[dropcap]P[/dropcap]andora skriver i sin netop offentliggjorte (7. februar 2017) årsrapport, at selskabet tror på, at etik (CSR) og forretning går hånd i hånd. Det er svært at anfægte den ambition, selv om den ikke helt stemmer overens med offentliggørelsen af selskabets ikkefinansielle nøgletal. Flere data var nemlig svært forsinkede – med mere end et døgn – til trods for at årsregnskabet var sendt på gaden.

Denne detalje viste sig tillige at være billedet på djævelen i Pandoras bæredygtige resultater for året 2016. De bæredygtige resultater halter nemlig langt efter de ellers så flotte økonomiske præstationer. Vurderet på årets nøgletal – finansielle såvel som ikkefinansielle – er Pandora en flot velsmurt, indbringende forretning, men bæredygtigheden daler på flere områder i samme takt, som økonomien øges.

[quote float=”left”]Pandoras klimaprofil nu og her er snarere forventninger og ord[/quote]

Pandoras klimaprofil nu og her er snarere forventninger og ord end konkrete resultater. Ansvarlige investorer og etiske iagttagere må derfor væbne sig med tålmodighed –  i hvert fald indtil næste år, hvor Pandoras nye LEED-certificerede klimavenlige fabrik i Thailand tæller med i opgørelsen – hvis de vil se konkrete resultater for ikkefinansielle nøgletal for miljø- og klimaforhold.

Indtil da må det konstateres, at hovedparten af Pandoras bæredygtige resultater for 2016 dumper med et brag. Pandora formår godt nok at øge genanvendelsesprocenten en anelse i forhold til året før for både genanvendt sølv og affald fra produktion, men hvad angår de vigtige nøgletal for C02-emissioner og energiforbrug, står selskabet svagt.

Pandoras omsætning er steget med 21 procent. Det samme er energiforbruget. Det stigende energiforbrug skyldes ifølge Pandora ”jewellery complexity and the number of pieces produced”. Det er samme forklaring som sidste år, og selskabet har tilsyneladende accepteret, at det er et vilkår for smykkeproduktionen.

”Kompleksiteten i vores smykker bliver år for år større og større. Øget kompleksitet betyder øget produktionstid og øget energiforbrug,” oplyser Claus Teilmann Petersen, der er vice president, Group CSR.

Han oplyser samtidig, at miljøbelastningen er minimeret takket været høje genanvendelsesprocenter.

”Nye studier lavet for Pandora viser en markant forskel i miljøbelastning for recycled sølv og guld i forhold til sølv og guld direkte fra miner samt for laboratoriefremstillede sten (som cubic zirconia) i forhold til minede diamanter. Da Pandora fortrinsvis bruger recycled sølv og guld (henholdsvis 91 procent recycled sølv og 86 procent recycled guld, red.) samt laboratoriefremstillede sten, er vores miljøbelastning kun en lille del af, hvad den kunne være,” siger Claus Teilmann Petersen.

[quote float=”right”]Pandoras bæredygtige resultater for 2016 dumper med et brag[/quote]

CO2-emissioner, der kun opgøres for transport og ikke for produktion, stiger med 59 procent og vandforbruget med 21 procent. Det viser, at Pandora indtil nu ikke har formået at levere ret meget i forhold til klima og miljø. Der er stadig en direkte sammenhæng mellem produktion og energiforbrug. Og det er, som Erhvervsfilosofi.dk også pegede på i sidste års analyse, en stor svaghed, at selskabet ikke oplyser om energi- og C02-emissioner i forhold til produktion. Den manglende transparens sår tvivl om selskabets reelle hensigter.

Claus Teilmann Petersen forklarer de øgede CO2-emissioner fra transport med stigningen i antallet af butikker.

”Nu giver det ikke umiddelbart mening at sammenligne stigningen i transportemissioner med stigningen i medarbejdere. Men der er ganske rigtigt tale om en større stigning på transportområdet. Smykker er i sig selv ikke tunge, hvis man sammenligner med vægten af interiør og diverse udstyr til nye butikker, så alle nye (lavenergi)butikker kommer med en initial omkostning. Hver gang vi åbner en ny butik, skal den bygges op fra bunden. Disse transporter er naturligvis med i vores udregninger,” siger Claus Teilmann Petersen..

Bæredygtighed tager tid, og med investeringen i de nye mere klimavenlige fabrikker, der tages i brug her i 2017, er Pandoras forventning at afkoble store dele af energiforbruget fra produktionen.

Men klima- og miljøresultater kan ikke alene bygges på fremtidens potentielle muligheder og forventninger. Viljen til fremskridt kan så at sige ikke parkeres til bedre tider. Nye LEED-certificerede fabrikker vil trække Pandora i den rigtige retning, men det betyder ikke automatisk, at ledelsens vilje er til stede. Spørgsmålet er således, om fabrikkerne er blevet en bæredygtig sovepude for Pandora.

”Som du ved, åbner vi i 2017 en ny leadership in environmental and energy design-fabrik, og i 2018 åbner vi efter planerne endnu en LEED-certificeret fabrik i Bangkok. Disse fabrikker optimerer såvel vand som energiforbrug, og vi forventer signifikante forbedringer. Da Lamphun-fabrikken endnu ikke er i drift, og stadig bliver optimeret, er det for tidligt at sætte mere nøjagtige tal på,” oplyser Claus Teilmann Petersen.

Etik som CSR-strategi

Når klima- og miljøpræstationerne er sat på hold, er det naturligt, at Pandora har valgt at fokusere på etiske parametre. Og her synes der også at være mere fremgang og mere vilje til at sikre integriteten. I en ESG-analyse af Pandora, som Erhvervsfilosofi.dk bragte sidste år sidste år, skrev vi blandt andet:

”Pandora bliver belønnet på ESG-scoren for at have haft stærkt fokus på etik og menneskerettigheder i leverandørkæden, blandt andet via træningsprogrammer for en række centrale leverandører, samt for at prioritere oplysning om etiske retningslinjer og menneskerettigheder til det kraftigt stigende antal medarbejdere.”

Pandora gør en del ud af at fortælle omverdenen om sine høje etiske standarder. I 2015 gennemførte selskabet træningsprogrammer for 150 udvalgte nøgleleverandører. Pandora ønsker af forretningsmæssige årsager ikke at oplyse antallet af koncernens samlede antal leverandører, og tallet for 2016 er i skrivende stund ikke offentliggjort. Det gør det besværligt for læsere af rapporten at perspektivere indsatsten over for leverandører, og det er en stor svaghed i rapporteringen.

Skriv et svar