[dropcap]I[/dropcap]nterview. Green Network, en af Danmarks største rådgivningshuse for bæredygtighed og CSR, hilser regeringens handlingsplan for FN’s 17 verdensmål velkommen. Green Network har via partnerskaber kontakt til mere end 160 virksomheder. Erhvervsfilosofi.dk har spurgt bestyrelsesformand Peter Skou og administrerende direktør Kenneth Hald Jensen i Green Network om deres vurdering af regeringens handlingsplan for FN’s verdensmål.
Regeringen har som ventet lanceret en national handlingsplan for Danmarks rolle i relation til at indfri verdensmålene. Hvordan ser I generelt på planen?
”Vi er glade for, at regeringen på tværs af flere ministerier har sat en klar retning for Danmarks rolle i opnåelsen af de 17 verdensmål. Der vil sikkert være andre kommentatorer, der synes, at regeringens handlingsplan mangler ambitioner eller konkrete handlinger. Vi konstaterer blot, at regeringen endnu en gang har gjort det klart, at bæredygtighed er en forretningsdisciplin og ikke en overskudsdisciplin.”
Hvorfor er det vigtigt for jer at understrege, at regeringen italesætter, at bæredygtighed er en forretningsdisciplin?
”De virksomheder, der integrerer både risici og muligheder i deres forretningsmodeller, er ikke drevet af, hvad regeringen måtte mene eller finansiere inden for et bestemt område, men snarere af hvad der giver mening for deres forretning. Fremdrift opnås derfor ikke nødvendigvis af store forkromede handlingsplaner og statsfinansierede udviklingspuljer. Derfor vurderer vi, at vi i stedet kan bruge handlingsplanen til at minde bestyrelserne om nødvendigheden og værdien i at indtænke områderne, som de 17 verdensmål repræsenterer, i deres forretningsmodel.”
[quote float=”right”]Bæredygtighed er en forretningsdisciplin[/quote]Hvordan er jeres erfaringer med at fokusere på verdensmålene i forhold til at få direktioner og bestyrelser til at sætte verdens udfordringer på den forretningsmæssige dagsorden?
”Vi samarbejder ofte med direktioner om udviklingen af en strategi i forhold til emnerne i de 17 verdensmål, når enten investorer eller storkunder stiller krav om, at de har indtænkt flere af områderne i deres forretningsmodel – og kan dokumentere dette. Det er altså i mange tilfælde en fuldstændig integreret del af license to operate, at moderne virksomheder ledelsesmæssigt har kontrol med området og kan demonstrere dette.”
Mener I dermed, at ingen ledelser eller bestyrelser kan unddrage sig at integrere verdensmålene i fremtidens forretningsmodeller, uanset hvor svært dette måtte være i forhold til de traditionelle forretningsplaner?
”Vi taler årligt med mange hundrede virksomheder om deres arbejde med bæredygtighed. Fællestrækket for dem, der værksætter profitable projekter, er, at bestyrelsen i samspil med direktionen på den ene eller anden måde har initieret projekterne. Så svaret på spørgsmålet er ja. Vi ser en klar interesse og stigende erkendelse af betydningen af bæredygtighed for indtjeningen og overlevelsen. Men som mange andre forretningsprojekter skal der beslutningskraft bag, men vi ser heldigvis, at mange af virksomhedernes ledelser er åbne over for at iværksætte bæredygtige forretningsprojekter. Det skyldes ikke blot generelt stigende krav fra kunder og samarbejdspartnere, men også at direktioner og bestyrelser ønsker at tage et medansvar for mere end blot forretningen.”
[quote float=”left”]Bæredygtighed skal involveres i så mange forretningsprocesser som muligt[/quote]Hvad er jeres anbefalinger til virksomhedernes ledelser og bestyrelser i lyset af regeringens handlingsplan?
”Foranlediget af regeringens handlingsplan mener vi, at alle bestyrelsesmedlemmer skal forberede en tjekliste med spørgsmål, de kan stille til det næste bestyrelsesmøde. Bestyrelsen bør bede direktionen vise, hvilke områder der er væsentlige for forretningen, samt hvilke områder der ikke er. Områderne skal involvere hele virksomhedens værdikæde og inkludere up– og downstream-samarbejdspartnere. Vi mener altså, at bæredygtighed skal involveres i så mange forretningsprocesser som muligt. ”
Væsentlighedskriterier har ofte været et omdiskuteret område, blandt andet fordi væsentlighed kredser om virksomhedens stakeholdere og vedrører hele omverdenen, og hvordan væsentlighed skal vurderes i forhold til det, I selv kalder license to operate. Hvordan kan en virksomhed arbejde med væsentlighed i forhold til verdensmålene, forretningsrisici og nye muligheder?
”Et udgangspunkt for bestyrelsen kunne være at bede direktionen om at præsentere et overblik over, hvilken national og international lovgivning virksomheden er underlagt i forhold til hele bæredygtighedsagendaen. Det gælder alt fra sikkerhed til antikorruption og bestikkelse til menneskerettigheder. Dertil kommer at spørge ind til ambitionsniveauet for de valgte prioriterede områder og at sammenholde dem med en væsentlighedsanalyse. Det vil give en drøftelse om, hvorvidt ambitionsniveauet er rigtigt, og om der er allokeret ressourcer og kompetencer til at realisere ambitionerer, og naturligvis om ROI kan identificeres.”
En ting er at identificere risici og muligheder for at dreje virksomheden ind på sporet af dens rolle i forhold til at positionere sig forretningsmæssigt på baggrund af verdensmålene. En anden er at gennemføre projekter og skabe både forretning og bæredygtige resultater på samme tid. Hvilke afgørende områder skal efter jeres vurdering være til stede i virksomhederne, for at planerne ikke blot havner i skuffen som et glemt ’letter of intent’.”
”Det afgørende for bestyrelsen er at få direktionen til at foretage en kompetencekortlægning af organisationen i relation til bæredygtighed. Har organisationen overhovedet den rigtige viden, holdning og adfærd til at realisere målene og planerne. Kapacitetsopbygning er en af vores kæpheste, og som i vores øjne mangler mange steder. Alt for mange bæredygtige projekter bliver ikke sammenholdt med muligheden for at føre dem ud i livet som en god forretning.”
Hvad er konsekvensen, hvis virksomhederne ikke walks the talk?
”Ofte mange spildte ressourcer og en utroværdig CSR-strategi. Hvis ressourcer og kompetencer – og naturligvis viljen – indikerer, at området ikke er en integreret del af strategien, eller at noget kører på sidelinjen, så skal det helt droppes. Eller laves om, så det inkluderes i forretningsstrategien. Det helt afgørende er, om bestyrelsen kan vurdere, om virksomheden ledelsesmæssigt har kontrol med området, så virksomheden ikke er eksponeret for unødvendige risici eller misser oplagte forretningsmuligheder.”