[dropcap]L[/dropcap]angsomt, men sikkert, vil ESG (environment, social og governance) udvande CSR-begret (corporate social responsiblity) som den foretrukne betegnelse for virksomhedernes arbejde med rollen som aktiv ansvarlig samfundsaktør. Udviklingen rummer den signifikante detalje, at samfundsansvar måske endelig er vej til at blive en ledelsesdisciplin for bestyrelsen.

Sådan kan det i hvert tilfælde se ud, når man undersøger de 7.000 største globale virksomheders årsregnskaber og CSR-rapporter for de to begrebers brug siden 2010. Analysen kan lade sig gøre via business intelligence-værktøjet Datamaran, der er udviklet af canadiske eRevalue, hvor danske Helle Bank Jørgensen sidder i bestyrelsen. Datamaran kan blandt andet kortlægge semantiske begreber og begrebskategorier fra verdens største virksomheders årsregnskaber og CSR-rapporter om samfundsansvarlige forhold siden 2010.

 

Udvikling i CSR-begrebet

 

Udviklingen i ESG-begrebets brug

 

Her viser det sig, at CSR-begrebet bliver benyttet mindre i 2016, end det gjorde i både 2015 og 2014, hvor det samlet set i godt 13.000 års- og CSR-rapporter blev brugt lige mange gange, nemlig 2.079. I 2016 benyttede 1.934 rapporter begrebet, og CSR ser dermed ud til at have toppet i 2014 som betegnelse for virksomhedernes samfundsansvar.

Omvendt er brugen af ESG-begrebet stigende. Selv om ESG stadig benyttes i langt færre rapporteringer end CSR-begrebet, så er brugen af ESG-begrebet i kraftig vækst. I 2012 blev ESG-begrebet benyttet i 405 rapporter, mens det i 2016 er at finde i 873 rapporter. Det er mere end en fordobling i antal rapporter, der benytter begrebet i enten det finansielle årsregnskab eller i CSR-rapporten.

Kun få guidelines holder fast i CSR-begrebet

”De seneste måneder har vi fået ESG reporting guidelines fra både London Stock Exchange, Nasdaq Nordic & Baltic og OECD. Så nu er det næsten kun EU – og dermed de nationale lovgivninger som eksempelvis den danske årsregnskabslov – der holder fast i CSR-begrebet,” siger Jane Thostrup Jagd, der er ph.d. og direktør for den uafhængige tænketank Center for ESG Research.

Tænketanken bedriver og formidler forskning på området for ESG og de finansielle markeder. Jane Thostrup Jagd vurderer, at stigningen i brugen af ESG-begrebet er udtryk for, at de institutionelle investorer stiller højere rapporteringskrav.

[quote float=”left”]Samfundsansvar endelig vej til at blive en ledelsesdisciplin[/quote]

”Jeg ved ikke, om storytellingen bliver neddroslet, men vi kan i hvert fald se, at de store institutionelle investorer ikke længere vil lade sig spise af med den relativt ringe rapportering om governance i Danmark. Ser man på, hvordan man rapporterer om governance i England, USA eller sågar i kinesiske banker, så er Danmark bagefter,” siger Jane Thostrup Jagd.

Ifølge Jane Thostrup Jagd handler det ikke kun om incitaments- og kompensationsrapportering, men også om udvalgsrapportering og rapportering om bestyrelsesmedlemmers kompetencer og meritter.

“Endelig ser vi også en forøgelse og mere specifik rapportering om eksempelvis antikorruption – måske godt hjulpet på vej af UK Bribery Act. Her er Danmark også bagefter i rapporteringen, men vi er begyndt at vågne, selv om det ikke går lige hurtigt for alle,” vurderer hun.

ESG vs. CSR – hver sin tradition
ESG- og CSR-begreberne udspringer af hver sin historiske tradition.

Groft sagt er CSR-begrebet dækkende for det samfundsansvar, virksomhederne frivilligt vælger at aktivere.

ESG-begrebet derimod er mere rodfæstet i den finansielle sektors risikoidentificering af virksomhedernes mere eller mindre håndfaste resultater inden for klima og miljø (environment), sociale områder (social) og ledelsesstruktur (governance).

Netop sidstnævnte område – governance – er ofte udeladt i de traditionelle CSR-rapporter, hvor bestyrelses- og ledelsesmæssige politikker og principper ikke spiller den store rolle for den samfundsansvarlige rapportering. På mange måder kan det forekomme besynderligt, eftersom ledelsesstrukturen – herunder ledelsens incitamentsordningers binding til bæredygtige mål og bestyrelsens uafhængighed – har helt afgørende betydning for virksomhedens tilgang og ledelsesadfærd i forhold til både risici- og forretningspotentialer i relation til samfundsansvar, klima- og miljøinitiativer samt sociale og arbejdsmiljø forhold.

Måske heri ligger en delforklaring på stigningen i brugen af ESG-begrebet. Her spiller det naturligvis også en rolle, om virksomheden er børsnoteret og derfor henvender sig direkte til de finansielle markeder.

CSR eller corporate social responsibility har været på retur de seneste par år, mens ESG er blevet brugt mere, specielt når der rapporteres til investorer.

De fleste virksomheder bruger dog begrebet sustainability – faktisk omkring dobbelt så mange, som bruger CSR.

Men hold øje med sustainable development goals (SDG). SDG blev vedtaget af 193 FN-medlemsstater i 2015. Virksomheder over hele verden er blevet opfordret til at tage SDG til sig som egne mål. Og det gør virksomhederne!

I 2015 rapporterede 141 af virksomhederne i eRevalues univers om SDG. I 2016 var dette tal vokset til 583, og jeg er sikker på, at vi i rapporter, der offentliggøres i 2017, vil se mange flere,” siger ceo i B.Accountability og bestyrelsesformand for eRevalue Helle Bank Jørgensen, som påpeger, at eRevalue ikke har en mening om data, men blot behandler store datasæt og visualiserer resultatet.

I de senere år er en række nye digitale analyseværktøjer målrettet corporate social responsibility blevet lanceret på det globale marked. Værktøjerne bidrager med deres moderne teknologi til mere gennemsigtighed og bedre sammenligningsgrundlag af virksomhedernes samfundsansvarlige risici og muligheder i forhold til reguleringer og markeder. Hertil kommer – som med Datamaran – at det muliggør at observere tendenser og trends på semantisk niveau.

Skriv et svar