[dropcap]I[/dropcap]nterview: Der er blevet investeret mange milliarder kroner i de danske undervisningsinstitutioners omstilling til en virkelighed domineret af digitale værktøjer, blandt andet ved at udstyre eleverne med personlige computere, integrere iPads i undervisningen samt at modernisere klasseværelserne med whiteboards. De positive effekter på indlæringen for eleverne ser dog ud til at udeblive.
Problemet kan ifølge digitaliseringsforsker Jesper Balslev på sigt skabe en tankemæssig konformitet, hvor erhvervslivet risikerer at ansætte medarbejdere, som måske tror, de kan noget særligt digitalt, men i stedet kommer med overfladiske standardløsninger.
OECD udgav i 2015 en global rapport, hvori de peger på, at elever i lande, der har investeret stort i digitale værktøjer, herunder Danmark, ikke oplever nogen forbedring i læseegenskaber, regnefærdigheder eller inden for videnskabelige fag. Modsat associeres hyppig brug af computer typisk med dårligere resultater. Erhvervsfilosofi.dk har talt med digitaliseringsforsker Jesper Balslev, som for tiden er i gang med en teknologifilosofisk undersøgelse af de argumenter, der ligger til grund for den stigende digitale tilgang til undervisningen i de danske skoler.
Digitaliseringens kultiske tænkning
Ifølge Jesper Balslev er det et gennemgående kendetegn for argumentationen bag digitalisering af undervisningen, at den er løsrevet fra en konkret virkelighed. Det digitale bliver forhøjet til noget ufejlbarligt, et emne, hvor almindelig forskning inden for pædagogik og didaktik preller af på argumentationen, fordi der er en spekulativ forestilling om, at når vi som samfund en skønne dag har skiftet mindset, vil vi være i stand til at inkorporere digitaliseringsværktøjerne og høste frugterne af det i undervisningen. Det er med andre ord os, ikke teknologien, der er noget i vejen med.
”Selv om vi konstant oplever digitale værktøjer, der ikke virker efter hensigten, så afspejles det ikke i vores forestilling om dem. I stedet spekuleres der om en fremtid, hvor disse værktøjers potentiale er nået, fordi vi har skiftet mindset,” siger Jesper Balslev.
Værdien af computere og andre digitale opfindelser i det hele taget skal på ingen måde underkendes, pointerer han. Det handler om at være opmærksom på, i hvilke sammenhænge de bidrager; computeren er for eksempel uundværlig i satellitter, men Balslev har svært ved at få øje på den intrinsiske værdi i for eksempel at udstyre en folkeskoleklasse med iPads.
Jesper Balslev peger på et grundlæggende filosofisk problem i den måde, man anskuer forholdet mellem laboratoriet på den ene side og den sociotekniske kontekst, hvor en given digital opfindelse indgår i en relation med mange forskellige aktører, på den anden side. Der sker sjældent en problemfri overlevering fra laboratoriet til samfundet, når det kommer til digitale værktøjer, hvilket kan føre til store ressourcespild, og formålet med investeringerne bliver måske aldrig opfyldt.
Humankapitale omkostninger ved digitalisering af undervisningen
Ud over de økonomiske ressourcer man spilder på de store investeringer i digitale hjælpemidler til skolerne (ikke blot direkte i de afsatte midler, men også indirekte i form af det distraktionselement, der er i at vurdere, implementere og supportere teknologien) er Jesper Balslevs pointe også, at kursen mod en digital skole kan føre til, at nogle centrale kompetencer går tabt i vores kommende erhvervsstyrke:
”Der hersker en alkymistisk tankegang om, at digitale redskaber forbereder børn og unge på en digital fremtid; giver man et barn en iPad i hånden, bliver det eksempelvis en god programmør. Jeg har dog endnu ikke stødt på et jobopslag, hvor der søges kompetencer i at swipe eller google. Det, der efterspørges er selvstændighed, dyb tænkning, kreativitet og evnen til at fokusere,” forklarer Jesper Balslev.
Hvis man vil opdyrke de nævnte kompetencer, er der et behov for fokuseret interaktion mellem elever og lærere, hvilket digitale værktøjer ifølge OECD’s rapport har en tendens til at distrahere fra. Digitale medier såsom Google tiltaler den intuitive og mere automatiske del af vores hjerne, som leder efter hurtige og nemt tilgængelige svar.
Problemet er ifølge Jesper Balslev, at det på længere sigt opfostrer uniforme løsningsforslag og skaber en tankemæssig konformitet, fordi eleverne i mindre grad placeres i problemstillinger, som er mere ressourcekrævende og kræver dybere refleksion.
”Hvis ikke tendensen brydes, kan erhvervslivet risikere at ansætte medarbejdere, som måske tror, de kan noget særligt digitalt, men i stedet kommer med overfladiske standardløsninger.” advarer Jesper Balslev.
Vores digitale erhvervsliv
Den digitale drejning er ikke kun tydelig i undervisningen. Også i det nuværende erhvervsliv er der et stort fokus på brug af digitale medier:
”Mange danske virksomheder sidder og opdaterer deres sociale mediekanaler dagligt, men også her er det svært at finde evidens for, at det skulle have en positiv indvirkning på deres markedsføringsværdi. Især små og mellemstore virksomheder bør i stedet fokusere deres energi på at optimere deres produkter og kundeservice samt skabe en sund virksomhedskultur – så længe det er på plads, er der ingen, der lægger mærke til, om de er på Facebook eller ej,” vurderer Jesper Balslev.
At fascinationen for det digitale også findes i erhvervslivet, er ifølge Jesper Balslev meget symptomatisk for, hvordan vi som samfund er distraheret af den digitale verden, hvor vi mere eller mindre ukritisk forsøger at leve op til den konstante digitale disruption. At arbejdsmarkedet hele tiden forandres af teknologiske innovationer, er for Balslev endnu en grund til, at fokus bør ligge på de traditionelle læringsmål frem for at sidde med opfindelser, som med overvejende sandsynlighed vil være forældede, når den nye generation træder ind på arbejdsmarkedet.
Forberedelse til den digitale verden foregår med andre ord bedst med et fokus på kritisk sans, koncentrationsevne og de andre nævnte traditionelle læringsmål; med dem på plads følger digital omstillingsparathed, ikke omvendt.
Jesper Balslev sammenligner denne fascination af det digitale med vores fascination af plastik i 1970’erne, hvor alt gerne skulle produceres i det dengang fantastiske materiale. På samme måde spår han, at vi om 20 år vil se tilbage på vores brug af digitale værktøjer, hvad end det er i undervisningen eller i erhvervslivet, som en redundans, fordi vi løbende vil opleve, at de digitale tilføjelser ikke er så nødvendige og ufejlbarlige, som de måske fremstår. I Balslevs øjne vil den kultiske tænkning med tiden erstattes af en mere refleksiv tilgang til den digitale verden, hvor der for dansk erhvervsliv kan være stor værdi at hente ved at være opmærksom på den modbevægelse.
Et politisk modsvar?
Indtil nu har der ikke været stor samfundspolitisk absorptionsevne over for den forskning, som peger på, at investeringer i digitale innovationer ikke boner positivt ud i alle sociotekniske kontekster. En del af Jesper Balslevs forskningsprojekt er at undersøge de seneste mange års danske policy papers, som forsøger at forklare, hvorfor indlæringen i de danske undervisningsinstitutioner er stagneret på trods af milliardinvesteringer i det digitale. Et kendetegn er også her det kultiske perspektiv på det digitales potentiale, som kun bremses af brugernes manglende skift af mindset.
”Det er et ærgerligt spild, at den forskning, som ellers har leveret vigtige bidrag til at forstå de egentlige effekter af digitaliseringen af undervisning, ikke bliver konsulteret i løbet af den danske politiske beslutningsproces”.
Med sin forskning håber Jesper Balslev at kunne være med til at feje vores kultiske og ukritiske tænkning bag digitaliseringsprocessen væk, så der i højere grad bliver plads til at vurdere værdien af teknologier i specifikke kontekster. På globalt plan er det på ingen måde et afgjort spørgsmål – flere asiatiske lande (dog ikke udelukkende), som på mange parametre klarer sig rigtig godt, har en langt mere analog tilgang til skolegangen, hvor digitale kompetencer er noget, der bygges på senere hen.