Forestil dig, at der hver eneste dag skvulper 200 kroner direkte ned i afløbet, uden at du får andet ud af dem end et par minutters lunkent vand. For mange lejlighedsbeboere er det desværre virkeligheden: vandforbruget er skjult bag fællesregnskaber, uigennemskuelige a conto-beløb og gamle armaturer, der spilder liter efter liter.

Men hvad nu, hvis du med få justeringer kunne skære en fjerdedel – måske halvdelen – af vandregningen, uden at gå på kompromis med komforten? Prisen på en kubikmeter vand i Danmark ligger ofte mellem 60 og 100 kr. inklusive spildevand. Det betyder, at hver eneste liter, der løber unødvendigt, er kontanter ud af vinduet – og oven i købet CO2-udledning fra al den energi, der skal varme vandet op.

I denne artikel dykker vi ned i 9 konkrete tiltag, du kan implementere allerede i dag – uanset om du bor til leje med fællesmåler eller har din egen individuelle vandmåler. Fra det klassiske “løbende toilet” til højteknologiske brusehoveder og enkle køkkenrutiner, der gør en mærkbar forskel, guider vi dig gennem de metoder, der giver størst effekt for mindst indsats.

Er du klar til at gøre din boligbudget – og kloden – en tjeneste? Lad os begynde med at forstå din vandafregning og se, hvor de første, hurtige besparelser gemmer sig.

Forstå din vandafregning: målere, a conto og m3-pris

Inden du kan skære i forbruget, skal du vide præcis, hvordan vandet bliver målt og afregnet i din ejendom. Det giver både motivation og målbare resultater.

  1. Hvilken type måling har du?
    • Fælles hovedmåler + fordelingsnøgle
      Hele ejendommen har én måler. Vandudgiften fordeles typisk efter m² eller antallet af beboere. Dine besparelser kommer alle til gode ‑ men din andel falder også.
    • Fordelingsmålere (undermålere)
      Du har en måler på koldt vand i lejligheden, men den aflæses af vicevært/selskab én gang årligt. Varmt vand fordeles ofte efter et forbrugstal på varmeanlægget.
    • Individuel bimåler
      Både koldt og varmt vand registreres digitalt i realtid og afregnes direkte til dig. Hver liter tæller på næste regning – perfekt, når du vil måle effekten af tiltag.
  2. A conto og årsopgørelse
    Du betaler typisk et fast a conto-beløb hver måned/kvartal baseret på sidste års forbrug. Når ejendommen laver årsopgørelsen, modregnes det reelle forbrug:
    • Har du brugt mindre, får du penge tilbage.
    • Har du brugt mere, får du en efterregning.

    Viser regnskabet et merforbrug, er det ofte her de lavthængende frugter findes – og måske skjulte lækager.

  3. Kend prisen pr. m3
    Grundtaksten varierer lokalt, men ligger som tommelfingerregel mellem 60 og 100 kr. pr. m3 inkl. afgift til spildevand. Varmt vand koster ekstra energi til opvarmning:
    Komponent Typisk sats Hvorfor?
    Koldt vand 25-35 kr./m3 Vandværk + moms
    Spildevand 35-45 kr./m3 Rensning + afledning
    Energi til opvarmning* 10-20 kr./m3 Fjernvarme, gas eller el

    *1 m3 varmt brugsvand kræver ca. 20-40 kWh varme afhængigt af temperatur og anlæg.

  4. Sæt et udgangspunkt
    Notér din nuværende aflæsning, og beregn:
    • Liter pr. person pr. dag: (m3 × 1 000) / (antal beboere × dage). Danskere ligger typisk på 100-120 L/dag.
    • Kr./dag: (m3 × pris) / dage.

    Brug tallene som reference, før du går i gang med de næste otte tiltag. Når du måler igen efter en måned, kan du se effekten krone for krone – det er stærk motivation.

Find og stop lækager – toilettet først

Det enkelte toilet er ofte den største skjulte vandtyv i en lejlighed. En konstant sivning fra cisternen kan løbe 24 timer i døgnet og spilde fra 500 til 1.000 liter vand – svarende til 900-3.000 kr. pr. måned, afhængigt af lokal m3-pris. Derfor giver jagten på utætheder i toilettet næsten altid den hurtigste og største gevinst på vandregningen.

Sådan opdager du et løbende toilet

  1. Farvetesten
    Dryp 4-5 dråber frugtfarve eller et par milliliter kaffe i cisternen efter sidste skyl om aftenen. Skyl ikke. Er vandet i kummen farvet næste morgen, siver der vand forbi ventil/sæde.
  2. Lyt i stilheden
    Stil dig ved toilettet om natten, når der ellers er helt stille i boligen. En svag, men kontinuerlig rislen eller hvinen er et sikkert tegn.
  3. Vandmåler-check
    Luk alle armaturer, sluk opvaskemaskine/ vaskemaskine og aflæs den fælles eller individuelle vandmåler før sengetid. Er tallet steget næste morgen, har du en lækage – oftest toilettet.

Fejlkilder og hurtige fixes

Typisk årsag Tegn Løsning
Slidt pakning eller bundventil Stille, men konstant vandløb ned ad skålen Skift pakning/bundventil (GDS 50-100 kr.)
Defekt flyder/arm Vandløb ledsaget af hyppige påfyldninger Justér eller udskift flyder (ca. 100-200 kr.)
Revner i cisterne eller rør Vand på gulvet bag toilettet Luk for vandtilførsel og kontakt ejer/vicevært – kræver fagmand

Hvem betaler?

I lejligheder er toilet, cisterne og tilslutninger næsten altid en udlejers eller ejerforeningens vedligeholdelsespligt. Melder du fejlen straks, undgår du at hænge på regningen for spildt vand, hvis der føres individuelle målere.

Tip: Send en kort mail til vicevært/udlejer med dato, foto og kort beskrivelse. Så har du dokumentation for, at lækagen er anmeldt, og processen speedes op.

Fem minutters arbejde, tusindvis af kroner sparet

  • Luk for vandtilførslen på stophanen, hvis vandet strømmer ukontrolleret.
  • Afmonter dæksel, skyl til vandet er væk, og udskift defekte pakninger eller ventiler.
  • Test igen efter montering – ingen løb, ingen lyd.

Når toilettet er tæt, falder forbruget markant allerede fra næste dag, og du har adresseret den største enkeltstående kilde til spild i boligen. Nemt, billigt og ekstremt effektivt.

Udskift perlatorer og brusehoved til sparemodeller

En vandbesparende perlator eller brusehoved er den hurtigste “plug-and-play” investering, du kan foretage i en lejlighed – ingen rørfører, ingen tilladelser (som regel), kun et par minutters gør-det-selv-arbejde.

Hvad kan du spare?

Armatur Standard­flow Spare­model Besparelse pr. minut*
Håndvask (perlator) 9-12 L/min 5-6 L/min ca. 4 L
Bruser 12-16 L/min 6-8 L/min ca. 6-8 L

*For krydstjek: 1 m3 koster typisk 60-100 kr. inkl. spildevand. 10 minutters brusebad om dagen svarer til 2-3 m3 mindre om måneden ved sparehoved → 120-300 kr.

Sådan vælger du den rigtige model

  1. Flowbegrænser: Se efter en fast L/min-angivelse (f.eks. “6 L/min v. 3 bar”). Det giver en stabil, lav vandmængde.
  2. Trykkompensation: En indbygget membran sørger for samme komfort, selv når trykket svinger i etageejendomme.
  3. Perlator-gevind: De fleste håndvaske bruger M22 (indre) eller M24 (ydre) gevind. Tjek dit armatur, før du bestiller.
  4. Komfort-spray: Til bruseren kan du få flere stråletyper, men hold flowet under 8 L/min. Test i butikken, hvis muligt.
  5. Garanti og kalkbeskyttelse: Silikonedyser eller indbygget si gør rengøring let og levetiden længere.

Installation på 5 minutter

  1. Luk for vandet på hanen og dæk af med en klud for at beskytte krom.
  2. Skru den gamle perlator eller brusehovedet af med håndkraft eller en skiftenøgle.
  3. Rens gevindet for kalk og gamle pakninger.
  4. Sæt den nye pakning i (den følger normalt med) og skru sparemodellen på – kun håndstram.
  5. Åbn for vandet og tjek for dryp. Spænder du for hårdt, ødelægger du pakningen.

Økonomi: Få uger til break-even

  • Perlator: 50-100 kr. – tilbagebetalt på 2-4 uger ved daglig brug.
  • Brusehoved: 150-300 kr. – tilbagebetalt på 1-3 måneder afhængigt af badetid og antal beboere.

Informer udlejer eller ejerforening, hvis du er i tvivl om ret til udskiftning. Mange boligorganisationer uddeler endda gratis sparebrusere, fordi investeringen betaler sig for hele ejendommen.

Afslutningsvis: Denne lille hardware-opgradering sætter en fast “loft” over vandforbruget. Kombinér den med kortere bad og hurtig temperaturblanding – så ser du effekten direkte på næste a conto-afregning.

Termostatbatterier og hurtig blanding

Når du først har installeret et ordentligt termostatbatteri i brusenichen eller ved badekarret, opdager du hurtigt, hvor meget spildtid – og dermed spildvand – der ligger i at ”skylle sig frem” til den rigtige temperatur. Med et kvalitetsbatteri går der oftest under fem sekunder fra du åbner for hanen, til vandet rammer den ønskede temperatur. De ældre togrebsblandere kan i sammenligning let bruge 5-10 liter på at ramme rigtigt.

Hvorfor termostat?

  • Præcis temperaturstyring: Skru op, skru ned – vandet holder sig +/- 1 °C fra det valgte niveau, selv når andre i ejendommen tapper vand.
  • Hurtig blanding: Integreret vokselement eller bi-metal justerer straks forholdet mellem koldt og varmt vand.
  • Sikkerhed: Skoldespærre ved 38-40 °C forhindrer uheld, især hvor børn færdes.
  • Energibesparelse: Mindre spild af opvarmet vand betyder lavere varmeregning.

Så meget kan du spare

Type armatur Typisk spild ved temperaturjustering Årlig merudgift* (vand + energi)
Togrebsblander, ældre 6-10 L pr. bad 500-900 kr.
Termostatbatteri, ny model 1-2 L pr. bad 100-180 kr.

*Eksempel: 1 bad pr. dag pr. person, 2 beboere, vandpris 80 kr./m³ og varmepris 0,6 kr./L varmt vand.

Inden du skifter – Fem praktiske trin

  1. Mål centerafstand: De fleste danske bruseforbindelser er 150 mm cc, men mål – især i ældre ejendomme.
  2. Tjek trykforhold: Termostater kræver minimum 0,5 bar på både koldt og varmt siden for at virke optimalt.
  3. Aftal med udlejer: Batteriet er fast inventar; mange udlejere betaler gerne for opgraderingen, fordi det sænker fremtidige vand- og energiforbrugstal.
  4. Vælg trykkompenserende model: Sikrer konstant flow, også når andre tapper vand.
  5. Overvej temperaturstop: En knap ved fx 38 °C tvinger dig til bevidst valg, hvis du vil højere op – ekstra sikkerhed og spareeffekt.

Vedligehold for lang levetid

Et termostatbatteri har indbyggede filtre og si-indsatse, der kan kalkes til. Rens dem hvert halve år sammen med brusehovedet, så ventilen ikke sander til og forringer udsvingstiderne. Smør pakninger let med sanitetsfedt ved genmontering.

Regnestykket er enkelt: Et batteri til 1.000-1.500 kr. med en holdbarhed på 10 år giver en årlig omkostning på 100-150 kr. Besparelsen i vand alene overstiger typisk dette beløb allerede første år. Vælg kvalitet, og nyd både kortere ventetid og et roligere vandbudget.

Gør badet kortere – konkrete greb der virker

Mange af os trækker badet ud, fordi det er behageligt – men i en lejlighed, hvor både vand og varme er dyre, er minutterne bogstaveligt talt penge. Her er de mest effektive greb til at skære ned på bruse‐tiden uden at gå på kompromis med komforten:

  1. Sæt en simpel tidsgrænse
    Hæng et 5-minutters timeglas op på flisekanten, eller brug 2-sangs-reglen (ca. 6-7 min., hvis du foretrækker lidt længere tid). Det visuelle/lydlige cue gør det lettere at huske at lukke for hanen.
  2. Praktisér “Navy shower”
    Tænd – skyl kroppen – sluk – sæb ind – tænd og skyl af. Det føles måske uvant de første par gange, men reducerer vandforbruget med op til 60 %. Spar især på det varme vand, som typisk koster 3-4 gange mere end koldt.
  3. Opsaml forløbsvand
    Stil en 10-litersspand under bruseren, mens du venter på at det varme vand når frem. Det kolde forløbsvand kan bruges til planter, gulvvask eller skyl af moppe – nul ekstraomkostning og mindre drikkevand i kloakken.
  4. Planlæg – så går det hurtigere
    Hav håndklæde, sæbe og shampoo klar. Jo færre sekunder du leder, jo færre liter render ud i afløbet.
  5. Mål og motiver
    Tjek vandmåleren før og efter badet et par dage i træk. Når du visuelt kan se, at hvert minut koster 6-8 L (med et sparebrusehoved), er det langt lettere at holde tidsbudgettet.
Eksempel: Sparepotentiale pr. person
Badets længde Forbrug (sparebruser 7 L/min) Pris/år* (60 kr. pr. m³)
10 min. ≈ 70 L ≈ 1.530 kr.
5 min. ≈ 35 L ≈ 765 kr.

*Prisen inkluderer typisk koldt vand, spildevand og opvarmning af halvdelen af vandet. Beløbet varierer efter lokal takst.

Rationalet er klart: reducerer du badet fra 10 til 5 minutter, halverer du forbruget og sparer omkring 765 kr. pr. person årligt. I en to-personers husstand svarer det til en weekendtur eller en god middag – med præcis samme komfort under bruseren.

Vask og opvask: brug maskiner rigtigt

Hver liter vand, du ikke sender ned gennem afløbet, sparer både penge og energi. De moderne hvidevarer er – når de anvendes rigtigt – langt mere ressourceeffektive end håndkraft. Tricket er at udnytte deres design­fortrin fuldt ud.

1. Fyld maskinen helt – Hver gang

  1. Opvaskemaskine: Kør kun, når kurvene er fyldt, også hvis det betyder, at glassene står en dag ekstra. En halvfyldt maskine bruger stort set samme vandmængde som en fuld.
  2. Vaskemaskine: Brug vægt- eller mængdeautomatikken hvis den findes, men sigt efter fuld tromle; ikke presset, men fyldt. En tommelfingerregel er, at du skal kunne få en hånd ind øverst i tromlen – så er den hverken under- eller overfyldt.

2. Vælg det rigtige program

  • Eco/økoprogrammer bruger typisk 30-50 % mindre vand end standardprogrammer, fordi de vasker længere ved lavere temperaturer. Lavere temperatur = mindre fordampning = mindre vandforbrug.
  • Til let snavset service er et kort 50 °C-program ofte nok – moderne vaske­midler er effektive ved lavere temperaturer.
  • Vælg 20-30 °C på vaskemaskinen til hverdagsvask. Det sparer både vand (mindre skyl) og strøm.

3. Tal på bordet – Sådan ser regnestykket ud

Aktivitet Vandforbrug pr. gang Årligt forbrug
(4 pers./210 cyklusser)		 Potentiel besparelse
Opvaskemaskine, ny (eco) 9-12 L ca. 2.100 L 10.000-15.000 L vand
+ ca. 150 kg CO2
Håndopvask under rindende vand 40-100 L 8.400-21.000 L
Vaskemaskine, 8 kg (eco 30 °C) 35-45 L 7.350-9.450 L
(210 vaske)		 Vs. ældre model: 3.000-4.000 L

4. Fællesvaskeri – Gør det smart

  • Saml tøj til færre, men fulde ture. Med tre ugers mellemrum i stedet for hver uge kan én familie spare 1.000-1.500 L årligt.
  • Check om maskinerne tilbyder “vandsparer” eller “kort eco” – spørg viceværten, hvis menuerne er låst.
  • Undgå dobbelt­centrifugering; det giver ingen vandgevinst og slider tøjet.

5. Ekstra tips

  1. Skyl kun tallerkener let af; fjern madrester med et stykke køkkenrulle i stedet for vand.
  2. Brug låg på gryder i opvaskemaskinen, så de ikke samler vand og kræver ekstra tørring.
  3. Rens filter og spulearme hver måned – tilstoppede filtre øger vandforbruget fordi maskinen forlænger skyllet.

Ved at kombinere fulde læs, eco-programmer og moderate temperaturer kan en gennemsnitlig husholdning i lejlighed let nedbringe sit årlige vandforbrug med 10-15 m3. Med en vandpris på 80 kr./m3 giver det 800-1.200 kr. direkte på regningen – plus strøm­besparelsen fra det varme vand, du aldrig får brug for.

Køkkenrutiner uden rindende vand

Køkkenet er, næst efter badeværelset, den største vandpost i en typisk lejlighed – men også den letteste at gøre noget ved, fordi det meste forbrug sker mens vandhanen står åben uden at blive brugt aktivt. Med få justeringer kan du halvere køkkenvandet uden at mærke afsavn.

1. Skyl grøntsager og frugt i en balje

  • Fyld en balje eller den ene vask med 2-4 liter koldt vand og læg grøntsagerne i. Vrid eller ryst dem let – snavs falder til bunds.
  • Sammenligning: En åben hane giver typisk 7-10 L/min. Fire minutters skyl under rindende vand koster altså 30-40 liter mod 3 liter i en balje – en besparelse på over 90 %.
  • Bonus: Vandet er perfekt til stueplanter eller altankasser. Hæld det i en vandkande, så sparer du yderligere på drikkevandet senere.

2. Optø mad i køleskabet – Ikke under vandhanen

  • Planlægning slår spild: Tag frostvarerne ud 12-24 timer før brug og læg dem på en tallerken i bunden af køleskabet. Du undgår både vandspild og hurtige temperaturstigninger, der kan give bakterievækst.
  • Ekstra gevinst: Den kolde frostvare sænker køleskabets temperatur midlertidigt og reducerer dermed elforbruget til kompressoren.
  • Undgå “panikoptøning” under vand: Lunkent rindende vand kan bruge 10-20 liter i løbet af få minutter og fjerne besparelsen fra flere dages badekortning.

3. Brug låg og korrekt grytestørrelse

Situation Vandforbrug Energiforbrug
1 L vand i gryde uden låg 1 L, men 10-20 % fordamper Ca. 0,12 kWh for at holde kogende
1 L vand i gryde med låg Næsten ingen fordampning Op til 30 % lavere pga. mindre varmetab
  • Vælg den mindste gryde, der passer til retten. En 24 cm gryde har mere end dobbelt overflade i forhold til en 18 cm gryde og derfor også dobbelt fordampning.
  • Sæt låg på med det samme: Vandet koger hurtigere, og du undgår at fylde mere på undervejs.

4. Små vaner, stor effekt

  1. Efter kogning af pasta – opsaml det stivelsesholdige vand og brug det til opvask (det opløser fedt overraskende godt).
  2. Har du to vaske? Brug den ene til at “sæbe” service af i lunken vand og skyl først alt til sidst.
  3. Sæt en let synlig post-it: “Hane kun halvt åben” – det minder dig om, at fuldt tryk sjældent er nødvendigt.

Økonomi i praksis: Går du fra 40 liter til 10 liter køkkenvand om dagen, sparer du ca. 30 liter. Med en pris på 75 kr./m³ (vand + spildevand) svarer det til 820 kr. årligt for en enkelt beboer – og endnu mere hvis I er flere i husstanden.

Ved at indføre baljeskyl, planlagt optøning og låg på gryder tager du kontrol over den skjulte del af dit køkkenforbrug – og både vandregning, elforbrug og CO₂-aftryk falder øjeblikkeligt.

Vedligehold og afkalkning – så virker sparegrejet

Sparebrusere og perlatorer mister hurtigt effekten, hvis kalken får lov at bygge sig op eller pakninger tørrer ind. Med få minutters vedligehold hver anden måned beskytter du både komforten og besparelsen.

1. Afkalkning – 10 minutter hver 1-3 måned

  1. Kobling af brusehoved af – skru slangestuds eller gevind af med hånden (brug klud og papegøjetang, hvis det sidder fast).
  2. Læg i syrebad – 1 del almindelig klar eddike eller citronsyreopløsning (2 spsk pr. 1 L vand). Plastpose-trick: Fyld posen, træk den over brusehovedet, fastgør med elastik – så slipper du for at skrue af.
  3. Virketid – 30 minutter ved eddike, 10 minutter ved citronsyre. Brug en gammel tandbørste til at rense dyser.
  4. Skyl grundigt og monter igen med tætningsring på plads.

Kalkfrie dyser giver fin forstøvning, holder flowet nede og sikrer korrekt temperatur, så du ikke spilder tid (og vand) på at justere i bruseren.

2. Stop dryp og siv med nye pakninger

Del Symptom Løsning Pris (ca.)
Perlator Drypper fra tud Udskift O-ring og rense si 10-20 kr.
Bruser / slange Sprøjter ved samling Ny flad pakning 5 kr.
Blandingsbatteri Dryp hvert 5.-10. sekund Nye keramikindsatser / pakskiver 100-300 kr.

Et dryppende armatur på én dråbe pr. sekund = ca. 12 L/døgn → 4,4 m³/år → 275-450 kr. spildt (vand + afledning). Det tager typisk fem minutter og en unbrakonøgle at skifte en O-ring.

3. Tjek vandtryk og renseventiler

  • Uens eller lavt tryk får mange til at åbne hanen helt eller forlænge badet. Tjek først perlator-si og bruserfilter – sidder der grus, skylles de i vand og monteres igen.
  • Ejendommens reduktionsventil – hvis trykket i hele lejligheden er for højt (> 4 bar), slides pakninger hurtigere, og flowbegrænserne overløbes. Meld det til viceværten.
  • Balan­ceventiler i ældre installationer kan ruste fast. Har du skoldende varmt vand det ene øjeblik og isvand det næste, er det ofte årsagen – og det øger spildet. Få VVS’er til at rense eller udskifte.

Tip: Notér vandmåleren før og efter et døgn uden brug (fx mens du er på arbejde). Bevægelse = lækage.

Spar-tjekliste til opslag på køleskabet

  • Afkalk brusehoved & perlator hver 1.-3. måned
  • Tjek og udskift småpakninger hvert halvår
  • Rens filtre og sigter månedligt
  • Notér “nat-forbrug” 1 gang/kvartal

Når alt kører glat, falder vandflowet ca. 10 %, og du bruger mindre tid på at vente på tryk og temperatur – begge dele kan mærkes direkte på årsopgørelsen.

Samarbejd om fælles gevinster i ejendommen

Den hurtigste vej til en lavere vandregning i en beboelsesejendom går gennem fælles handling. Når flere husholdninger deler installationer – og i sidste ende regningen – giver selv små forbedringer i drift og adfærd et mærkbart afkast for alle. Nedenfor finder du en praktisk to do-liste til næste beboer- eller andels­møde.

  1. Sæt vand på dagsordenen
    • Tilføj et fast punkt om vand og energi på møde­agendaen én gang om året.
    • Foreslå en årlig gennemgang af forbrugstal, planlagte renoveringer og potentielle besparelser.
  2. Overvej individuel eller mere retvisende måling
    • Individuelle vandmålere kan reducere forbruget 15-25 % fordi udgiften bliver synlig for den enkelte.
    • Hvis fuld individuel måling er dyr, kan fordelingsmålere pr. lejlighed eller stigeledning være et kompromis.
    • Undersøg tilskud fra forsyningsselskabet eller kommunen til installation af målere.
  3. Vedligehold fællesinstallationer
    • Lækager i fælles rør, overløb i varmtvandsbeholder eller dryppende udvendige haner kan koste tusindvis af liter om året.
    • Planlæg et halvårligt tjek af ventiler, pumper og blande­sløjfer sammen med VVS-firmaet.
    • Sørg for, at drifts­aftalen med ejendommens vicevært/tekniske service omfatter hurtig fejlmelding.
  4. Optimer fællesvaskeriet
    • Programmer maskinerne til eco eller spar som standard – mange brugere ændrer ikke indstillingerne selv.
    • Afkalk og servicer maskinerne, så fyldmængden udnyttes og skylle­vand ikke spildes på grund af tilkalkede ventiler.
    • Opsæt et simpelt skema, der viser pris pr. vask ved forskellige programmer – det guider brugerne til det mest økonomiske valg.
  5. Kommunikér og visualisér forbruget
    • Hæng en månedlig vand- & energirapport op i opgangen: total m3, kr./lejemål og udvikling siden sidste år.
    • Brug farvekoder (grøn = under gennemsnit, gul = middel, rød = højt forbrug) – det er let at afkode og motiverer til handling.
    • Del simple tips i ejendommens Facebook-gruppe eller opslags­skab; gentagelse fastholder vanerne.
  6. Skab incitamenter og små konkurrencer
    • Beslut i fællesskab at dele den første 10 % besparelse som en tilbage­betaling på fællesudgifter eller et socialt arrangement.
    • Annoncér en kvartals­konkurrence mellem opgange: laveste vandforbrug pr. m2 vinder pizza­aften eller blomster til gårdhaven.

Fælles fokus på vand giver ikke kun lavere omkostninger, men også et bedre indeklima (mindre fugt) og et grønnere klimaaftryk. Pointen: Jo tidligere og mere systematisk ejendommen arbejder sammen, desto større – og mere stabile – bliver gevinsterne for alle beboere.

By I hjemmeøkonomien