EU´s syvende forskningsprogram, der blev afsluttet med udgangen af 2013, finansierede det hidtil største empiriske researchprojekt nogensinde om virkningerne af europæiske virksomheders sociale ansvar i forhold til politiske bæredygtige målsætninger. Studiet, der kostede de europæiske skatteydere over 20 millioner kroner – eller 3,3 millioner euro – konkluderer meget klart, at der ikke kan fremføres overbevisende dokumentation for, at virksomhedernes CSR-indsatser over tid er store nok til at skabe bæredygtige forandringer og nå vigtige politiske samfundsmål om bæredygtighed. Men de ansvarlige for forskningsprojektet fik aldrig mulighed for at præsentere konklusionerne for EU, og dermed er det største CSR-forskningsprojekts kritiske konklusioner gået i glemmebogen.
[box border=”full”]Denne artikel er en ikke-låst abonnementsartikel, som er gratis tilgængelig. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler på Erhvervsfilosofi.dk kan du oprette gratis adgang i 7 dage ved at klikke her.[/box]Faktisk peger forskningsprojektet med egne ord på et udtalt behov for ”to consign the old concept of CSR to the history bin” og fastslår, at det er åbenlyst, at erhvervslivets bidrag til indfrielsen af bæredygtige samfundsmål kun har yderst begrænset effekt på baggrund af deres nuværende CSR-programmer.
Det såkaldte IMPACT-studie blev koordineret af den tyske nonprofitforskningsorganisation Das Öko-Institut og involverede yderligere 16 forskningsorganisationer og tænketanke i Europa, herunder Copenhagen Business School og det internationalt anerkendte franske Insead. Studiet er det største empiriske CSR-studie foretaget nogensinde, og de 17 involverede organisationer undersøgte i alt mere end 7.000 virksomheder og inddrog godt 500 eksperter.
[quote float=”left”]Kritikken fra forskningsstudiet er på flere områder massiv, og det er tankevækkende, at studiet ikke har fået mere opmærksomhed i CSR-kredse[/quote]Hovedkonklusionen, hvor ordlyden i øvrigt senere er ændret, lyder: ”There is little empirical evidence which explains the concrete impacts of CSR activities and programmes on the organisational performance of companies, the wider economy, or the social and environmental fabric of Europe, its nations and regions.” Og videre: ”By implication, the aggregate CSR activities of European companies in the past decade have not made a significant contribution to the achievement of the broader policy goals of the European Union.”
Ansvarlig for projektet var forsker Christoph Brunn fra Das Öko-Institut. Han bekræfter over for Erhvervsfilosofi.dk, at forskningsresultaterne aldrig blev anerkendt i EU-systemet, til trods for at EU selv finansierede det. ”It had influence at least on German NGO’s and the way they discuss CSR. I’m pretty sure of that. But it did not change anything on national policy level. And on EU level, the study was never really recognized or discussed. This was due to bureaucracy and some other issues, but it’s a fact. We had a presentation on UN level – but not on EU level. That’s telling something, I guess,” oplyser researcher Christoph Brunn i en mail til Erhvervsfilosofi.dk.
Kritikken fra forskningsstudiet er på flere områder massiv, og det er tankevækkende, at studiet ikke har fået mere opmærksomhed i CSR-kredse, hvor stort set ingen i Danmark har kendskab til konklusionerne, erfarer Erhvervsfilosofi.dk via en rundspørge til de væsentligste CSR-aktører, herunder virksomheder, erhvervsorganisationer, ngo´er, konsulenter og rådgivere. Studiet peger på helt centrale mangler i sammenhængen mellem virksomhedernes sociale ansvar og effekten på politiske mål. Mangler, som synes helt udelukket fra den nuværende CSR-diskurs blandt både virksomheder og erhvervsorganisationer.
[quote float=”right”]Studiet peger på helt centrale mangler i sammenhængen mellem virksomhedernes sociale ansvar og effekten på politiske mål[/quote]For det første fastslår studiet, at virksomhedernes motivation for at udvikle et socialt samfundsansvar stort kun kan fremmes ved at styrke lovgivningen. Det er velkendt, at CSR, er kendetegnet ved frivillighedsprincippet, hvilket det formentlig vil blive ved med, fordi hverken erhvervsliv eller politikere har interesse i at ændre dette forhold. Men studiet finder netop, at frivilligheden ikke kan stå alene, og at der ikke findes dokumentation for, at frivilligheden skaber reelle resultater: ”It seems that support for CSR plus targeted legislation on an issue specific basis provides a better mix than each approach on its own.” Og ”The IMPACT analysis also shows that there is no practice in companies to discern effects stemming from voluntary activities,” hedder det i konklusionen.
For det andet viser IMPACT-analysen også, at der i virksomhederne ikke er praksis for at skelne mellem virkninger af frivillige CSR-aktiviteter og bæredygtige aktiviteter som følge af obligatoriske lovregler inden for eksempelvis miljø og ligestilling. Den største udfordring er ifølge studiet, at data om forskellene ikke indsamles, og at det derfor ikke er muligt at skelne mellem forskellige typer CSR-aktiviteter, og hvad de konkrete økonomiske motivationer i givet fald måtte være. Det er med andre ord umuligt for virksomhederne at dokumentere, at frivilligheden i CSR har økonomiske positive effekter, hvilket ellers er det grundlæggende argument, som virksomhederne fremfører, for at lade frivilligheden bestå.
For det tredje konkluderer studiet, at rammeordninger, der regulerer CSR-området, er præget af tilfældighed, mudret lovgivning og uden reelle sammenligningsmuligheder af virkninger, betydning og omfang. Ifølge studiet har erhvervsledere meget ringe indsigt og forståelse for sammenhængen mellem EU-politiske mål og virksomhedernes strategiske mål for bæredygtighed. ”Indeed there is a relatively poor understanding of EC policy and especially the link made between growth, competitiveness, sustainability and social inclusion through innovation as developed in the four pillars of the Lisbon and Gothenburg Strategies. There is therefore a weak link between EU ‘policy’, EU policy on CSR, and company strategy and CSR practices across Europe,” fremfører studiet.
Konklusioner, iagttagelser og informationer er ikke længere tilgængelig på studiets officielle website www.csr-impact.eu, og ifølge Erhvervsfilosofi.dks oplysninger blev dette fjernet blot to måneder efter offentliggørelsen. Det forlyder endvidere fra kilder, som Erhvervsfilosofi.dk har talt med, at ordlyden tillige blev ændret. Der er altså to versioner af flere af delkonklusionerne (se boks).
Studiet kan dog læses her – (godt gemt af vejen).
[box]Konklusioners ordlyd er ændretI forhold til den oprindelige rapport er konklusionernes ordlyd flere steder ændret i den officielle rapport.
Nuværende ordlyd
There is no convincing evidence that there are significant improvements over time large enough to create change and reach major policy goals.
Oprindelig ordlyd (fjernet)
There is little empirical evidence which explains the concrete impacts of CSR activities and programmes on the organisational performance of companies, the wider economy, or the social and environmental fabric of Europe, its nations and regions.
Nuværende ordlyd
The findings of the IMPACT research underline that simply doing more of current CSR practice will not be enough to meet the economic growth and competitiveness challenges facing the EU-27 going forward. Similarly, in order to achieve EU policy goals on the environment, an “efficiency improvement-only” approach in business will not be sufficient.
Oprindelig ordlyd (fjernet)
Taken objectively, a number of these raise important challenges to long-accepted beliefs and arguments in favour or defense of the traditional approach to CSR. They also suggest potential new ways forward which consign the “old” concept to the history bin.[/box]