[dropcap]B[/dropcap]oganmeldelse: Vil man tilføre en vigtig og ofte overset nuance til sin forståelse af international skattespekulation, kunne en idé være at infiltrere aktører i wealth management-industrien. For at få adgang til denne lukkede og yderst diskrete kreds af rådgivere for verdens allerrigeste kunne en gangbar vej være at uddanne sig gennem The Society of Trust and Estate Practitioners (STEP) til certificeret wealth manager (formueforvalter). Med et global brancheanerkendt (andre steder foragtet) uddannelsesprogram i rygsækken kunne man langsomt, men sikkert grave sin vej frem og opbygge den altafgørende tillid til ’the 1 percent’ – de mest velhavende mennesker og deres rådgivere.
Når tilliden var tilstrækkelig solidt funderet, kunne man bruge år på at undersøge omstændigheder, bevæggrunde og redskaber til formuebeskyttelse gennem wealth managernes strategiske rådgivning om skatteplanlægning, offshorekonstruktioner, datterselskaber, velgørende fonde og investeringsselskaber i så forskellige skattely som Panama, Cook Island, Bahamas, Bermuda, British Virgin Island, Jersey Island, Cayman Island, Mauritius, Luxembourg, Malta, Lichtenstein, Holland, England, USA, Rumænien og mange flere.
Harrington, Brooke
Harvard University Press, september 2016
Når indsigten og forståelsen af wealth managernes teknikker, tankegange samt etiske og kulturelle horisonter har bundfældet sig, kunne man derefter spore professionens historiske oprindelse tilbage til middelalderens feudale samfundsorden, hvor verdens store formuer fra jordbesiddelse blev skabt. Fra den feudale middelalder kunne man forske i de næste mange hundrede års grundlæggelse af finansielle centre, City of London, der er opstået på baggrund af datidens ’mikrostater’ koncentreret om store jordbesiddelser, men kontrolleret af meget få personer. Præcis som verden ser ud i dag, hvor en meget lille kreds af personer og organisationer ejer meget store dele af verdens kapital og værdier.
Man ville formentlig, i lighed med hvad Brooke Harrington, lektor i sociologi ved Copenhagen Business School og ph.d. fra Harvard University, som netop har foretaget ’rejsen’, gør i sin bog ’Capital without Borders – Wealth Management and the One Percent’, konkludere, at lighederne mellem middelalderens feudale jordbesidderes brændende ønske om at generationssikre formuerne har mange lighedspunkter med nutidens velhavere og deres rådgivere.
Ikke mindst ville man forstå, at de professionelle markedsaktører og rådgivere – wealth managers – ikke bare gør det muligt, men også juridisk legitimt at realisere ønsket. Nogle af dem for enhver moralsk pris, men de fleste altid inden for rammen af international lovgivning. og hvad der taktisk og strategisk er muligt at (kaptital)konstruere sig frem til.
Først og fremmest ville man også forstå, at wealth managerne opererer i et krydsfelt mellem formueejernes ønsker om at sikre sig flere generationer frem og mange nationalstaters bevidste indretning af lovgivning målrettet mod ønskerne hos de allerrigeste på Jorden.
[quote float=”right”]Brooke Harringtons grundige bog giver et sjældent indblik i wealth management-industrien [/quote]Dernæst vil man erkende, at selv lovgivningen i etisk lødige lande med høje moraske standarder også i stor stil er strategiske værktøjer i planlægningen og benyttes af wealth management-industrientil at konstruere kapitalstrukturer, der optimerer undvigelsen af skatte- og afgiftsbetalinger.
Man vil erfare, at det for eksempel kan lade sig gøre ved at spekulere i vestlige landes regler om beskatning af fonde og dermed ”take advantages of benefits available under both systems (Storbritannien og USA, red.)”, som det ifølge Brooke Harrington formuleres i en udgivelse fra STEP Journal i juli 2014.
Man vil se, hvordan mange af verdens største formuer er placeret i særdeles komplicerede konstruktioner bestående af multinationale selskaber, fonde og velgørende organisationer, udelukkende fordi det tilgodeser formueindehaverens ønsker om at sikre formuen mod det ene eller det andet, der hindrer frihedsgrader for egen og kommende generationer.
Efter de mange anstrengelser og uddannelse med at skaffe sig adgang til og interview med selv de mest diskrete formueforvaltere i verden vil man skrive en bog. Bogens ærinde er at bidrage til, at også andre kan forstå, at verdens rigeste ikke altid spekulerer i skattely, men at det ofte er konsekvensen af den opgave, de stiller deres rådgivere i wealth management-industrien. Rådgiverne bliver nemlig bedt om at arbejde ud fra devisen ”the secret point of money and power is neither the things that money can buy nor power for power´s sake (…) but absolute freedom, mobility, privacy”.
Citatet henter Brooke Harrington fra den amerikanske forfatter Joan Didion for at illustrere sin helt grundlæggende konklusion i bogen, at wealth management-industriens succeskriterier og konkurrenceparametre bygger på kundernes ønske om frihed for generationer frem, så langt øjet og formuen rækker. Det har fået wealth management-industrien til at udvikle teknikker og strategier, der gør dem i stand til at levere ydelsen.
[quote float=”left”]The secret point of money and power is neither the things that money can buy nor power for power’s sake but absolute freedom, mobility, privacy[/quote]Det vil ofte betyde flytning af kapital og værdier til lande og regioner, hvor regler og muligheder i nye reguleringer optimerer kundernes ønsker om frihed, hvad enten det er kortsigtet optimering, adgang til formuen eller undgåelse af beskatning og afgifter i givne situationer. Det har ifølge Harrington fået den internationale wealth management-industri til at være et centralt element i den stigende kapitalulighed, der strækker sig over generationer og atter generationer.
Kundeforholdet mellem velhavere i ’the 1 percent’-segmentet og formuerådgivere bygger ifølge Brooke Harrington stadig på mange af de samme feudale værdier som i middelalderen. Det kræver en meget specielt tæt og langvarig relation. En relation, der også i middelalderen strakte sig over generationer, men som med tilblivelsen af kapitalismens abstrakte finansielle struktur af i dag ikke længere er bundet op på jordbesiddelse.
Det har betydet, at wealth management, der stadig er en ny industri, har skiftet karakter fra rollen som ’beskytter af jord’ til en proaktiv og strategisk tænkende kapitalforvalter, hvis værkstøjer er hele verdens lovgivning. ’Heldigvis’ for wealth management-industrien (og velhavere) spiller flere nationer med i bestræbelserne på at tiltrække kapital. Og ’heldigvis’ er det samlede internationale lovbillede så fragmentarisk, at det giver dygtige kapitalforvaltere mulighed for at strikke eksemplariske finansielle kludetæpper sammen.
Brook Harrigntons grundige bog, der imponerende tager udgangspunkt i, hvordan hun selv uddannede sig som wealth manager og dermed skabte accept og tillid, der gjorde det muligt at forske i ’the 1 percent’ og interviewe andre wealth managers og giver et sjældent indblik i wealth management-industrien (kapital- og formueforvaltning).
Bogen er nødvendig læsning i forståelsen af skattespekulationens væsen og oprindelse, wealth management-industriens tankesæt og nationers rolle i storkapitalens forædling over generationer. Brooke Haringtons forskning bidrager med et sjældent set perspektiv på sagen, der også nuancerer billedet af velhavere, der kun tænker i skattely. De har faktisk ambitioner om frihed, og deres rådgivere har blik for det.
’Capital without Borders – Wealth Managers and the One Percent’
Harrington, Brooke
Harvard University Press, september 2016
ISBN 9780674743809