Allerede i forordet proklamerer Klaus Schwab, der er formand og stifter af WEF, at det nuværende kapitalistiske system med udbredt korruption, kortsigtet investeringsfokus og ulige fordeling af ressourcer må vige for en mere ansvarlig og inkluderende model.
[quote float=”left”]De miljømæssige mål kan ikke opfyldes uden de sociale mål og omvendt[/quote]I særdeleshed bekymrer det WEF, at stigende økonomiske ulighed kan være med til at underminere vestlige demokratier yderligere. Rapporten henviser utallige gange til brexit og valget af Trump som præsident som eksempler på en uheldig udvikling med øget polarisering og nationalisme i Vesten. WEF konkluderer:
“The combination of economic inequality and political polarization threatens to amplify global risks, fraying the social solidarity on which the legitimacy of our economic and political systems rests. New economic systems and policy paradigms are urgently needed to address the sources of popular disenchantment.”
Virksomheder bør bekæmpe økonomisk ulighed
WEF understreger i sin rapport, at det ikke kun er politikerne og civilsamfundet, der bør arbejde for en mere inkluderende økonomisk model. Virksomhederne bør også bidrage.
I rapporten ’Better Business, Better World’ tilslutter FN’s nyligt oprettede Business and Sustianable Development Commission (BSDC) sig denne konklusion. Rapporten, der udkom i begyndelsen af året, har til formål at sætte spot på, hvordan virksomheder kan bidrage til opfyldelse af FN’s 17 bæredygtighedsmål.
”Business leaders need to strike out in new directions to embrace more sustainable and inclusive economic models. We must have the courage to strike out in new directions and embrace an economic model which is not only low-carbon and environmentally sustainable, but also turns poverty, inequality and lack of financial access into new market opportunities for smart, progressive, profit-oriented companies.”
I rapporten beskrives den nuværende forretningskultur som uholdbar – ikke blot for planeten, men også for virksomhederne – og der advares om, at hvis kulturen ikke ændres, så vil der inden for overskuelig fremtid ikke være en verden at drive forretning i. Business as usual er således ikke en mulighed.
[quote float=”right”]Virksomheder bør inkorporere alle 17 bæredygtighedsmål i deres forretningsstrategi[/quote]Rapporten anbefaler, at virksomheder inkorporerer de 17 bæredygtighedsmål, herunder mål nummer 10, der omhandler bekæmpelse af økonomisk ulighed, i deres forretningsstrategi. Det at drive forretning bør betragtes gennem en ”global goals lens”. Og her er det vigtigt at bemærke, at virksomheder ikke bør håndplukke lækkerbiskerne. I rapporten understreges det derfor gentagne gange, at de 17 bæredygtighedsmål er en samlet pakke. De miljømæssige mål kan ikke opfyldes uden de sociale mål og omvendt.
I forbindelse med rapportens udgivelse udtalte Mads Nipper, koncernchef i Grundfos og medlem af BSDC, til Berlingske Tidende, at ”vi står på grænsen til et større systemisk skifte.” Og tilføjede, at ”der behov for, at virksomhederne begynder at opføre sig virkelig ordentligt. Ikke bare som i at undgå at havne på forsiden af Ekstra Bladet, men som i virkelig ordentligt.”
Det fremgår tydeligt af interviewet, at Nipper betragter den nuværende kurs som direkte farlig. I forhold til ulighed siger han blandt andet, at ”hvis vi ikke får skabt mere lighed i verden, kommer klimaproblemer, vandproblemer og også migrationsproblemer til at eksplodere i hænderne på os. Det samme gælder det politiske system, hvor selv folk, der ikke går sultne rundt, gør oprør mod det etablerede system.”
Udsigt til gigantisk økonomisk gevinst
Foruden det moralske ansvar omfatter skiftet til et bæredygtigt paradigme også klassiske forretningsmuligheder for virksomhederne. Ifølge BSDC vil opfyldelse af bæredygtighedsmålene resultere i en økonomisk gevinst i 2030 på mellem 12 og 36 billioner dollar til den private sektor. Omkring 50 procent af genvinsten findes inden for landbrug og fødevarer, byudvikling, energi samt sundhed og velvære.
Ud over at åbne for direkte forretningsmuligheder kan en bæredygtig forretningsprofil også hjælpe med at tiltrække og fastholde de bedste talenter. En undersøgelse udført af PwC i 2016 viser således, at de såkaldte millennials – som kommer til at udgøre tre fjerdedele af den globale arbejdsstyrke i 2025 – er langt mere loyale over for arbejdsgivere, der har en målsætning, de kan identificere sig med.
[quote float=”left”]Det gælder om at skabe et ræs mod toppen, hvor bæredygtighed er et konkurrenceparameter[/quote]Ifølge BSDC gælder det om at skabe et ræs mod toppen, hvor bæredygtighed i langt højere grad end i dag er et konkurrenceparameter. Men hvis det skal lykkes, er det blandt andet nødvendigt at forbedre rapporteringspraksis på området. Ifølge rapporten mener 82 procent af toplederne og 79 procent af investorerne, at den nuværende rapporteringspraksis ikke gør dem i stand til at vurdere og sammenligne virksomheders sociale og miljømæssige indsatser.
BSDC slutter af med at understrege, at det er nu, der skal handles. Hvis virksomhederne ikke for alvor tager handsken op, risikerer de at miste deres licence to operate. De seneste år har mange almindelige borgere nemlig mistet tilliden til de multinationale selskaber, og da et totalt tillidssammenbrud vil have fatale konsekvenser for hele forretningsverdenen, er der brug for en ny måde at drive virksomhed på.
Ifølge BSDC kan virksomheder genskabe tilliden ved at indgå en ny kontrakt med samfundet, der med udgangspunkt i bæredygtighedsmålene leder hen mod en mere inkluderende og bæredygtig verden. Og det er bare med at komme i gang!
“There are still between 20-40 million people working in forms of modern slavery and over 150 million children working in the fields, mines, workshops, and rubbish dumps that underpin much of the global economy, unseen and unprotected. This is an unacceptable feature of 21st century capitalism – one that boardrooms, investors and consumers can no longer ignore.”
Erhvervsfilosofi.dk har henvendt sig til en række store danske virksomheder og spurgt til deres holdning vedrørende bekæmpelse af økonomisk ulighed. I den forbindelse spurgte vi blandt andet, hvorvidt virksomhederne er enige med WEF og BSDC i, at der er brug for en mere ansvarlig og inkluderende økonomisk udvikling, der sikrer en mere retfærdig fordeling af goderne. Af de syv virksomheder, vi rettede henvendelse til, er det kun Coop, der har ønsket at svare på vores spørgsmål.
Coop: Økonomisk ulighed er en alvor udfordring
Ifølge Ditte Poulsen, projektleder i Coops CSR-afdeling, er Coop enig med WEF i, at økonomisk ulighed udgør en af de alvorligste udfordringer, som verden står over for. Poulsen understreger dog, at økonomisk ulighed ikke nødvendigvis er et problem i sig selv, men at det hovedsagelig er fattigdom, der er problemet. Derudover påpeger hun, at ulighed også kan være et problem, hvis velfærdsstigningen i et samfund udelukkende kommer de mest velstillede til gavn, eftersom det kan skabe social ustabilitet.
[quote float=”right”]Coop ønsker kortere afstand fra bonde til kunde[/quote]Er I enige med WEF og BSDC i, at der er brug for en mere inkluderende økonomisk udvikling, der ikke blot kommer de velstillede til gavn?
”Det korte svar er ja. Andelsbevægelser som Coop kan måske være en del af løsningen. En del af principperne i andelsbevægelsen er overskudsdeling, og man søger ofte at handle med andre med lignende forpligtelser.”
Er bekæmpelse af økonomisk ulighed en del af jeres CSR-politik og i givet fald på hvilken måde?
”Vi har ikke særskilte mål for bekæmpelse af økonomisk ulighed, ud over at vi følger andelsprincipperne. Men vi arbejder med ansvarlig leverandørstyring, herunder løn- og arbejdsvilkår for medarbejdere i de virksomheder, vi handler med.
Vi har også igennem mange år arbejdet med projekter i forskellige udviklingslande, der har haft fokus på at skabe en relation til landmænd og senest kaffebønder, der giver dem en sikkerhed for afsætning af deres afgrøder til en ordentlig pris. Helt aktuelt har Coop i 2016 investeret i et kafferisteri i Kenya.
Traditionelt set har der været mange mellemmænd i kaffesektoren, og det betyder blandt andet mindre profit for den enkelte kaffefarmer og dyrere kaffe til vores kunder. Coop ønsker kortere afstand fra bonde til kunde. Sammen med kooperativer har vi i den forbindelse også sat et uddannelsesprogram i gang: ’Farmer Fields School Service’. Her lærer bønderne blandt andet, hvordan de skal gøde deres kaffetræer, hvordan de opnår den optimale kvalitet af kaffebønnen, og hvordan handel med kaffe foregår. Ved uddannelse og gode samarbejdsaftaler som denne er vi med til at sikre en positiv udvikling og mindske fattigdom og ulighed.
Vores arbejde med udvikling tager udgangspunkt i, at det også skal være en god forretning for Coop – projekterne skal munde ud i produkter, der er attraktive for vores kunder, og til priser, som er realistiske, samtidig med at det skaber grundlag for udvikling. Kun på den måde bliver det langsigtede og bæredygtige aftaler. Kafferisteriet i Kenya er p.t. ejet 80 procent af Coop, men på sigt vil kaffebønderne få en større del af ejerskabet af risteriet, der således bliver en andelsvirksomhed ejet af kaffebønderne.”
Har I planer om, at gøre bekæmpelse af økonomisk ulighed til en del af jeres CSR-politik?
”Vi har ikke planer om at gøre det til en større del end i dag, men vi udvikler hele tiden vores arbejde med ansvarlig leverandørstyring, og nye projekter à la kafferisteriet kan dukke op.”