[dropcap]B[/dropcap]æredygtighedsanalyse: Danske Banks CSR-rapport 2016 er omfattende, fyldt med gode initiativer og fortællinger om bankens rolle i samfundet. Men de væsentligste nøgletal for bankens bæredygtige resultater viser status quo – allerhøjst marginal fremgang.
Derfor er det også ærgerligt, at læserne kun får meget sparsomme og endda slørede oplysninger om, hvordan banken forvalter sine ansvarlige investeringer under de seks principper om ansvarlige investeringer formuleret af organisationen Unpri.
Af CSR-rapportens factbook fremgår det, at banken forvalter investeringer for 670 milliarder kroner i henhold til PRI-principperne. Det oplyses, at heraf forvaltes 2,3 milliarder kroner målrettet særlige klima- og bæredygtige investeringer. Det svarer til, at Danske Bank retter 0,34 procent af sine samlede AuM (assets under management) mod investeringer, der proaktivt adresserer klima- og bæredygtige udfordringer – ofte under betegnelsen impactinvesteringer.
[quote float=”left”]FN’s verdensmål er blikfanget i Danske Banks CSR-rapport[/quote]Men det oplyste tal omfatter ikke Danske Banks faktiske tal for ansvarlige investeringer, oplyser head of corporate responsibility i Danske Bank Dorte Eckhoff. ”De 670 milliarder er baseret på Danske Invest (fodnote i factbook, side 14, red.) og dermed ikke hele Danske Bank-koncernen.” Siger hun.
Ansvarlige investeringer via investeringsfonde viser dermed ikke et retvisende billede af bankens samlede ansvarlige investeringer, som banken ikke oplyser andet om, end at de samlede investeringer under Unpri-principperne er højere. Det betyder med andre ord, at bankens andel af ansvarlige investeringer med skærpede bæredygtige krav faktisk udgør mindre end det oplyste.
Om det er årsagen til, at Deloittes revisionskonklusion gives med ”begrænset sikkerhed”, er uvist, men Danske Bank gør ikke i årets CSR-rapport meget for at kommunikere disse særlig bæredygtige investeringsmuligheder til omverdenen, eller hvilke bæredygtige resultater det måtte have medført, endsige oplyse om det korrekte omfang af bankens samlede ansvarlige investeringer.
”Danske Bank forvalter flere investeringer med skærpede krav til bæredygtighed end de tre fonde, der er fremhævet på side 14 i vores factbook. For eksempel forvalter vi også Danske Invest European Corporate Sustainable Bond Fond. Derfor er metoden i beregningen ikke korrekt,” siger Eckhoff, til trods for at eksempelvis European Corporate Sustainable Bond Fond fremhæves i rapporten, men altså ikke inddrages i opgørelsen.
Det er i CSR-sammenhæng langt vigtigere for Danske Bank at vise sit samfundsansvar som aktør i lokalsamfundene, end det er at udfolde præcise oplysninger om, hvordan banken forvalter sine ansvarlige investeringer. Det kan naturligvis skyldes, at efterspørgslen efter informationen er begrænset i Danmark, selv om konkurrenten Nordea i november kunne konstatere at ”danskere savner viden om ansvarlige investeringer”. Den viden får danskeren i hvert fald ikke i Danske Banks rapport om samfundsansvar.
Det kunne ellers have været et oplagt fokusskifte, når bankens interne bæredygtige resultater kun viser marginal fremgang, og at Danske Bank i CSR-rapporten selv proklamerer en ambition om at tilbyde ”responsible investment opportunities for customers”.
”Vi er tilfredse med vores bæredygtighedsaktiviteter i 2016, men arbejder selvfølgeligt løbende på at styrke vores arbejde med ansvarlighed i forhold til vores kerneforretning og vores to strategiske temaer: finansiel tryghed og adgang til finansielle services,” siger Dorte Eckhoff generelt om årets bæredygtige resultater.
Uambitiøst brug af verdensmål
Verdensmålene er i Danske Banks CSR-rapport blikfanget og det første, læseren bliver præsenteret for, når forord, organisationsdiagrammer, strategioversigt og omsætningstal er fordøjet. Banken vil udvikle børns forståelse af privatøkonomiens vigtigheder gennem appen Moneyville, der kobles til FN´s verdensmål 4 om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
Upåagtet at mange børn i Norden og Irland gennem spillet vil undgå samme skæbne som de 50.000 unge, der allerede er registeret som dårlige betalere i Danmark, så ligner sammenkædningen til verdensmålet en uambitiøs, tilfældig og ugennemtænkt kommunikationsstrategi for CSR.
Det er ganske enkelt at springe over, hvor gærdet er lavest, og viser mere, at Danske Bank nok har haft en fornemmelse af, at verdensmålene skulle inddrages, men reelt ikke vidst hvordan eller har haft evnerne til at udvikle en ny fortælling.
”Vi har valgt at fremhæve verdensmålene kvalitetsuddannelse (#4) og job og økonomisk vækst (#8), da det er to områder, vi tidligere har og fortsat vil prioritere i vores arbejde med ansvarlighed. Vores bidrag til verdensmålene er derfor en kombination af eksisterende og nye initiativer, der har det fælles formål at uddanne børn og unge i økonomi og hjælpe små virksomheder med at realisere deres vækstambitioner,” siger Dorte Eckhoff.
Danske Banks vision er med verdensmål 4 som hjemmel at øge antallet af børn, de hjælper med privatøkonomi, fra 7.000 til 10.000. Det synes som et meget beskedent og tilfældigt bidrag for en bank af denne størrelse at opstille som grundlag for, at verden når i mål med at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse. Banken lancerede appen Moneyville tilbage i 2008, og sidste opdatering af applikationen i Apples appstore skete i 2015.
Danske Bank fremhæver desuden verdensmål nummer 8 og kæder målet sammen med bankens iværksætterinitiativ The Hub. Det kunne have været vigtig information for læserne at se en oversigt over, hvilke virksomheder der har en bæredygtig profil med produkter, der på den ene eller anden måde understøtter verdensmålene. Danske Banks fortælling om, at de understøtter verdensmål 8 ved at investere i start-ups og stille platform til rådighed, synes heller ikke at være troværdig. Sammenkædningen kunne have været en hvilken som helst anden, og det kan diskuteres, om ethvert initiativ til udlån til iværksættere så ikke er med til at understøtte verdensmål nummer 8.
Ingen væsentlig udvikling i nøgletal
CSR-folkene i Danske bank leverer trods alt en CSR-rapport, der vil glide glat igennem hos både ESG-ratingbureauer, erhvervspressen og investorer. Banken lever nemlig op til alle væsentlige internationale principper og standarder for samfundsansvar og præsterer på de væsentligste nøgletal på nogenlunde samme niveau som sidste år i relation til egne mål for klima og arbejdsmiljø. Og inddrages det, at Danske Banks CSR-hovedfokus ligger på tillidsskabende aktiviteter i relation til det omliggende samfund, så lever rapporten ganske godt op til formålet.
”I 2016 har vi eksempelvis indgået et samarbejde med Foreningen Hus Forbi og MobilePay, hvor vi tester brugen af MobilePay blandt en udvalgt gruppe Hus Forbi-sælgere. Desuden har vi fortsat vores arbejde med at uddanne børn og unge i landets folkeskoler i privatøkonomi, og vi har udviklet The Hub med det formål at understøtte væksten i små virksomheder. Vi har desuden offentliggjort fem nye position statements inden for sektorer med særlige miljømæssige og sociale risici og har udarbejdet en analyse af vores forretningsprocesser sammen med Institut for Menneskerettigheder,” oplyser Dorte Eckhoff.
I sidste års bæredygtighedsanalyse af Danske Bank konstaterede vi blandt andet, at Danske Bank med CO2-udledning på 0,9 ton per medarbejder er en af de bedste blandt peers. Til gengæld var Danske Bank dårligst på mangfoldighed, idet andelen af kvindelige direktionsmedlemmer var et stort nul, og banken oplevede også negativ udvikling af personskader eller posttraumatisk stress som følge af banktyverier og fravær på grund af ”andre fysiske eller mentale skader” I 2016 er CO2-udledningen på samme niveau, der er gode fremskridt på minimeringen af personskader og posttraumatisk stress, og diversiteten i ledelsen er forbedret.
”Fra 2015 til 2016 reducerede vi blandt andet vores sygefravær og øgede diversiteten i vores bestyrelse (25 procent kvinder). På miljøområdet har vi reduceret vores energiforbrug med 6 procent siden 2014, mens det samlede CO2-forbrug er begrænset til en reduktion på 1 procent siden 2015,” oplyser Dorte Echoff afslutningsvis.