden. Eksempelvis skriver Topdanmark i sin seneste CSR-rapport, at virksomheden ”ønsker at støtte op om medarbejdernes sundhed. Vi mener, at det bidrager til at skabe trivsel og arbejdsglæde for den enkelte medarbejder, og at det samtidig skaber grobund for at levere den bedste service over for kunderne.” Det lyder umiddelbart som ren win-win, er du enig i det?
”Jeg har set på en række såkaldte metastudier, hvor man kigger på en masse sammenlignelige studier og på eventuelle effekter. Den klare tendens er her, at der er en lille positiv effekt for sygefravær, men at det er svært eller umuligt at påvise andre effekter Man kan eksempelvis ikke se, at medarbejdernes fysiske helbred rent faktisk forbedres. Og ingen studier kan konkludere, at medarbejdernes velvære er steget som følge af disse tiltag. Derimod konkluderes det, at man med fordel kan kigge på en række andre faktorer, hvis man vitterlig ønsker at forbedre medarbejderes trivsel, herunder hvordan virksomheden er organiseret, hvor stressende arbejdet er, og om der er en rimelig fordeling af byrder og pligter.”
Ifølge en gallupundersøgelse offentliggjort for nylig i Djøfbladet, er det kun 10 procent af medarbejderne, der mener, at arbejdspladsens sundhedstilbud, gør dem sundere. Hvorimod 90 procent mener, at deres arbejdsplads står i vejen for deres trivsel. Overrasker disse tal dig?
”Tallene kommer faktisk en lille smule bag på mig, fordi jeg oplever, at de fleste danskere umiddelbart forbinder sundhed og sundhedsinitiativer med noget godt. Men måske er det et tegn på, at man har strammet skruen for meget ved udelukkende at fokusere på sundhed. Måske er medarbejderne efterhånden blevet trætte af økologisk grønfoder i kantinen, cykelklubber, rygestopkurser osv. I stedet for alle de her bland selv-salater burde virksomhederne overveje at servere noget lækkert, der kunne få folk til at snakke sammen. Det var en fantastisk kanin i sennep, vi fik forleden dag! Og kan du huske den mørbradgryde, vi fik forleden? Vi spiser ikke for at nyde det, men for at være effektive maskiner. Og det er bare en af de måder, hvor det overdrevne fokus på sundhed skygger for andre potentielle goder. ”
Hvad er dit råd til virksomheder, når det kommer til sundhedsfremmende eller trivselsfremmende ordninger?
”Som nævnt er det vigtigt, at det er frivilligt og omkostningsfrit ikke at deltage. Derudover bør virksomhederne undlade at fokusere ensidigt på fysisk sundhed. Det sagt, vil jeg gerne advare mod at arbejdsgivere begynder at rode for meget i folks sjæl. Arbejdsgivere skal som hovedregel ikke begynde at lege præst, coach eller terapeut – eller ansætte andre til det. Det tror jeg hverken de selv eller eventuelt udefrakommende konsulenter er særlig gode til.
Men der er jo masser af andre måder at gøre det på. En skakklub. En læsegruppe. En tur i teatret. Hvorfor tilbyder eksportvirksomheder eksempelvis ikke deres medarbejdere at deltage i bogklubber, hvor fokus er på forfattere fra de vigtigste eksportmarkeder? Medarbejderne kan eksempelvis læse en bog om måneden og mødes og få et glas vin og snakke. Hvor mange virksomheder har den slags initiativer? Sikkert ingen. Selv om det givetvis også ville være med til at fremme medarbejdernes trivsel. Og i parentes bemærket sikkert ville være godt for virksomhedens bundlinje. Men igen, der synes at være et ensidigt fokus på fysisk sundhed.
Umiddelbart synes mange virksomheder at være en anelse fantasiløse. Det, der er toplederens kæphest – og her er sundhed for alvor oppe i tiden – det bliver så også virksomhedens kæphest. Og det er ikke nødvendigvis særlig heldigt. Hverken for medarbejderne eller for virksomheden,” siger Morten Ebbe Juul Nielsen.
CSR og sundhed
Ud over at anskue sundhedsinitiativer som noget, der er til gavn for både virksomheder og medarbejdere, så er det de seneste år blevet almindeligt at betragte sundhedsfremmende tiltag som en del af virksomhedernes samfundsansvar. Eksempelvis skriver Dansk Erhverv på organisationens hjemmeside under overskriften ’CSR-emner’ at det i forhold til medarbejderne ikke blot handler om ”at overholde gældende arbejdsmiljøregler, men også at optimere medarbejdernes sundhed og trivsel (…).”
Og virksomhederne er enige. Eksempelvis betragter Novo Nordisk sit føromtalte sundhedsprogram som en del af virksomhedens samfundsansvar. Et andet eksempel er Danske Bank, der på sin hjemmeside under overskriften ’Ansvarlighed’ skriver: ”Arbejdslivet har stor betydning for en sund livsstil, og sunde medarbejdere er mere produktive og har færre sygedage. Derfor skal vores indsats for medarbejdersundheden både ses som et bidrag til at løse en fælles samfundsmæssig udfordring og som en indsats for at sikre en sund forretning.”
Morten Ebbe Juul Nielsen er imidlertid skeptisk over for den måde, visse virksomheder sammenkæder deres sundhedsinitiativer med CSR.
”Jeg synes, det er en lille smule fattigt at betragte motionsrum, rygestopkurser og grøn kantinemad som CSR. Hvis man som virksomhed vil tage sundhed alvorligt, og det skal tælle som CSR, kan man eksempelvis ansætte langtidsledige. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem socialstatus og helbredsstatus. Du bliver syg af at være fattig. Så hvis du som virksomhed vil gøre noget ved sundhed, så bør du forsøge at inkludere dem, der længe har stået uden for arbejdsmarkedet. Det vil for alvor gøre en forskel. Det andet er måske meget sødt, men det er ikke CSR,” konkluderer Morten Ebbe Juul Nielsen.