Påstanden, at Danmark er i hus med verdensmålene, er derfor på sin vis relativ, fordi dens sandhedsværdi udelukkende afgøres af, hvilke mål værdier og syn på verden der lægges til grund for et samfunds bæredygtige udvikling. Eller som de gamle græske filosoffer måske ville spørge: Hvad er det gode samfund? De græske filosoffer, der generelt var skeptiske over for det folkelige demokrati, mente formentlig også, at netop deres idé om en samfundsmodel gik i spidsen for en bæredygtigt udvikling, til trods for at de var fortalere for store klasseskel og slaveri.
[quote float=”right”]Fattigdommen og uligheden er stigende i Danmark[/quote]Og mon ikke også 1500-tallets italienske berygtede tænker Machiavelli, der rådede regeringsledere til at indlede krige og provokere andre landes ledere til at angribe, hvis egen befolkningsopbakning sivede, ville mene, at netop den kyniske magtudøvelse var udtryk for at gå i spidsen for en bæredygtig udvikling?
Med andre ord kan enhver regeringsleder for et hvilket som helst land med en hvilken som helst ideologisk overbevisning – formentlig med valide data bag sig – formulere præcis det samme budskab, nemlig at landet er førende, og at landet generelt er langt i den bæredygtige udvikling.
Omvendt er det naturligvis rigtigt, at demokratiske Danmark ikke i samme grad som mange andre steder i verden lider under dårligdomme som ulighed, korruption, fattigdom og klimakatastrofer. Den danske regering henviser da også til en række statiske opgørelser, der alle placerer Danmark i superligaen blandt lande, der har de bedste betingelser for at bidrage til indfrielsen af verdensmålene og allerede inden for egne nationale grænser har indfriet mange af de 17 mål og 169 delmål.
Regeringen har udstukket kursen for, at økonomisk vækst både er betingelsen for og løsningen på en mere bæredygtig verden og således retningen for indfrielsen af verdensmålene. Økonomisk velstand har løftet mange af verdens befolkninger og jordklodens tilstand ud af store lidelser. Men økonomisk vækst har på den anden side også været medvirkende til at skabe problemerne, der med de 17 verdensmål søges elimineret inden 2030, og som Danmark nu har en handlingsplan for.
Spørgsmålet er, hvordan regeringen i den lovmæssige praksis vil vægte verdensmålene i forhold til økonomisk vækst. Specielt når et politisk spørgsmål har en karakter, hvor vækst og bæredygtighed ikke naturligt giver sig selv – hvordan vil prioriteringen være? Spørgsmålet skal også forstås i lyset af, at regeringen i høj grad også ser verdensmålene som et internt anliggende for muligheder i Danmark.
”Det er regeringens ambition, at handlingsplanen også skal udgøre et afsæt for handling og partnerskaber på tværs af det danske samfund,” skriver regeringen.
Fattigdommen og uligheden stiger i Danmark
Selv om den økonomiske ulighed i Danmark er mindre end i langt de fleste andre af verdens lande, og fattigdommen i Danmark ikke kan sammenlignes med tredjeverdenslandenes, så går udviklingen i Danmark i den gale retning. Ja, vi er i spidsen i forhold til mange andre lande, hvad angår verdensmålene, men retningen kan ikke hævdes at være til inspiration, hvis man tager verdensmål #1 om afskaffelse af fattigdom og #10 om mindre ulighed for pålydende. Fattigdommen og uligheden er stigende i Danmark.
Regeringen skriver handlinglingsplanen:
”Lovforslag og andre tiltag vil blive vurderet i forhold til verdensmålene i relevant omfang, og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige.”
Dermed har regeringen indskrevet muligheden for at tage hensyn til verdensmålene.
[quote float=”left”]Økonomisk vækst og bæredygtighed skal gå hånd i hånd[/quote]Men eftersom regeringen i samme handlingsplan formulerer det synspunkt, at ”Danmark er generelt i hus i forhold til at give et solidt bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene,” kan det være svært at se, hvorfor regeringen nu skulle være mere ambitiøs i forhold til verdensmålene. Når regeringen nu er af den opfattelse, at vi allerede bidrager det, vi skal og kan, hvordan vil ”det relevante omfang” og ”konsekvensernes væsentlighed” så blive vurderet?
Danmark ikke i top på The Happy Planet Index
Regeringen kunne alternativt have valgt at måle sig efter The Happy Planet Index (HPI), som i modsætning til normen, at økonomisk vækst er en model for succes, ser på menneskelig velvære i et forhold til, hvad det koster af økologisk fodaftryk,
I dette indeks inddrages befolkningers opfattelse af deres gennerelle velbefindende og deres forventede gennemsnitlige levealder. Forholdet mellem velbefindende og levealder – ligheden eller uligheden imellem dem – vurderes derefter i forhold til et lands økologiske fodaftryk, det såkaldte ecological footprint (økologisk foradtryk).
HPI-scoren udtrykker således et lands evne til med mindst mulige miljømæssige konsekvenser at øge befolkningens velvære og levealder. Et mål, der også i den vestlige verdens aktuelle CSR-diskurs formuleres som et ideal om, at økonomisk vækst og bæredygtighed skal gå hånd i hånd.
På listen over de bedst rangerede lande i 2016 i The Happy Planet Index finder vi Costa Rica, Mexico og Columbia. Trods andre store samfundsproblemer formår disse lande altså at skabe den bedste oplevelse af velvære og leve de længste liv med færre konsekvenser for miljøet og klimaet (økologiske fodaftryk).
Danmark er at finde på plads 32 – stadig en høj placering, men langtfra førende. Og langtfra nytænkende i forhold til at vurdere, om andre tilgange og målestokke indfrielsen af verdensmålene ikke også har en berettigelse at undersøge.