[dropcap]A[/dropcap]nmeldelse: Selv om CBS-professorerne Anders Rasche, Mette Morsing og Jeremy Moon skriver, at deres nye bog, ’Corporate Social Responsibility – Strategy, Communication, Governance’, er skræddersyet ”upperlevel graduate”, så må bogen også kategoriseres som pligtlæsning for CSR-ansvarlige med jord under neglene.
Ikke bare bidrager et hold af kompetente forskere fra ind- og udland, der hver især præsenterer vigtige CSR-diskurser og diskussionsemner, bogen gør tillige i høj grad opmærksom på det kolossalt store ansvar, som påhviler alle virksomhedsledelser, hvad enten de frivilligt har påtaget sig det eller ad globaliseringens vej konfronteres med det.
[quote float=”right”]A social responsibility is much more than a voluntary act[/quote]Bogen indledes nemlig med at gennemgå en række principielle kernespørgsmål, der bør hvile som både advarende stormvarsel og et hav af muligheder for vækst og forretning over ethvert fremtidigt tiltag – ikke bare i CSR-afdelingen, men også hos topledelsen. Bogens kapitler om alt fra strategi, standarder, regulering og kommunikation til ngo-aktivisme, governance og gennemsigtighed kan så læses i lyset af de fundamentale spørgsmål, som hele CSR-regimet har taget på sin kappe. Dertil kommer, at hvert kapitel i den omfattende bog på næsten 500 sider afsluttes med interessante personlige refleksioner fra en fremtrædende aktør med års praktisk erfaring fra CSR-feltet.
Mads Øvlisen skriver i sine refleksioner i kapitlet ’Strategy and CSR’ på baggrund af sin tid i Novo Nordisk blandt andet:
”CSR is a domain of soft law, and many people are tempted to consider it a voluntary concept. I disagree. Just because CSR is considered a soft law, it does not mean that you can act as you please. A social responsibility is much more than a voluntary act.”
Øvlisen adresserer, ligesom bogens forfattere gør i indledningen, det forhold, at det moralske ansvar er mindst lige så forpligtende for virksomhedsledere, som jagten på værdiskabelse for investorerne og nye forretningsmuligheder er det.
Det etiske landskab, som erhvervslivet navigerer i, er ifølge bogens forfattere en konsekvens af globaliseringen. Den har de seneste år gennem blandt andet privatiseringer forrykket balancen mellem statens og det privates varetagelse af opgaver, der traditionelt har været opgaver for staterne.
Hertil kommer, at verdens allerstørste virksomheder som Walmart Stores og Black Rock besidder værdier og håndterer finansiel kapital, der markant overstiger nationale økonomier i omfang og investeringer. Og for eksempel The Bill and Melinda Gates Foundation spenderer omtrent det samme på velgørenhed som FN´s Verdenssundhedsorganisation (WHO).
[quote float=”left”]Private virksomheder er blevet magtfulde og politiske aktører[/quote]Det betyder, at private virksomheder er blevet mere magtfulde og er, om de vil det eller ej, politiske aktører, der har stor indflydelse på, hvordan samfundsopgaver løses.
Virksomhederne anses af samme årsag også som vigtige partnere i løsningerne af verdens mange store udfordringer, som for eksempel FN´s 17 verdensmål udtrykker. Det giver en lang række muligheder for erhvervslivet, men også et enormt stort ansvar med deraf følgende risiko for hele samfundet.
Det er i dette dilemmafyldte rum, at både virksomheder, myndigheder og samfundet som helhed skal finde tilliden og balancen mellem mulighederne og dets konsekvenser.
”Corporations are increasingly seen as reliable partners that mobilise resources and voluntarily comply with new standards. But the hope that corporations can help to solve some of today’s biggest problems also creates risk. For instance, it furthers our dependence o corporations as a dominant institution in modern life. For example, Enron, which proved a fundamental fraudulent company, was once a key player in the US energy market.”
Den ændrede magtbalance mellem stater og private virksomheder afstedkommer ofte spørgsmål, som kan være umulige at vurdere ud fra et fælles moralsk kompas.
”Reliance on corporations to solve public problems also creates trade-offs that are sometimes difficult to judge. In 2015, Facebook’s Mark Zuckerberg announced that he would donate 99 per cent of his Facebook stocks to advance the public goods. Critics pointed out that this would lead to an enormous tax advantages for him, as a donor receives a charitable contribution deduction when donating stocks.”
Muligheder, risici og dilemmaer følges altså ad. Også digitaliseringen og ubalancen mellem globale problemer og lokal lovgivning medfører, at etikken er flydende. Det er det ansvar, virksomhederne dybest set skal implementere i de fremtidige strategier, og det vil kræve et skarpt fokus på detaljer, som virksomheder måske ikke traditionelt har for vane at have blik for.
I den engelske politiker Clare Shorts personlige refleksion over bogens kapitel om ”the regulatory dynamics of CSR” konkluderer hun netop, at CSR kan være et værktøj til at skabe fordele for alle, men at detaljerne i konstruktionerne er helt afgørende for effektiviteten:
”I conclude that CSR has become a very important instrument of global regulation that can bring real benefit to all parties, but that the details of how such initiatives are constructed and implemented is crucial to ensuring effectiveness rather than tokenism and subsequent denunciation for false claims.”
Bogen er omfattende, fyldt med cases, skemaer og diskussioner og skal ikke nødvendigvis læses fra ende til anden. Den kan med jævne mellemrum virke som solidt indspark fra førende forskere på netop de områder, CSR-chefen finder relevant for specifikke tiltag eller forståelser.
Samtidig byder bogen på en balanceret kritisk tilgang til virksomhedernes samfundsansvar og udfordrer flere steder mantraet, at forretning og CSR kan gå hånd i hånd. Bidragsyderne er generelt enige om, at det kan lade sig gøre, men det kræver erkendelser og indsatser, der rækker ud over CSR-chefens fire vægge.
Derfor er en vigtig rolle også vagthunde som for eksempel Greenpeace Internationals politiske direktør, Danial Mittler. Han understreger i sin personlige refleksion i kapitlet ”Communication and CSR” over behovet for vagthunde:
”Because protecting our future is popular, more and more corporations pretend to do the right thing.”